Som vi før her på bloggen har påvist, så er Uriasposten en farlig blog. Manden bag – Kim Møller – bruger sin blog til publisere billeder og finde adresser på muslimer og venstrefløjsaktivister han og hans med-kommentatorer ikke kan lide. Ofrene modtager derefter trusselsbreve og bliver i flere tilfælde udsat for voldelige overfald.
Det sidste offer var Sarah Victoria Bruun, der ca. 24 timer efter hendes adresse var offentliggjort på Kim Møllers side, blev overfaldet af højreradikale bøller.
Nu hævder Kim Møller at han selv er blevet overfaldet, til en demonstration i Århus. Han hævder naturligvis at være helt uskyldig, hvilket skal tages med et gran salt eller ti, da han selv og vennerne fra SIAD jævnligt er udstyret med jernkøller når de går til demonstration. Men han indrømmer dog at han havde et kamera med, hvilket han brugte til at tage billeder af venstreorienterede demonstranter med – højst sandsynligt til sin blog, hvilket nok havde medført trusselsbreve og vold mod de udsatte, som det plejer.
Kort tid efter overfaldet på Kim Møller, blev der da også opfordret til at danne tæskehold på Uriasposten, og så blev Kim ellers hævnet med grov vold og optøjer.
Århus politi må til at tage både de højre- og venstreekstreme miljøer seriøst og få fat i bagmænd, såsom Kim Møller og hans medbloggere. Det er ulovligt at opfordre til vold og også ulovligt at registrere og udstille politiske modstandere. Politisk motiveret vold er ganske simpelthen ikke acceptabelt