Tag: Ubuntu

Ubuntu-stand på Aarhus Hovedbibliotek

Ubuntu-stand på Aarhus Hovedbibliotek med artikel til uddeling

Bemærk bl.a. artiklen til uddeling

Jeg var i dag nede forbi Aarhus Hovedbibliotek og fik lige et billede af Ubuntu Danmarks stand, hvor de gør opmærksom på, hvad man kan med Ubuntu – dette er timet med, at biblioteket pr. 1. april 2013 er gået over til Ubuntu på de fleste af deres publikums-PC’er.

Det er et godt initiativ, som man kun kan håbe på, at flere biblioteker og andre institutioner rundt om i landet vil efterligne.

Bemærk: Den artikel, der ligger til almindelig uddeling yders til højre er Ole Wolfs blogindlæg Linux er også bedst for almindelige brugere, som vi også tidligere har linket til her på siden.

Aarhus Hovedbibliotek afholder gratis workshops om Ubuntu

Århus Hovedbibliotek har fra 1. april udskiftet Windows-styresystemet med Ubuntu på de fleste af bibliotekets publikums-PC’er og fejrer det med en imponerende række af gratis workshops, som de arrangerer med hjælp fra frivillige fra Ubuntu Randers.

Det skriver biblioteket i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at det er ret mange workshops, de har lokket de gode frivillige til at afholde:

Et nyt styresystem medfører anderledes funktioner og arbejdsgange på pc’en. Fra onsdag den 10. til lørdag den 21. april gør Hovedbiblioteket en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til Ubuntu.

Inkarnerede UBUNTU-brugere fra UBUNTU Randers vil afholde workshops, hvor emnerne vil være:

Onsdag 10. april kl. 12.00-13.30
Kom i gang med Ubuntu
Ubuntu er et open source styrestystem, som alle gratis kan hente. Kom og hør hvordan Ubuntu funge-rer og hvilke muligheder Ubuntu giver?

Onsdag 10. april kl. 16.00-17.30
GIMP for begyndere
GIMP er et billedbehandlingsprogram, hvor du kan redigere og forbedre dine billeder. Hør om, og prøv de mest basale muligheder med GIMP.

Lørdag 13. april kl. 12.00-13.30
GIMP for øvede
GIMP er et billedbehandlingsprogram, hvor du kan redigere og forbedre dine billeder professionelt. Du kan desuden male/tegne i programmet. Kom og prøv nogle af de avancerede muligheder.

Mandag 15. april kl. 16.00-17.30
LibreOffice for begyndere.
Kom og hør, hvilke muligheder LibreOffices tekstbehandlingsprogram tilbyder. Fokus er på de grund-læggende muligheder.

Tirsdag 16. april kl. 16.00-17.30
LibreOffice for begyndere.
Kom og hør, hvilke muligheder LibreOffices tekstbehandlingsprogram tilbyder. Fokus er på de grund-læggende muligheder.

Onsdag 17. april kl. 12.00-13.30
Kom i gang med Ubuntu.
Ubuntu er et open source styrestystem, som alle gratis kan hente. Hvordan fungerer Ubuntu? Og hvil-ke muligheder er der med Ubuntu?

Onsdag 17. april kl. 16.00-17.30
LibreOffice for øvede.
Kom og hør, hvilke muligheder LibreOffices tekstbehandlingsprogram tilbyder. Fokus er på de mere avancerede muligheder.

Torsdag 18. april kl. 16.00-17.30
LibreOffice for øvede.
Kom og hør, hvilke muligheder LibreOffices tekstbehandlingsprogram tilbyder. Fokus er på de mere avancerede muligheder.

Lørdag 20. april kl. 12.00-13.30
Kom i gang med Ubuntu.
Ubuntu er et open source styrestystem, som alle gratis kan hente. Hvordan fungerer Ubuntu? Og hvil-ke muligheder er der med Ubuntu?

Find os og Ubuntu på Byggepladsen i Hovedbibliotekets forhal hver dag fra kl. 10 – 16. Byggepladsen fungerer i samme periode også somåbent IT-værksted, hvor du kan få hjælp til elementære it-problemer eller til at blive digital med det offentlige.
Aktiviteter og workshops på Byggepladsen annonceres løbende på www.aakb.dk.

Der er gratis entré, og tilmelding er ikke nødvendig.

Dette er en rigtig god nyhed for udbredelsen af fri software i Danmark. Hvis du selv overvejer at skifte til Ubuntu og ikke ved, hvordan du skal komme i gang, er det bare med at komme ned på Hovebiblioteket og deltage i en workshop eller to!

Mark Shuttleworth: Ubuntu vil gøre fri software til normen

Ubuntu-projektets Mark Shuttleworth skriver i et indlæg om projektets fremtid, at formålet med at lave en brugervenlig GNU/Linux-distribution og gøre den tilgængelig overalt er at gøre fri software til reglen frem for undtagelsen – altså overalt og ikke bare på de mere tekniske områder:

Everyone that I care about in open source has a shared dream: they want free software to become the norm, not the exception. And Ubuntu is the only way I can see for that to happen, which is why I spend all my time on it, and why so many other people spend huge amounts of time on it too.

I simply have zero interest in the crowd who wants to be different. Leet. ‘Linux is supposed to be hard so it’s exclusive’ is just the dumbest thing that a smart person could say. People being people, there are of course smart people who hold that view.

What I’m really interested in is this once-in-a-lifetime opportunity to create a free and open platform that is THE LEADER across both consumer and enterprise computing.

With Ubuntu (and Unity) we have that. It’s amazing. Think about it – unlike years gone by, a free software platform is actually winning awards for innovative leadership in the categories that count: mobile, cloud. Investing your time and energy here might have a truly profound impact on the world. That’s worth digging into. Just roll your eyeballs at the 1337 crowd, roll up your sleeves, find something interesting to improve, and join in. To the extent that you can master a piece, you will get what you want. If you think the grand vision should follow your whims, you won’t.

If we work hard, and work together, Ubuntu will become a widespread platform for phones, tablets and PCs. You’ll have the satisfaction of designing, building and fixing tools that are used every day by millions of people. That’s meaningful. And it’s worth looking hard at our practices to ask the question: how best to achieve that goal? Of those practices, interim releases are just as subject to evaluation and revision as any other.

Du kan læse mere om fri software og Ubuntu her. Det interessante er, at projektet synes at om ikke ligefrem lykkes (proprietære systemer som Windows og Apples OSX er desværre stadig mere udbredte) så dog at omdefinere, hvad det er muligt at gøre med computere i disse år.

Spilproducenten Valve opfordrer sine brugere til at installere Ubuntu

Steam asking people to install Ubuntu

Hvis du er Windows-bruger og går ind på den store spilproducent Valves hjemmeside Steam, gør de dig ikke alene opmærksom på, at man nu kan downloade en beta-udgave af deres Steam-system, som gør det muligt at spille deres spil – de opfordrer dig til at skifte til Ubuntu for at prøve det, komplet med et link til download af Ubuntu 12.04 LTS!

Jeg mener personligt stadig, at det er et problem, at de bagvedliggende programmer (i modsætning til selve spillene) ikke er fri software, men i betragtning af, hvor stort et problem det har været med spil på Ubuntu og GNU/Linux i almindelighed, er det en meget velkommen udvikling, at så stor en spiller som Valve (producent af bl.a. CounterStrike) nu er på banen med deres Steam-platform. Selvom Steam (endnu?) ikke er fri software, vil dette skridt helt klart gør det lettere også for gamere at bruge fri software i det daglige.

Via Ubuntu Vibes.

