– fordi tiden kræver et MODSPIL



LIDT OM RYGEPOLITIK

 
– af Carsten Agger

Rygning er blevet et kontroversielt emne, og flere og flere lande anlægger en mere og mere restriktiv politik overfor rygere: Det er forbudt at ryge i busser og fly, og skolelærere og hospitalspersonale rammes af restriktioner, der i realiteten betyder, at de uden videre kan fyres, hvis ikke de er villige til at afstå fra at ryge i hele deres arbejdsdag. I Irland har man netop forbudt al rygning i alle offentlige lokaler; overtrædelse straffes med bøder på omkring 20.000 kroner.

Set fra en rygers synspunkt må det forekomme, at livet er blevet vanskeligere: Hvor man for tyve år siden kunne ryge i busser, venteværelser, osv., er tendensen i dag, at rygning forbydes så mange steder og i så mange sammenhænge, at den afhængige ryger ofte må lide under abstinenser, fordi han er afskåret fra tobakkens dulmende virkning. For ikke-rygeren betyder dette tilsvarende en befrielse: sjældnere og sjældnere risikerer man at blive tvunget til at tilbringe tiden i lokaler, der er forurenet af en ildelugtende, generende og sundhedsskadelig røg.

Fra et humanistisk synspunkt kan det således forekomme at være lidt af et dilemma: Skal vi, idet vi ønsker at fritage ikke-rygere (herunder børn) for generne ved passiv rygning, støtte strengere restriktioner mod rygning med stadig flere forbud og drakoniske bøder for overtrædelse?

Svaret er vel, at som udgangspunkt kan eller skal staten eller myndighederne i det hele taget ikke blande sig i, om hvert enkelt menneske ryger. Alle restriktioner må derfor have som eneste formål at befri ikke-rygere for generne ved at udsættes for den sundhedsskadelige røg på steder, hvor man almindeligvis er nødt til at komme, dvs. offentlige transportmidler, uddannelsesinsitutioner, hospitaler, arbejdspladser mv. Til gengæld kan det forekomme overdrevet, om staten blander sig i, om der må ryges i barer, på restauranter, i forretninger, eller andre private steder - så lidt som det er en sag for staten, om der må ryges i private hjem.

I stedet kan man, hvis det endelig skal være, tilskynde barer og restauranter til at bruge røgfrihed eller effektiv adskillelse mellem rygere og ikke-rygere som en konkurrenceparameter, og generelt opretholde rygeforbud overalt, hvor det modsatte ville betyde at ikke-rygere jævnligt ville blive udsat for massiv passiv rygning(f.eks. busser, venteværelser, etc.). Eftersom formålet med restriktionerne må være at beskytte ikke-rygere mod passiv rygning, må det til gengæld forekomme overdrevent at ”straffe” rygerne yderligere med totalt rygeforbud i arbejdstiden, hvor det ellers er muligt at ryge i pauserne uden gene for andre, eller (som i Irland) at straffe overtrædelse med bøder i en størrelsesorden, som kunne true en almindelig, skrabet økonomi med ruin.

Men hvis vi derimod ser på, hvad det bedste er for den enkelte ryger, herunder ikke mindst for den enkelte POTENTIELLE ryger; og gør man det, tegner der sig et lidt andet billede.

Hvorfor ryger en ryger? Sammenlignet med andre lovlige og ulovlige stoffer har nikotin tre karakteristiske egenskaber: Det har ikke (udover en svagt stimulerende effekt) nogen særlig euforiserende eller opstemmende virkning, det er helt usædvanligt giftigt , og det er et af de mest vanedannende stoffer, man kender.

Svaret er derfor, at en ryger ryger og er nødt til at ryge, fordi han er afhængig af nikotin. Hvorfor er rygeren afhængig af nikotin? Svaret på dette er, at rygeren er afhængig af nikotin fordi han i sine unge dage, for over 90% af alle rygeres vedkommende i 13-18-års-alderen, prøvede at ryge et par gange i løbet af nogle få uger - og herefter sad i saksen.

Jamen, rygeren ryger jo også for at slappe af, stresse af, få fornøjelse ud af livet? Sandheden er, at stort set alle de cigaretter, som en ryger ryger, ryger han af nødvendighed, en slags sur pligt, der holder nikotinniveauet i blodet konstant. En ryger, der indtager mere end tyve cigaretter om dagen, lægger ofte kun overhovedet mærke til nogle få af dem. Den egentlige nydelse er begrænset til få, sjældne lejligheder.

Samtidig er rygning den mest almindelige årsag til dødsfald, der kunne have været forebygget: 50% af alle rygere, der ikke holder op, dør af rygning - stort set alle efter et langvarigt og meget smertefuldt sygdomsforløb.

Det er imidlertid svært at holde op - og det er netop ekstra svært at holde op med at ryge på grund af nikotinens kemiske egenskaber: Det er ikke lettere at holde op med at ryge end det er at holde op med at tage heroin eller end det er for en alkoholiker at holde op med at drikke. For den enkelte ryger vil det da oftest, af såvel helbredsmæssige som økonomiske grunde, være allerbedst, om han kunne lægge nikotinen helt på hylden - og for ikke-rygeren vil det af samme grunde oplagt være bedst at lade være med at begynde.

