Vi har haft en del omtale og diskussion af Dansk Folkepartis sociale hykleri i forbindelse med den nye skattereform, der skal plukke penge ud af den blå luft og give til de rige.
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen siger tingene lige ud på sin Politiken-blog:
Pia er en gemen svindler. Mindre kan ikke gøre det. Når kameraerne kører, taler hun om de lavtlønnede og om pensionisterne. Men lige så snart kameraerne er slukket, og forhandlingerne er i gang, så er det Overdanmark, Pia arbejder for.
Det er Dansk Folkeparti, der kommer til at lægge de afgørende stemmer til regeringens skattereform. En reform, der giver pensionister og lavtlønnede nul og niks, mens den til gengæld sikrer overklassen – dem med million-indtægterne – skattelettelser på mange tusinde kroner.
Men desværre er Kjærsgaard en dygtig svindler. Det lykkes hende igen og igen at fremstå som den lille mands fortaler.
Recepten er enkel. Vi har set det igen og igen. Regeringen fremlægger et dybt asocialt udspil, hvorefter Dansk Folkeparti kommer som den lille mands korsridder og får et par symbolske indrømmelser, der gør balancen en smule mere social. Derefter praler DF med sejren: Pia Kjærsgaard har endnu engang gjort noget for de lavtlønnede og for pensionisterne. Siger hun …
Pia Kjærsgaard sidder kort og godt med nøglen til at stoppe den mest ulighedsskabende og socialt uretfærdige reform i nyere tid. Hun sidder med nøglen til at sikre, at lavtlønnede og pensionister ikke skal betale for mere luksus til de rigeste. Hun sidder med nøglen til at sikre, at der er penge til velfærdsforbedringer
Men hun bruger den ikke.
Og ja, den ultimative forklaring er nok, som man har påpeget i kommentarerne, at “Dansk” Folkeparti i virkeligheden kun interesserer sig for den stemning af angst for det fremmede og aparte, de kan oppiske – alt andet er dem i sidste ende ligegyldigt, udover som pæn facade. Hvilket folk, der af en eller anden grund føler sig tiltrukket af Dansk Folkepartis “sociale profil” nok gør klogt i at tænke over.