Klimadebat, CO₂ og miljø

 


Spørgsmålene om global opvarmning, menneskeskabte klimapåvirkninger og de mulige konsekvenser, hvis man fører eller ikke fører en passende afstemt miljø- og energipolitik er ikke noget, vi før har beskæftiget os med her på Modspil.dk.

Det skyldes, at jeg egentlig mener, at hele spørgsmålet om den menneskeskabte forurenings påvirkning af klimaet slet ikke er et politisk, men et empirisk/videnskabeligt spørgsmål.

Det virker derfor mildt sagt tåbeligt, om man ser "fløjene" lade deres syn på spørgsmålet om global opvarmning - om der overhovedet er tale om et reelt fænomen, og om det i givet fald er menneskeskabt - afgøre af den politiske subtekst. Man kunne forestille sig moraliserende, teknologifjendske venstreorienterede "økofreaks" på den ene side, der forsvarede deres "dommedagsvision" mod borgerligt-liberale, teknologibegejstrede "forureningsfortalere" på den anden - hvor begge lejre altså tager stilling til et rent videnskabeligt, empirisk verificerbart fænomen, og ud fra, hvordan de definerer sig politisk.

Man kunne endda forestille sig folk "heppe" på forskellige videnskabsfolk, alt efter om deres teorier går den ene eller den anden vej. Og det ville jo i hvert fald være tåbeligt og en smule latterligt, hvis ikke det samtidig var så trist.

En egentlig stillingtagen til "klimadebatten" kan altså kun ske ud fra en vis forståelse af den fysisk-videnskabelige problemstilling.

Før vi går så langt, vil jeg i forlængelse af de første overvejelser bemærke, at man i diskussioner om klimaforandringer først og fremmest støder på to helt forskellige måder at argumentere på.

Den første af disse er rent politisk/retorisk: Folk, der mener det modsatte af debattøren, har politiske interesser, de har ikke rent mel i posen, der er tale om rene politiske manøvrer og fabrikation af data for at skaffe større bevillinger, og i øvrigt kan det slet ikke passe noget af det.

Den anden og mere interessante argumentationsform er rent empirisk: Den taler om målinger, modeller, overensstemmelse af forskellige hypoteser med de til rådighed stående data og forsøger ud fra disse data at sætte kvantitative sandsynligheder på forskellige fremtidsscenarier ud fra forskellige antagelser om udviklingen i verdens energiforbrug og CO₂-udledning.

Så før vi overhovedet er begyndt at se på det rent faglige, kan vi konstatere, at diskussionen på den ene side præges af en række debattører, der tilsyneladende hverken ved eller ønsker at vide noget om de fysiske mekanismer, der ligger bag udviklingen i Jordens klima, men i stedet motiverer deres "tro" ud fra deres politiske og moralske verdensbillede; på den anden af personer med interesse for geofysik og meteorologi, som udelukkende eller stort set udelukkende forholder sig til, hvad der kan observeres empirisk.

Vi kan også konstatere, at stort set alle debattører af den første slags mener, at den globale opvarmning ikke har nogen sammenhæng med menneskets aktiviteter, mens alle debattører, der mener, at den globale opvarmning er menneskeskabt, falder i den anden kategori.

Modstandere af teorien om den menneskeskabte globale opvarmning opfører sig med andre ord som tilhængere af en klassisk konspirationsteori.

Men det er naturligvis ikke gjort med at analysere parternes argumenter, hvis man vil til bunds i sagen. "Til bunds" kommer vi heller ikke i dette indlæg, men det lader sig forholdsvis let forklare, hvorfor fagfolk er så sikre på, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og at en reduktion af CO₂-udslippet kan gøre en reel forskel.

Helt grundlæggende afgøres Jordens temperatur af nogle ret simple mekanismer, fysisk set. Hvis man antager, at Jorden ikke har nogen atmosfære og absorberer alt det lys, der kommer fra Solen, kan man ud fra Stefan-Boltzmanns lov regne ud, at jordoverfladen ville have en temperatur på ca. 5 °C.

Det passer som bekendt ikke helt, og for at give en mere præcis forudsigelse af Jordens temperatur skal man først og fremmest tage hensyn til reflektion (albedo) og drivhuseffekt (emissivitet).

Disse faktorer trækker hver sin vej: Noget af sollyset absorberes ikke, men reflekteres ud i rummet igen, primært af skyer, is, sne og atmosfærisk støv, hvilket betyder, at Jorden bliver koldere, end den ellers ville have været.

Drivhuseffekten betyder omvendt, at noget af Jordens egen varmestråling opfanges af atmosfæren, hvorfor den tilhørende varmemængde ikke slipper væk. Drivhuseffekten er meget afhængig af atmosfærens kemiske sammensætning, hvor især drivhusgasser som CO₂ og metan har betydning for temperaturen.

