![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Hvem ejer din computer?
Ja, det gør du vel selv, mener du - og det er teknisk set også rigtigt, men ikke altid i den forstand, at du kontrollerer, hvad der sker på den.
I enhver ny installation af Windows, det være sig XP eller Vista, vil man altid blive anbefalet at slå automatiske opdateringer til, hvilket også er standard-indstillingen.
Men de automatiske opdateringer betyder ikke nødvendigvis blot, at man ikke glemmer sine sikkerhedsopdateringer (hvilket er Microsofts formelle grund til at man skal anvende dem).
25. april 2006 begyndte Microsoft f.eks. at installere sin Microsoft Genuine Advantage-validering som automatisk opdatering - hvilket betød, at tusindvis af brugere med lovlige eksemplarer af Windows XP pludselig fik advarsler, der beskyldte dem for at have piratkopieret deres udgave af Windows.
For ikke så længe siden gik serverne for selvsamme piratvalidering ned, hvilket betød, at tusindvis af brugere fejlagtigt fik mærket deres systemer som piratkopier og "neddroslet" deres Windows-installationer til et "reduced functionality mode", hvor bl.a. DirectX (meget vigtigt for spil- og videogengivelse) er slået fra.
Et andet eksempel vedrører Apples nye iPhone. Som den leveres fra Apple, er det ikke muligt at bruge vilkårlige lydfiler (f.eks. MP3-filer) som ringetoner - vil man have ny ringetone, kan man få én i et særligt format, som man kun kan få ved at købe den fra Apple. Et firma ved navn Ambrosia så et marked og skabte et program, der gør det muligt at bruge vilkårlige lydfiler som ringetoner.
Resultat? Ved næste opdatering af Apple's iTunes-software (som man bl.a. bruger til at lægge musik ind på telefonen med), var der tilføjet en ny "funktionalitet", som automatisk og uden at spørge brugeren sletter alle "uautoriserede" ringetoner. Keine Hexerei ...
I begge tilfælde ser man et mønster: Producenten af et stykke hardware eller software mener sig berettiget til at bestemme, hvad det skal bruges til og hvordan det skal køre - og til at trænge ind på kundernes computere eller telefoner og inspicere, hvordan det står til, og, som i tilfældet med Apples telefon - at slette de af kundens filer, man ikke måtte være tilfreds med.
Eksempler som disse kan måske give en fornemmelse for, hvor fronterne går i vore dages IT- og teknologipolitik - og hvad der får nogle mennesker med liberal eller libertær indstilling til at fable om fordelene ved fri software.
Et operativsystem som Windows Vista leveres med betydelige muligheder for at overvåge brugeren, og programkomponenter med fuld adgang til at installere opdateringer - dvs. reelt med hånds- og halsret over hele systemet og samtlige filer - er som standard sat til at "ringe hjem" til Microsoft og fortælle, hvad der nu sker.
Hvor mange andre programmer, som du har installeret, kunne mon finde på noget lignende? Sandheden er, at du ikke kan vide det - de fleste pakker med kommerciel software sælges under licenser, der forbyder "reverse engineering", dvs. de forbyder brugeren at forsøge at finde ud af, hvordan programmet virker og hvad det egentlig gør.
Microsoft har ligefrem talt om, at "the era of ''open computing,'' the free exchange of digital information that has defined the personal computer industry, is ending" - for, om man da skal tro Microsoft, at blive erstattet med en verden, hvor udveksling af digital information (tekst, film eller musik) er gennemreguleret og altid behæftet med en pris.
Hvordan passer denne fremfærd og indstilling hos softwareindustriens giganter nu med samfundsudviklingen generelt?
Microsofts og Apples tilsyneladende arrogante betingen sig retten til at overvåge din brug af deres programmer på din egen computer og gøre et eller andet, som det ikke er lovligt for dig at forsøge at finde ud af, som respons - passer som hånd i handske med den generelle tendens til øget overvågning, ulovlige aflytninger og generel afskaffelse af retssikkerheden, vi har været vidne til de senere år.
