Wikileaks, det vel nok mest omtalte nyhedsmedie er for tiden under kraftigt angreb for at gøre, hvad ethvert nyhedsmedie bør gøre – nemlig afsløre sandheden om magthaverne. Politikere og magthavere har valgt ikke at gå efter større nyhedsmedier der ligesom Wikileaks citere de lækkede informationer om korruption og magtmisbrug i politiske kredse, men derimod en overskuelig størrelse såsom Wikileak.
Forestil jer det var chefredaktøren på New York Times der var jagtet vildt, og måtte leve med at politiske frontfigurer i USA og Canada opfordrede til drab på denne? Forestil jer at disse dødstrusler, sammenligninger med terrorister og forsøg på at retsforfølge efter spionageparagraffer var efter chefredaktøren på The Guardian? Hvis magthaverne kan lukke munden på Wikileak er det næste mål naturligvis de større nyhedsmedier.
Alle officielle partnere, også dem i Danmark har opført sig patetisk og direkte afskyeligt i denne sag. Al snak om forsvar for ytringsfriheden og kamp mod korruption er glemt og erstattet af diktatoriske forsøg på at undertrykke det frie ord. Lene Espersen(K), Søren Espersen(DF) og en perlerække af tidligere udenrigsministre har valgt at gå i kødet på Wikileaks, frem for at forsvare nyhedsorganisationens frihedsrettigheder.
Man kan være uenig eller enig i om det er fornuftige i at lække de forskellige dokumenter – men man kan ikke anfægte en nyhedsorganisations ret til at sende nyheder. Hvad vi oplever lige nu fra politisk side er et frontaltopgør med de grundlæggende menneskerettigheder og ethvert anstændigt menneske bør sige fra og støtte Wikileak i kampen for ytringsfriheden. Ytringsfriheden er først og fremmest et middel for det enkelte menneske til at sige magten imod. Og det er lige præcist hvad Wikileaks gør.