Vil man have mere præcise forudsigelser begynder det hurtigt at blive kompliceret, fordi man er nødt til at tage højde for en masse detaljer (havenes bevægelse, f.eks., og større vulkanudbrud). Afkøling og opvarmning kan også have en selvforstærkende effekt - hvis der bliver varmere, smelter noget af isen, og så er der mindre sollys, der reflekteres, og så bliver der endnu varmere.

Prøv engang at se på nedenstående figur. Den er taget fra bogen "Klimaforandringer - menneskehedens største udfordring", og jeg har lånt den fra bloggen Klimabrev.dk.

Figuren viser sammenhængen mellem atmosfærens indhold af CO₂ og klodens middeltemperatur de sidste 650.000 år:

Men det kan jo være meget godt alt sammen, siger du - men Jorden er jo kæmpestor, og atmosfæren strækker sig mange kilometer op i luften - selv nok så store udledninger kan vel ikke for alvor påvirke indholdet af CO₂ i atmosfæren?

Prøv så at se denne figur, som er lånt fra samme bogs side 17:

Den viser udviklingen i atmosfærens CO₂-indhold de sidste 10.000 år, vurderet efter iskerneboringer fra Antarktis, og de sidste 200, målt direkte i atmosfæren.

Der kan desværre ikke være nogen tvivl om, at menneskets udledning af CO₂ har en meget klar, målelig virkning på atmosfærens indhold af stoffet.

Men hvad ved man om, hvordan denne udledning påvirker, kan påvirke eller monstro allerede har påvirket Jordens klima?

Dette ses måske bedst ud fra denne figur, som jeg igen har lånt fra Klimabrev.dk:


Den fuldt optrukne, sorte kurve på denne figur er den observerede globale middeltemperatur.

Den øverste gruppe af "grå-melerede" kurver, der mere eller mindre følger den sorte kurve, er videnskabelige simulationer, hvor man tager hensyn til atmosfærens faktiske indhold af CO₂, og altså medtager menneskets udledning af drivhusgasse.

Den nederste, lidt mørkere gruppe af "grå-melerede" kurve repræsenterer de samme simulationer, hvor man ikke har taget højde for de sidste 200 års menneskeskabte stigning i atmosfærens CO₂-indhold.

Jeg vil gerne opfordre min læser til at forfølge sagen i større detalje, men måske man så småt begynder at forstå, hvordan det kan være, at alverdens geofysikere og meterologer kan være så sikre i deres sag, når de siger, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

Men hvis den globale opvarmning er menneskeskabt, er det så overhovedet noget, der kan gøres noget ved?

Noget kunne tyde på det: Nedenstående figur, der igen er taget fra bogen "Klimaforandringer - menneskehedens største udfordring", viser resultatet af simulationer som ovennævnte ud fra forskellige formodninger om, hvordan fremtidens CO₂-udslip vil forme sig:


Det ses, at den menneskeskabte globale opvarmning vil standse, hvis vi var holdt op med at udlede mere CO₂ i år 2000.

Ellers forudsiges temperaturstigninger på mellem 1 og 4 grader, afhængig af det valgte scenarie for energiforbrug og CO₂-udslip.

Jeg tror ikke, der er ret mange, der er i tvivl om, at en temperaturstigning på fire grader ville have nogle ubehagelige og uoverskuelige konsekvenser. Kunne det menneskeskabte bidrag holdes under én grad i år 2100, ville meget være vundet for de næste generationer.

Al klimasnakken er altså ikke et spørgsmål om "politiske manøvrer", som jeg lagde ud med at spørge til, men handler desværre om iskolde fakta, hvilket vel også er grunden til, at så mange regeringer (herunder vor egen) er begyndt at udsende standardbesværgelser om, hvad de vil gøre for "klimaet", uden at det dog altid lader til at blive til så meget.

Det interessante er nemlig her, at fænomenet "global opvarmning" både lader til at være helt reelt og til at være noget, der rent faktisk kan gøres noget ved - om man ønsker det.

Skeptikere og konspirationsteoretikere, der forsøger at bortmane dette enkle faktum ved hjælp af politisk motiverede "det kan jo ikke passe"-argumenter, minder mest af alt om de rige pasagerer, der bad orkestret spille højere før Titanics forlis.

Isbjerg, hvilket isbjerg? De næste hundrede år vil vise, om det denne gang vil lykkes at styre uden om i tide.

Læs også:

• Klimabrev.dk - god nyhedsblog om klimaforandringer.

• "Klimaforandringer - menneskehedens største udfordring" - dansk bog om klimaforandringer (PDF-udgave, kan også købes på papir).

• Klimanyt: Det går hurtigere end forventet - tidligere indlæg med mange informative links.

[ agger, Sat 20 Dec, :21:59: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: