udlændingepolitik

Dansk udlændingepolitik i en nøddeskal

De danske udlændingeregler er nu så stramme, at selv topdiplomater ikke kan få deres ægtefælle til Danmark, hvis de ender med at få arbejde her i landet. Det vil sige, at folk, der har tjent Danmark som ambassadører i både 20 og 30 år må opgive at bosætte sig her, når de går på pension. Det er på grund af pointsystemerne, som blev indført i 2010, og som Liberal Alliance for nylig reddede i endnu et formentlig karrierebetinget krumspring.

Der er også historien om den kinesiske PhD-studerende, som kom til at indbetale 1600 kroner i stedet for 3025 i gebyr for at søge om at komme til Danmark, fordi Udlændingeservice bragte de forkerte oplysninger på deres hjemmeside. Da fejlen blev opdaget, nægtede de bare at modtage de manglende 1425 kroner og arbejde videre derfra, man måtte have en ny indbetaling og en ny ansøgningsdato, for det andet “kan de administrative systemer ikke håndtere”. Til dato har studenten mistet flybilletten fra Kina og de første måneders husleje i København, men han håber stadig.Men de klogeste har vel efterhånden lært at sætte sig ind i, hvad Danmark er for et land, og holder sig væk.

Og så er der nogen, der ikke kan forstå, at det ikke lykkes at trække turister til landet. Læg hertil den fortsatte historie om Birthe Rønn Hornbechs magtmisbrug og bevidste lovbrug i sagen om statsborgerskab til statsløse palæstinensere, er billedet efterhånden kun alt for klart. Måske man skulle se at få pakket den kuffert, mens man stadig har lov til at rejse her fra Danmarks Demokratiske Rige.

Billede: OneLiners4DK, en udmærket, Danmark-kritisk Facebook-side, som du også kan følge på Twitter.

Henrik Dam Svinepest

Top-socialdemokraten Henrik Dam Kristensen siger i Politiken om sagen om kvinden Hicaz Belek og hendes tre børn, der efter at være brudt ud af mange års mareridt, voldtægt og mishandling i et dårlig ægteskab står til udvisning til Tyrkiet, hvor hun ikke har nogen mulighed for at forsørge sig selv og risikerer at blive myrdet:

“Fra et juridisk perspektiv skal hun udvises. Det er selvfølgelig en tragisk historie, men sådan fungerer loven altså. Jeg formoder at Udlændingeservice har gjort deres arbejde. Jeg er selvfølgelig ked af, at hun har oplevet de ting, som hun har …”

Henrik Dam Kristen mener ikke, at der er behov for en lovændring, der skal hjælpe voldsramte kvinder, der venter på opholdstilladelse.

Ifølge ham virker loven som den skal.

Henrik Dam Kristensen, jeg håber, du dør af svinepest. Snart, og under store smerter. Hvordan kan noget menneske dog med sine fulde fem tilsyneladende i behold stille sig bag en praksis, der reelt giver voldsramte kvinder ordre til at blive hos deres voldelige mænd eller rejse hjem til ingenting?

Der er mange, der har en mening om dette spørgsmål, jeg vil nøjes med at slå fast, at jeg ikke har nogen som helst sympati for hykleren Naser Khader, og ellers observere, at Mr. Manky som så ofte før har ordet i sin magt:

I don’t really see the point in maintain a civil tone in this matter. If you think the law works, then you clearly never really cared about the people you claim to care about. You know, those poor oppressed muslim women who desperately needed your help in removing their clothes?

Denmark cares about two things. One, keeping as many of these dirty foreigners out. And second, making damned sure that the ones who do get in have their dirty foreign identities sandpapered off. But let’s stop the farce and pretending already, because it’s laughable when you say one thing while clearly meaning something completely different.

This was a chance for Denmark to put money where mouth is – to stop with the grandstanding and posturing, and help someone who clearly deserves and earned a break. She lived here for ten years for the love of god. The guy who brought her here was the one who abused her. For me this is the most clear-cut case possible – she should stay. Yet once more, all this does is allow the facade to fall for a second so we can see how heartless our hosts really are.

Right now, sitting here with clenched teeth, smashing into my keyboard, I know Denmark deserves all the distrust that gets heaped on it. You’ll never do enough to be one of them, and if you fall, if you have problems, you’re on your own. Oh sure, Denmark likes to brag about the foreign aid and make big shows of Ethiopia this and Haiti that. Sure, have some money, just stay far, far away.