The Guardian Project – privatlivsbeskyttelse for smartphones

Det er oplagt, at mens smartphones er “smarte”, repræsenterer de et tilbageskridt for borgernes retssikkerhed og privatliv – udstyret med en sådan kan vi ganske enkelt overvåges og lokaliseres overalt, til hver en tid.

Dette er så meget mere ærgerligt, som en sådan håndholdt computer faktisk let kunne designes, så al dens kommunikation var anonym og krypteret – hvilket ville gør den til vores privatlivs måske ultimative værn.

Jeg har ikke set nærmere på det endnu, men The Guardian Project lader til at være et stort skridt i den helt rigtige retning:

While smartphones have been heralded as the coming of the next generation of communication and collaboration, they are a step backwards when it comes to personal security, anonymity and privacy. The Guardian Project aims to create easy to use apps, open-source firmware MODs, and customized, commercial mobile phones that can be used and deployed around the world, by any person looking to protect their communications and personal data from unjust intrusion and monitoring.


click to learn more about our mobile apps

The Android operating system created by Google provides an open-source, Linux-based foundation on which this project is building. From sleek, stylish smartphones to large format e-book readers, Android provides the most creative, functional and open platform on which to base this type of work.

The combination of Android and Guardian will create the most secure, trustworthy, mass market consumer smartphone solution for improving the privacy of our daily lives. Whether your are an average citizen looking to affirm your rights or an activist, journalist or humanitarian organization looking to safeguard your work in this age of global communication, Guardian can help address the threats you face.

Anonym browsing, krypteret kommunikation, og så videre. Så mangler vi bare at anonymisere kommunikationen med GSM (eller udvikle en fundamentalt anonym erstatning), og vi kan blive ved med at bruge smartphones uden at tænke mere på overvågning eller privatliv. Som det er i dag med iPhones og Googles mange “fortæl os hvem du er og hvor du er”-features, kan det hurtigt blive lidt bekymrende.

Smart Aarhus-arbejdsgruppe om borgerindflydelse og Open Everything

Jeg er sammen med Jacob Toft Pedersen fra OSAA blevet formand for en arbejdsgruppe i Aarhus Kommunes “smart city”-projekt, som vil lægge vægt på borgernes muligheder for selv at skabe og få indflydelse på dagligdagens teknologi – herunder ikke mindst retten til at bruge fri software i enhver interaktion med det offentlige.

Gruppen hedder “Borgerdrevet innovation og Open Everything“. Der er tale om et samarbejde mellem OSAA, den nye arbejdsgruppe(FSFE Fellowship Group) om fri software og hvem, der end har lyst til at deltage på de præmisser, der afstikkes i oplægget.

OSAA har en wiki-side, hvor arbejdet koordineres, og det er ikke noget dårligt sted at starte, hvis du selv har lyst til at bidrage på den ene eller den anden måde.

I selve oplægget skriver vi bl.a.:

Hvis en teknologidrevet udvikling af Aarhus til en “smart” by skal føre til en by, der er bedre at leve i for borgerne, er det vigtigt, at borgerne selv kan blive en del af processen. Vi vil derfor forsøge at skabe måder, hvorpå borgere med både store og små tekniske forkundskaber selv kan være med til at forme og definere den teknologi, der kommer til at udgøre den nye og smarte by. Grundlæggende handler det om at finde måder, hvorpå man kan fremme den teknologiske skabertrang og give borgerne rum, hvor de kan udfolde sig. (…)

Man kan udvikle en sensorboks, der let kan kobles sammen med software og også gerne en web-platform, så grupper af brugere selv kan definere, hvad de ønsker at måle på og hvor og få dataene behandlet og præsenteret grafisk. Løsningen kan baseres på åben hardware og fri/open source software, så alle kan downloade både specifikationer og software, så de kan tilpasse dem til deres egne behov. (…)

