For nogle dage siden beklagede jeg mig over Jyllands-Postens dækning af klima-ændringerne, som giver alt for meget kredit og spalteplads til politisk motiveret kritik af de klare videnskabelige resultater, der ligger bag teorien om, at den globale opvarmning er menneskeskabt – det er lidt som at have en af landets førende aviser, der var dedikeret til ufologi eller Intelligent Design.
I mit tidligere indlæg klagede jeg over, at JP havde ladet forskeren Henrik Svensmark fremsætte sin kontroversielle og meget usikre teori om, at den globale opvarmning skyldes solen, og at Jorden nu faktisk er ved at blive koldere, hvorefter man lukkede af for kritik af Svensmarks fremlægning.
Nuvel, ret skal være ret: Avisen bringer i dag en god kronik af seniorforsker Ole Bøssing Christensen, der svarer på Svensmarks kronik og forklarer, hvorfor teorien om Solens aktivitet ikke kan forklare den opvarmning, de sidste 50 år, og hvorfor nogle få års stagnation eller fald intet beviser og i hvert fald slet ikke underbygger Svensmarks forestilling om, at temperaturen er faldende på langt sigt:
De naturligt forekommende drivhusgasser i atmosfæren er afgørende for livet på Jorden. Størrelsen af den påvirkning, som en forøget koncentration af drivhusgassen CO2 vil medføre på klimasystemet, er enkel at beregne, men de resulterende klimaændringer er komplicerede. IPCC’s konklusioner om klimaændringer baserer sig bl.a. på numeriske klimamodeller, hvor menneskeskabt drivhuseffekt og forurening såvel som den direkte påvirkning fra Solen og fra vulkanudbrud er inkluderet. For at kunne komme med en angivelse af størrelsen af klimaændringer som følge af en given påvirkning, er det nødvendigt med ret komplekse modeller af klimasystemet, der tager en række tilbagekoblingsmekanismer i betragtning. For eksempel vil en lille opvarmning få mere sne og is til at smelte; dermed vil mindre sollys blive reflekteret, hvorved jordoverfladen opvarmes yderligere.
Klimamodellerne reproducerer ikke bare det globale temperaturforløb de sidste 100 år, men også talrige andre aspekter af allerede observerede klimaændringer. Den kraftige opvarmning, vi har set i sidste halvdel af det 20. århundrede, falder sammen med en kraftig stigning i menneskets klimapåvirkning og med en støt og uforandret solaktivitet.
Den største observerede opvarmning er sket i kolde egne, og der er observeret en kraftig afkøling af stratosfæren (den del af atmosfæren, som ligger i 10-50 km højde). Begge disse iagttagelser er lige efter bogen, hvis opvarmningen skyldes drivhuseffekt, men de forventes ikke fra en opvarmning på grund af ændret solaktivitet. IPCC’s projektioner viser, at der med mere end 90 pct. sandsynlighed vil komme en yderligere kraftig opvarmning i fremtiden på grund af den menneskeskabte drivhuseffekt. […]
[Svensmark] skriver, at de fleste klimaforskere prøver at ignorere Solens variation, da det sætter spørgsmålstegn ved drivhuseffekten. Her kan vi naturligvis kun tale for os selv, men vi mener ikke, det er en fortrængning. Det er bare svært at få et fænomen, der har været stabilt i mere end 30 år, til at forklare en opvarmning af hele Jorden i den samme periode; en opvarmning af en uset størrelse og hastighed, der har gjort de sidste 50 år til den varmeste periode i mindst 500 år (AR4). Og som der allerede findes en meget konkret, veldokumenteret og på ingen måde modbevist forklaring på; nemlig den øgede, menneskeskabte drivhuseffekt drevet af vores udledning af drivhusgasser. Flere bemærkninger i HS’ kronik kalder på svar: At HS’ tidligere bemærkning om, at »vi anbefaler vores venner at nyde den globale opvarmning, mens den varer« er ikke bare »lidt provokerende«, men tyder på en alvorlig mangel på forståelse for de eksisterende såvel som de forventede klimaændringer; det er vist de færreste af dem, der rundt om i verden mærker effekterne af klimaforandringer, der kan nyde dem. Temperaturen stiger, nedbørsmønstre ændrer sig, storme bliver kraftigere, og isen forsvinder.
Det siges, at »de naturlige variationer i klimaet [trænger] sig mere og mere på«. Men man kan kun tale meningsfuldt om klimaændringer, hvis perioder på flere årtier betragtes. Dette blev sagt af IPCC i 1990’erne, hvor temperaturen steg kraftigt, og igen i 2000’erne, hvor de har ligget stabilt på et rekordhøjt niveau uden at stige yderligere. Der er år-til-år-variationer i Jordens temperatur, først og fremmest på grund af klimasvingningen El Niño. Af samme grund er det ukorrekt, at »den globale opvarmning [er] standset og en afkøling er så småt begyndt«.
Link: Mens Jorden ligger under dynen
Læs også:
• Klimadebat, CO2 og miljø
• Klima versus vejr – hvorfor vejrets uforudsigelighed ikke hindrer forudsigelsen af global opvarmning
• The Discovery of Global Warming (Klimaforskningens historie, hos American Institute of Physics)