Fuck you Denmark. I don’t see why I should respect a society that is so inhuman that it cannot come to the aid of a human on its own soil who is clearly in plight. Hicaz Belek’s case doesn’t puncture a hole in your precious Chicken Little immigration law. And do note, this is not just a few whackjobs in Dansk Folkeparti making outrageous statements : an entire political system, every major political party in the country, is on-board for this.

And on a personal note, fuck you Henrik Dam Kristensen. From the bottom of my heart, with every bone and every cell in my body, I hope you get beaten and raped for ten years straight. Then, when you finally summon up the courage to leave, please get in touch so I can laugh in your face.

Manky er altså ikke lige så flink som mig, der vil nøjes med at håbe, Dam Kristensen dør af svinepest. Men sådan er der så meget.

Kunne vi snart få den gamle regel om permanent opholdstilladelse til alle efter to års lovligt ophold tilbage? Den var 100% rimelig og er hårdt tiltrængt i dag.

Indvandring er ikke problemet – racisme er

Den i London bosatte canadiske science fiction-forfatter med russisk-jødisk baggrund Cory Doctorow betegner indvandringsmodstanden som “racismens sidste respektable bastion” og melder i den forbindelse klart ud:

Next time you hear someone whittering on about immigrants, call ’em on it. I’m an immigrant and the son of immigrants and the grandson of immigrants who shredded their papers to get through the Czech border and snuck into Canada without “following the rules.” You got a problem with immigration, you got a problem with me.

Og jeg kan kun give ham ret. Hvis jeg var en iraker fra Bagdad, der havde set familie og venner blive dræbt og alle chancer for en fredelig tilværelse gå op i røg efter syv års meningsløs krig, og jeg var nødt til at fifle med papirerne for at kunne få asyl i et fredeligt land, hvor mine børn kunne få en uddannelse, så gjorde jeg det sgu. Og det gjorde Søren Espersen og Lars Løkke Rasmussen og Birthe Rønn Hornbech og selv Pia Kjærsgaard sgu nok også. Så lad os sænke paraderne, droppe racismen og føre en menneskevenlig udlændingepolitik.

Det er i øvrigt også sket flere gange, at danske arrangører har været pinligt berørt over de utroligt strenge krav og nedladende behandling, deres gæster er blevet udsat for fra de danske myndigheders side. Så det er ikke kun i Storbritannien, de har problemet.

Link: Britain’s loony rules for artist visas embarrass festival organizers

Udviste irakere – hvad sender vi dem hjem til?

Fra dagens kronik i Politiken:

I 2004 tog en afvist irakisk mor tilbage med sin dreng på ca. syv år. Han blev kidnappet og myrdet, da moderen ikke kunne betale løsesummen.

To tilfælde af kidnapning er dokumenteret i UNHCR og Dansk Flygtningehjælps undersøgelse af årsager til, at tidligere frivilligt hjemsendte er kommet retur fra Irak. For mange hjemvendte udgjorde det en særlig sikkerhedsrisiko at komme fra Danmark, da Danmark er upopulært i Irak pga. Danmarks deltagelse i krigen og Muhammedtegningerne; de måtte forsøge at skjule, at de kom fra Danmark.

Desuden risikerer tilbagevendte flygtninge fra vestlige lande kidnapning og pengeafpresning, da mange irakere tror, de har penge. En kidnapning, der blev kendt i Danmark, var den af Abdul Karim, som var flygtet fra tortur under Saddam Hussein. Efter afslag på asyl i Danmark blev han udvist og udrejste i slutningen af 2006. Han blev kidnappet i Irak og mishandlet, men løsladt, efter hans familie havde fået forhandlet løsesummen ned til et beløb, de kunne betale. Flere irakere har ikke hus eller familie, de kan bo hos, og ingen steder, de kan skjule sig, når det er nødvendigt i Irak.

Lad os hertil lægge, at vi selvfølgelig sender dem “hjem” uden penge på lommen.

Når jeg skriver “vi”, er det med velberåd hu. Alle, der ikke aktivt bekæmper denne udvisning, må betragtes som medskyldige i, hvad der måske kommer til at ske de mennesker af ondt som følge af hjemsendelsen.

Link: Irak-aftalen står ikke til troende

Luk lejren – protestér mod regeringens behandling af asylsøgere

Rune Engelbreth Larsen har udsendt en længere appel om at støtte civil ulydigheds-initiativet Luk Lejren – en appel, jeg kun kan tilslutte mig.

Rune skriver bl.a.:

Hvis du har talt eller tænkt imod de absurde og umenneskelige vilkår, som danske myndigheder og beslutningstagere byder de internerede asylansøgere, der ofte under horrible og traumatiserende forhold svæver i uvished i årevis, og som i talrige tilfælde smides ud af landet til forfølgelse og det, der er værre – så er det den 25. oktober du skal møde op foran Sandholmlejren.