Allerede i dag findes der over hele byen mængder af sensorer, som indsamler data, som aldrig bliver brugt. Disse data bør så vidt muligt gøres offentligt tilgængelige. Ved offentliggørelsen bør alle data gøres tilgængelige i et maskinlæsbart format defineret af en offentliggjort åben standard, så alle har mulighed for at skrive programmer, der udnytter og bearbejder dem. (…)

I den stærkt digitaliserede virkelighed, som der sigtes mod i fremtidens Aarhus, skal det stadig være muligt for den enkelte borger at styre de processer, der kører på vedkommendes egen computer eller smartphone. Al kommunikation med det offentlige bør derfor udformes ved hjælp af åbne standarder. Dette betyder, at det for den enkelte borger altid vil være muligt at kommunikere med myndighederne ved hjælp af fri/open source software, hvad enten kommunikationen foregår via en computer eller en smart phone. (…)

I lyset af disse temaer vil vi derfor arbejde med:

• Forslag til udvikling og design af en decentral sensorinfrastruktur, som borgere selv kan bruge til at opbygge teknologien til at indsamle de data, som interesserer dem.

• Workshops og demonstration af proof-of-concept for den hardware og software, der skal bruges til at skabe denne brugerdrevne infrastruktur.

• Udvikling af rammer og rum for borgernes teknologiske skabertrang, blandt andet gennem hackerspaces, hacklabs og udstillinger som maker fairs (teknologiske “gør-det-selv”-skuer).

• Rådgivning og vejledning i, hvordan borgerne i alle tilfælde kan udføre alle funktioner, der er vigtige for deres daglige interaktion med Aarhus Kommune og Aarhus som by, udelukkende ved hjælp af fri/open source software baseret på åbne standarder.

• Rådgivning og vejledning i, hvordan den moderne overvågnings- og kommunikationsteknologi kan fungere, så der stadig er fuld respekt for den enkeltes sikkerhed og privatliv.

Dette er spændende og vigtige emner, og hvis du har ideer og arbejdskraft, som du gerne vil bidrage med, er du velkommen til at henvende dig.


Link: Arbejdsgruppe: Borgerdrevet innovation og Open Everything

Hvorfor tale om fri software og ikke om ‘open source’?

Til det første møde i vores arbejdsgruppe om fri software var der noget diskussion af, hvorfor det er bedre at tale om fri software end om “open source”, som er blevet en mere udbredt betegnelse.

Nu kunne jeg skrive en lang forklaring (og det har jeg også tidligere gjort), men FSFE har faktisk en side, hvor det forklares meget godt:

Free Software is often referred to as “Open Source.” This is a result of an attempt by the Open Source Initiative (OSI) to create a marketing campaign for Free Software.

The OSI set out to maintain the integrity of the movement and prevent abuse by proprietary vendors by introducing “Open Source” as a trademark for Free Software; but this initiative failed.

Examining the development of the Open Source Initiative after three years, it becomes apparent that the reasons to prefer the term Free Software have become even more true. Speaking of Free Software or the equivalent term in other languages offers many advantages, which we explain below.

“Free Software” is easier to understand

Although some people say that using the term “free” creates ambiguity, many languages have separate terms referring to freedom and price. In these languages, the term “free” is not ambiguous. It may be in others, including English, but in those misunderstandings can easily be avoided by pointing out that free refers to freedom, not price.

The terminology “Open Source” refers to having access to the source code. But access to the source code is only a precondition for two of the four freedoms that define Free Software. Many people do not understand that access to the source code alone is not enough. “Free Software” avoids catering to this relatively common misunderstanding.

Free Software is harder to abuse

Unfortunately many companies have started calling their products “Open Source” if at least some parts of the source code can be seen. Users buy this software believing they are purchasing something “as good as GNU/Linux” because it claims to follow the same principle.

We should not allow proprietary vendors to abuse people’s enthusiasm like this. Since the “Open Source” trademarking initiative failed, there is no way to prevent abuse of the term that becomes possible because of the aforementioned misunderstanding.

Free Software is well-defined

Experience in science and philosophy has shown that a good and clear definition is to be preferred.

The Free Software Definition of the Free Software Foundation with its four freedoms is the clearest definition existing today.

Free Software provides additional value

Unlike Open Source, Free Software provides more than just a technical model how to develop better software, it provides a philosophy. Companies can learn and profit from the philosophy and background of Free Software.

Free Software offers freedom

Free Software provides the freedoms to

  • run the program, for any purpose.
  • study how the program works, and adapt it to your needs.
  • redistribute copies.
  • improve the program, and release your improvements to the public, so that the whole community benefits.

Because of these four freedoms, Free Software offers freedom to learn, freedom to teach, freedom of competition, freedom of speech and freedom of choice.

Freedom counts!

Link: Why we speak about Free Software

Ny arbejdsgruppe om fri software i Aarhus

Som jeg også fik annonceret til sidste T3-foredrag i Open Space Aarhus, starter vi en ny arbejdsgruppe om fri software i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov.

Gruppen vil arbejde politisk og socialt med fri software, idet vi holder fokus på værdierne bag fri software. Der er allerede meget fokus på “open source”, og hvordan man kan spare penge og få “smartere” programmer ved at “vælge open source”.

Selv for open source-bevægelsens succes har de helt fundamentale politiske og filosofiske ideer bag fri software dog vist sig at være vigtigere. Det, der gør en forskel, og som i længden vil tillade os at beholde vore almindelige borgerrettigheder også i et digitaliseret samfund, er muligheden for at undersøge, ændre, dele og videreudvikle de computerprogrammer, vi arbejder med i det daglige. Dette er forklaret nærmere i min artikel: Fri software – filosofi og baggrund samt i en masse gode artikler rundt om på nettet, for eksempel på gnu.org.

Møderne vil foregå i regi af Free Software Foundation Europe (FSFE), og de vil fungere som et regelmæssigt “Fellowship Meeting“, som det allerede foregår i 21 byer rundt omkring i Europa. Så hvis du allerede er Fellow i FSFE, er disse møder for dig. Hvis ikke, er de også for alle, som er interesserede i at mødes med arbejdet omkring fri software i Danmark.

Den nye arbejdsgruppes formål er:

  • at arbejde for at udbrede kendskabet til fri software i Danmark
  • at arbejde for at udbrede bevidstheden om værdierne bag fri software i Danmark
  • at arbejde for at udbrede brugen af fri software i Danmark.

Hvad der kan arbejdes med til møderne vil i høj grad være op til deltagerne. Ideer og hænder er velkomne!

Selv vil jeg gerne fokusere på tiltag, der kan gøre en reel forskel i forhold til gruppens formål. Jeg forestiller mig, at man kan skrive til folketingspolitikere, til partiernes IT-politiske ordførere og til lokalpolitiske nævn og udvalg.

En anden god idé vil være at skrive indstillinger til Smart Aarhus, hvor vi lægger vægt på, at al kommunikation med den nye digitale infrastruktur skal kunne foregå med fri software. Man kan også skrive til offentlige hjemmesider og gøre opmærksom på PDF Readers fremfor kun “Adobe Acrobat”, samt arrangere foredrag og afholde events i forbindelse med “mærkedage” som Software Freedom Day. Man kan også oversætte, skrive og uddele løbesedler og flyers. Mulighederne er mange, og som sagt forestiller jeg mig selv at fokusere på tiltag, som hurtigt kan gøre en reel forskel i forhold til mødernes formål. Men det kan du selv være med til at bestemme ved at møde op og komme med dine egne forslag.

Møderne vil foregå én gang om måneden, som udgangspunkt den sidste mandag i hver måned. Vi mødes første gang

Mandag d. 27. februar kl. 19.00

og det foregår som sagt i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov.  Vel mødt den 27. februar!

http://openspaceaarhus.dk/wiki/index.php/Location

Stop ACTA

ACTA er en ny international traktat til beskyttelse af varemærker og ophavsret, der vil give rettighedshavere helt nye og usete muligheder for at gribe ind over for private borgere ved mistanke om piratkopiering. De værste afsnit er blevet nedtonet, men traktaten lægger stadig op til, at

  • Internetudbydere kan straffes, hvis der er mistanke om, at deres kunder udfører piratkopiering. Det svarer lidt til at retsforfølge postvæsnet, fordi der blev sendt piratkopier ud pr. brev. Det kan have en ødelæggende virkning, fordi det kan true udbyderne til at udelukke folk som kunder alene på mistanker og trusler om sagsanlæg. At være uden adgang til nettet er allerede i dag stort set det samme som at være meldt ud af samfundet.
  • Internetudbydere kan pålægges at udlevere oplysninger om deres kunders brug af internettet direkte til f.eks. film- eller pladeselskaber – uden, at sagen kommer for nogen form for dommer. Det vil reelt sige, at rettighedshaverne (som der lægges op til) skal kunne få udleveret oplysninger om din private færden på nettet på mistanke alene.
  • ACTA åbner for straf for “medvirken til brud på ophavsretten”. Det vil reelt true søgemaskiner som Google og andre sider, som indsamler links til spændende steder på Internettet. Det åbner også og igen for at straffe Internetudbydere for deres kunders handlinger.

ACTA blev forhandlet igennem i dybeste hemmelighed, uden nogen form for demokratisk proces. Parlamenterne i 22 EU-lande har nu underskrevet den – herunder Danmark.  Igen uden, at der har været nogen reel debat om det.  Ikke desto mindre er det en traktat, der kan få alvorlige konsekvenser for alle, der bruger Internettet.

Hjemmesiden effekts.dk forklarer, hvad du kan gøre for at standse ACTA:

Kontakt din MEP.

Læs mere om hvorfor her. I første omgang må der lægges pres på Danmarks MEP’er for at få dem til at stemme imod ACTA. Her er deres kontaktinformationer. Kontakt gerne mere end en, og helst dem alle:

Deltag i debatten og den globale underskriftindsamling mod vedtagelsen af ACTA.

Tving den danske presse til at informere befolkningen.

På trods af gentagne formelle klager[1] over mangelen på officiel mediedækning af disse kritiske begivenheder, har nuværende kun Ekstra Bladet en enkelt artikel om ACTA.

Vi opfordrer til at man kontakter de danske medier og høfligt spørger dem, hvorfor de ikke synes vi må få at vide hvad der sker i Polen og – mere nærværende – hvad Danmarks fulde rolle har været og er i forhandlingnerne om ACTA.

Til formålet kan man kan benytte de følgende e-mail adresser[2]:

Informer venner og familie.

Alle der bruger internettet fortjener fuld forståelse for de mulige konsekveser af de beslutninger der bliver truffet i deres navn. Skal vi indføre et totalitært overvågningssamfund, så lade os i det mindste gøre det med åbne øjne.

Jeg kan kun opfordre til at følge opfordringen og skrive til EU-parlamentarikerne – helst straks. Skriv roligt og venligt og forklar dine argumenter. Det er vigtigt at koncentrere sig om dem, der endnu er for traktaten. [Note, update: Bemærk, at i ovenstående liste er angivet, om parlamentarikerne er for eller imod at stamme NEJ. Når der står, at Margrete Auken og Morten Messerschmidt er FOR, betyder det altså, at de vil stemme IMOD. Det er altså vigtigere at skrive til dem, der er IMOD at stemme nej og som altså vil stemme FOR.]

Du kan læse mere om ACTA hos effekts.dk og hos La Quadrature du Net (på engelsk). Electronic Frontier Foundation har også en glimrende intro, og det samme har EDRI.