Bloggeren Ydmyghed, der ellers normalt har nogle ganske fornuftige holdninger, tilter engang imellem ud i noget absurd religiøst makværk. Se nu blot følgende indlæg om “Afkristningen af Danmark”:
“Når mennesker ikke bekender sig til Gud, men ophøjer sig selv, mister de Guds beskyttelse. Når man ikke beder til Gud og ikke angrer sine vildveje, så går man i mørket.
Når man ikke elsker Gud, kan man heller ikke elske sin næste – uanset om man anser sig selv for at være en stor humanist. Derfor ser vi, hvordan brutaliteten florerer i Danmark: Hjemløse bliver sparket ned, indvandrere bliver foragtet, ufødte børn bliver dræbt, mennesker går forgæves efter hjælp, bilister kører hensynsløst, børn og forældre lever hver for sig, gamle dør i ensomhed o.s.v. Og det er også ligegyldigheden for ikke at sige accepten af, at fremmede folkeslag nedslagtes.”
Der er så mange absurdheder samlet i disse sætninger, at man har svært ved at finde hoved og hale på det. Tag for eksempel udsagnet: “Når man ikke elsker Gud kan man heller ikke elske sin næste”(!!). Den sætning er der vist hverken hoved eller hale i. Det svarer til at sige: “Hvis man ikke handler i Netto kan man heller ikke handle i Føtex”. Der er intet rationale bag en sådan sammenhæng – hvorfor dælen skulle man ikke kunne elske sine medmennesker, hvis man ikke tror på/elsker Gud?
Derefter kommer det sædvanlige ævl om det brutale Danmark – om hvorledes alting er værre nu, end i gamle dage, hvor folk ganske vist døde i hobevis af fattigdom på fattighjemmene – men da vi var kristne, så var det ok. Du ved dengang religionen sørgede for at holde videnskaben så langt nede at man døde af et snitsår i fingeren, og unge piger begik selvmord fordi de var gravide. Det folk over 50 kalder “de gode gamle dage”.
Der efter noget med at folk er ligeglade med at folkeslag slagtes – en lidt besynderlig ting at angribe ateister for, eftersom stort set alle etniske udrenselser sker af religiøse grupperinger, mens ikke-religiøse organisationer(FN og NATO) forsøger at forhindre det.