Det er en bredt anlagt ikke-voldelig demonstration fra Allerød station til Sandholmlejren, hvor aktivister konkret vil forsøge at afmontere hegnet for at gennemtvinge en fokus på de brutale følger af den isolation, som asylansøgerne udsættes for, og som Dansk Røde Kors får over en kvart milliard kroner om året for at udføre for Udlændingeservice.

Initiativtagerne skriver: “I en stor masseaktion vil vi sætte lejrens kontrolmekanismer ud af funktion. Vi vil vise vores foragt og modstand mod racismen anno 2008. Vi bruger ikke vold – vi konfronterer racismen ved og hive ned, bygge broer og afmontere.” …

Når myndigheder og magthavere skalter og valter med menneskeskæbner, og når kritik preller af igen og igen, er ord ikke nok. Derfor civil ulydighed. Derfor en demonstration, som bakker op om en ikke-voldelig aktion, der retter sig mod det mest håndgribelige udtryk for den umenneskelige politik – de fysiske hegn og kontrolmekanismer.

For som bekendt er det hverken lydigt eller lovligt at forsøge at klippe en asyllejrs hegn over med en boltsaks, mens det til gengæld er fuldt ud lovligt og forbilledligt fair at spærre flygtende mennesker inde under stærkt traumatiserende vilkår år efter år, for derefter at smide mange af dem ud af landet igen til blodig forfølgelse.

Den 25. oktober stiller et spørgsmål til den enkeltes samvittighed: Vil du bakke op om og acceptere de bestræbelser på direkte at fjerne Sandholmlejrens hegn, som en række aktivister offentligt, grundigt og samvittighedsfuldt har fremlagt deres planer om at gøre? Eller vil du – stiltiende eller ej – affinde dig med den eksisterende dehumanisering?

Dette er et vendepunkt. Vi er nødt til at vise, at vi ikke længere vil acceptere regeringens og Dansk Folkepartis flygtninge- og udlændingepolitik og dens menneskelige omkostninger.

Så, hvis du overhovedet har mulighed for det – mød op foran Sandholmlejren den 25. oktober.

Link: Derfor støtter jeg ‘Luk Lejren’

Var 80ernes flygtningepolitik “dum og naiv”?

Lars Raapil så et spinatbed, tog tilløb, samlede benene og sprang skrev, endda i et ellers fornuftigt indlæg: “Det eneste, Tomas Kirstein har ret i, er at den indvandrings- og flygtningepolitik, der blev ført i Danmark i 80erne og 90erne var dum og naiv, men …”

Var den det? Var det “dumt og naivt” at modtage flygtninge fra Bosnien og Iran? Allan følger beundringsværdigt op ovre på sin mavepuster-blog, hvor han sætter sagen på spidsen ved at spørge, om det var “dumt og naivt” at redde de europæiske jøder fra udryddelse under 2. Verdenskrig:

Lad os kigge lidt mere på denne “dumme og naive” politik. Hovedmængden af flygtninge der kom i 80erne var iranere – der flygtede fra det som Dansk Folkeparti beskriver som et nazistisk land, ja selv Angela Merkel har lavet sammenligningen. Sammenligningen er naturligvis stupid, men der er vist ingen tvivl om at Iran er et frygteligt land at leve i, og dem der flygtede ofte flygtede fra den sikre død. Det var altså disse flygtninge vi var dumme og naive at hjælpe.

Derefter kom vi så til 90erne hvor de fleste flygtninge kom fra Ex-jugoslavien. Alle typer jugoslavere flygtede, lige fra muslimske albanere til kristne serbere. De flygtede fra krig, død og ulykke, og i ekstreme tilfælde fra etniske udryddelse. Igen åbnede vi dørene og lod naivt folk undslippe etnisk udrenselser af værste skuffe.

Amila – der sammen med sin mor flygtede fra ex-jugoslavien, har et fremragende blogindlæg om netop den “dumme og naive” flygtningepolitik, der reddede hende fra død og krig. Hun ville aldrig være sluppet ind i Danmark hvis den nuværende regering sad på magten, og kan ikke forstå at det var “dumt og naivt” at redde hendes liv.

Mit spørgsmål til højrefløjen og midten af dansk politik, der som en folk naivister smider skældsord efter tidligere tiders indvandringspolitik – Var det en fejl at redde jøderne fra udryddelse af nazisterne? Var det en fejl at redde politiske flygtninge fra det i beskriver som et nazistisk land? Var det “naivt” at redde bosniske muslimer fra etnisk udryddelse?