Microsofts, Googles og andres programmer sender da sikkert stadig kun tekniske oplysninger, når de "ringer hjem" - men hvor længe varer det? Så længe vi bruger proprietære systemer som Microsoft Windows eller Microsoft Office, har vi ikke ret til at få det at vide.
Men bliver det da anderledes, fordi vi f.eks. bruger "open source" eller fri software?
Svaret er, at i så fald har man i hvert fald ret til at inspicere, forbedre og videregive programmerne - hvilket vil sige, at hvis éns styresystem eller tekstbehandlingsanlæg laver små, mistænkelige julelege, har man både lov til at finde ud af, hvad de er, og til at få dem til at lade være med det igen - hvilket skulle mindske sandsynligheden for, at nogen nogensinde skulle finde på at sætte dem til noget "fordækt", ganske betragteligt.
I sidste instans er det dér, den IT-politiske front går lige nu: Hvem ejer din computer, og hvem har lov til at bestemme, hvilken software der kan køre på din computer og hvordan? Hvem bestemmer f.eks., om du har lov til at se DVD-film på den?
Er det vigtigt? Som Richard Stallman, grundlæggeren af fri software-bevægelsen, selv erkender, er det faktisk mindre vigtigt end så mange andre ting:
The more well-known and conventional areas of working for freedom and a better society are tremendously important. I wouldn't say that free software is as important as they are. It's the responsibility I undertook, because it dropped in my lap and I saw a way I could do something about it. But, for example, to end police brutality, to end the war on drugs, to end the kinds of racism we still have, to help everyone have a comfortable life, to protect the rights of people who do abortions, to protect us from theocracy, these are tremendously important issues, far more important...Om man kan installere ringetoner på sin mobiltelefon eller give en kammerat et gratis eksemplar af sit yndlingsprogram er med andre ord mindre vigtigt, end det er at kæmpe mod tortur på Guantanamo, den eventuelt kommende krig mod Iran, racisme, udvandingen af retssikkerheden, og så videre.
Til gengæld er informationsteknologi og især software hovedhjørnestenen i fremtidens infrastruktur. Har vi lov til selv at påvirke, hvordan denne infrastruktur fungerer - eller skal dette være patenterede forretningshemmeligheder, som det ligefrem kan være forbudt at afsløre?
Sagen er den, at hvis vi gerne vil kunne kæmpe for alt det andet, har vi brug for selv at kunne skabe og kontrollere vores egen infrastruktur - og derfor er IT-politikken alligevel i allerhøjeste grad vigtig.
Den næste måneds tid, dvs. fra i dag til den 12. oktober, vil vi derfor her på bloggen have temamåned om IT-politik og fri software.
Temamåneden vil ikke betyde, at jeg ikke vil skrive om andet, og det vil heller ikke betyde, at der vil komme en lind, ubehersket strøm af indlæg om, hvordan man installerer dit eller dat under Ubuntu GNU/Linux og hvor godt (eller dårligt) det virker. Men det vil betyde, at jeg vil forsøge på at skrive et indlæg om emnet ca. en gang om dagen - i håb om, at andre vil finde det interessant og føle sig oplyste, og måske endda tage det op på deres egen blog eller i kommentarsektionen.
Så, hvem ejer din computer? I dette indlæg har jeg lagt ud med at sandsynliggøre, at en åben IT-infrastruktur er en forudsætning for, at vi kan bevare et frit samfund - og at denne åbenhed (selvom der også er stærke kræfter, der trække i en anden retning) er truet, at lovgivningen såvel som af ekstremt "kontrollerende" forretningsmodeller, således at det langt fra er oplagt, at vi kan ende med rent faktisk at få en fri IT-infrastruktur.
Og hvis vi ikke får dét, er det da muligt, at du stadig sådan formelt bliver ved med at stå som ejer af din computer - men som eksemplerne viser, kan det meget hurtigt ende med ikke at være dig, som bestemmer over den.
Og med dette håber jeg at have vakt læserens interesse, så det kan blive til forhåbentlig mere end ét gensyn i løbet af den næste måneds tid.