Og var det “naivt”, kunne man fortsætte, at tage imod flygtninge fra Saddam Husseins diktatur i Irak? Ja, for allerede før invasionen i 2003 sendte vi mange af dem tilbage.

Jeg må bare korrigere Allan: De europæiske jøder blev i det store og hele ikke reddet fra udryddelse. Endlösung virkede faktisk efter hensigten, de seks millioners død og de tilhørende progromer har faktisk udslettet Nord- og Centraleuropas jødiske samfund.

De danske jøder blev temmelig mirakuløst reddet, men også her var der mange mennesker, der ikke syntes, at Danmark skulle være så “dum og naiv” at give husly til tyske flygtninge, og op gennem 30erne blev jødiske flygtninge rutinemæssigt afvist og returneret, når de viste sig ved Padborg og Rødby. Konsekvensen af at sige, at 80ernes flygtningepolitik var “dum og naiv” er, at man ønsker at sende mennesker i nød tilbage til forfølgelse, tortur og død.

Havde det stået til dem – Dansk Folkeparti, Kierstein og nu åbenbart også Raapil, som jeg ikke troede, var på den galej -var Amila og tidens øvrige bosniske og iranske flygtninge ikke blevet reddet.

Havde det stået til dem, havde ca. en promille af befolkningen ikke været så “dumme og naive” at redde deres jødiske medborgere, da det gjaldt i 1943. Så er det sagt.

Endnu en gang tak til Allan for at påpege det.

Den stramme danske udlændingepolitik er en historisk fejltagelse

… blandt andet, fordi den er intolerant, umenneskelig og smålig.

Men formuleringen er nu ikke min, men skyldes Michael Treschow, bestyrelsesformand for Unilever, som udtaler sig til Information:

Dansk erhvervsliv har i de senere år måtte sige nej til ordrer for milliarder, bl.a. fordi virksomhederne har svært ved at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Mange virksomhedsledere peger i den forbindelse på, at den stramme danske udlændingepolitik har gjort det alt for kompliceret for udlændinge at opnå en arbejdstilladelse i Danmark.

“Det er en historisk fejltagelse. I Sverige har vi næsten samme problem. Vi byder ikke udlændinge velkommen som arbejdskraft. Det er ikke alene skamfuldt, at vi ikke byder flere velkommen, det er også et stort tab. Lige nu er vi nemlig i en situation, hvor mangel på arbejdskraft og demografien generelt betyder, at vi har brug for udlændinge i vores arbejdsstyrke,” siger Michael Treschow, der er bestyrelsesformand for en af verdens største fødevarevirksomheder Unilever og dermed en af det globale erhvervslivs tungeste drenge.

Så ikke alene er den danske udlændingepolitik og ikke mindst dens usædvanligt smålige og restriktive administration skamfuld, en skændsel og en plet på vores nationale ære – skal man tro Treschow, kommer den også til at kunne mærkes i form af arbejdsløshed og lavere levestandard.

Må man gerne lyve for Folketinget?

Hvis man altså er minister?

Birthe Rønn Hornbech står ikke så hårdt på folks rettigheder efter loven, som hun burde, og hun lyver også gerne for Folketinget om det, skriver Politiken:

[Da hun i maj underrettede Folketinget om reglerne], undlod hun at fortælle, at to ugers arbejde i et andet EU-land efter alt at dømme er nok til, at danskere kan få deres udenlandske ægtefælle med sig hjem.

Den 16. maj var ministeren i folketingssalen, hvor hun netop blev spurgt til disse regler, men ministeren svarede:

»Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det«.

Men det svar er i strid med, at Birthe Rønn Hornbech dagen forinden i et mailsvar fra Udlændingeservice havde fået oplyst, at »det er normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed og i minimum 10-12 timer ugentligt«.

Birthe Rønn Hornbech er måske ved at få problemer, hvilket ikke kan undre, ministrenes pligt til at informere Folketinget om, hvad der foregår, taget i betragtning.

Men det er jo ikke bare det: Hvad er egentlig konsekvensen af ministerens tilbageholdenhed med at oplyse om de rigtige regler for dem, det går ud over, nemlig de dansk-udenlandske ægtepar, der ikke kan få lov at bo i Danmark? Og hvem tror man, man gavner, ved at nægte danske statsborgere at bo i deres eget land med deres familie?

“Magtmisbrug” er vist det eneste ord, der kan beskrive regeringens og ministerens adfærd i denne sag.

Se også: Den danske Nürnberg-lov