Hvert år begynder tusinder af teenagers at ryge. De begynder måske at ryge, fordi det er ”sejt”, fordi man så kan hævde sig i gruppen ved at være ”voksen” - og fordi teenagers, som den store gruppe af potentielle nye rygere, simpelt hen er den vigtigste fokusgruppe for tobaksproducenternes markedsføring. Halvdelen af de, der begynder, vil dø af det - de fleste af lungekræft eller hjertestop. Da Tjekkiet for nogle år siden ønskede at indføre diverse restriktioner på tobaksreklamer osv., udarbejdede tobaksselskabet Philip Morris nogle dokumenter for at imødegå det; her slog man blandt andet på, at rygning var godt for samfundet, fordi rygere dør tidligere og man hermed sparer en del penge til pensioner. I Storbritannien har man regnet ud, at hver ryger i gennemsnit sparer skatteyderne for 240.000 pund, fordi de dør tidligere (og eftersom de laveste socialgrupper ryger mest, kan rygning samtidig ses som en dødbringende og procentvis meget stor ekstraskat på fattigdom).

Så mens det forekommer oplagt, at det ikke er særligt humanistisk at støtte hetzlignende indgreb mod den enkelte ryger, er det i allerhøjeste grad relevant at spørge sig selv: Her har vi nogle multinationale selskaber, som helt bevidst tjener milliarder og atter milliarder på at sælge et dødbringende og stærkt vanedannende giftstof. Ønsker vi dem held og lykke med dette forehavende og ønsker vi, at de uhindret skal kunne fortsætte med dette og gøre endnu en generation afhængig?

Svaret på dette spørgsmål må naturligvis være et nej: Det er ikke acceptabelt, at en kolossal industri fortsat skal kunne tjene på at promovere udbredelsen af et stof, der hvert år slår mere end 10.000 danskere ihjel? En oplagt vej kunne være en progressiv beskatning af fortjenesten ved salg af tobak, der ganske enkelt ville fjerne ethvert incitament for producenterne til at sælge mere end de allerede gør, kombineret med et forbud mod reklamer for tobak.

Fra et synspunkt om størst mulig sundhed og livksvalitet for flest mulige mennesker er det bedre, jo færre, der ryger og jo flere, der holder op; og ved at sætte ind mod producenterne og ved tilgangen af nye rygere kan vi med tiden eliminere en af de allermest almindelige dødsårsager (der dør mange flere mennesker af rygning end der gør af ulovlige narkotika, trafikulykker, mord, selvmord, vold, arbejdsulykker, AIDS og alkohol - tilsammen) og forbedre befolkningens generelle sundhed og økonomi ganske betydeligt - især for de fattigste og mest udsatte.

Rygning synes i disse år at være et fænomen, som langsomt er ved at forsvinde; og dette er der al mulig grund til at glæde sig over, for hermed forsvinder en meget stor kilde til sygdom og død; og kan vi opnå, at rygning stort set forsvinder med den opvoksende generation, vil vi have sparet denne generations mennesker for megen lidelse.

Men lad os vende blikket mod rygningens årsager - afhængigheden og tobaksproducenternes ønske om profit - og lad os, når vi indfører restriktioner, fortsat holde os for øje, at deres sigte må være at beskytte ikke-rygerne mod passiv rygning - så vi ikke, når dette mål er nået, f.eks. ved etablering af lukkede rygelokaler, udendørs rygning, osv., kammer over og ender med at straffe de mennesker, som blot har været så uheldige at blive afhængige af det vel nok mest vanedannende og dødbringende narkotiske stof i menneskehedens historie.

Kommentarer:

Bjarne skrev:
12/01/2007 15:47:35

Kære "ryger" For ikke så mange år siden, fandt man ud af at malere fik malersyndrom, man lavede en lov om malingens sammensætning, for at beskytte maleren, det syntes maleren var en god lov! Asbest i byggematerialer er blevet forbudt for mange år siden, det syntes bygnings arbejderne er en god lov! O.S.V. Man laver ryge afvændings kurser for rygernes skyld, det syntes rygerne er noget pjat! Man laver en lov om rørfrit arbejds miljø, det syntes ikke rygerne er en god lov! Rygerne skal have lov til at ryge alt det de vil, bare ikke i nærheden af ikke rygere - rygere er efter min mening uden for pedagorisk rækkevide!

JJ skrev:
29/01/2007 12:06:47

To formynderiske indlæg , totalt ukritiske overfor antirygerpropagandaen fra WHO og ´Kræftens bebkæmpelse. rygerne skal. Vent til det bliver jeres tur til at blive tiltalt -omtalt på den her måde. I er også udenfor pædagogisk rækkevide. Leve den personlige frihed - afvis formynderi og moralisme.

salle skrev:
08/02/2007 10:53:09

Yeah kim sutter pik ! fra sct skole 8! haha

Taghensyn.dk skrev:
08/02/2007 22:28:32

I det hele taget et godt indlæg, men tjah. Ind til mine lunger hænger oppe i loftet som to lyserøde balloner forbedrer rygning min livskvalitet med flere årtier. Så kan folk sige hvad de vil og jeg vil så være ligeglad om jeg dør 10-15 år før. Jeg må jo ta' konsekvensen til den tid. Tag hensyn ! - Også til rygerne ! TagHensyn.dk

Henkka skrev:
07/08/2007 10:24:05

Taghensyn.dk; jeg synes du har et meget snævert syn på liv og død. Hvis bare det var så enkelt at rygerne faldt døde om fra den ene dag til den anden. Men realistisk er det jo efter flere års ubehagelig sygdom. Det er nu din nærmeste familie der skal lide med dig under dette sygdomsforløb og se dig dø en langsom og smertefuld død. Det syntes jeg ikke man kan være bekendt overfor dem man elsker og alt sammen for at få lov til at trække vejret gennem en osende pind.

C Madsen. skrev:
10/10/2007 11:05:03

Venstrefløjen samt mange arbejderorganisationer har degraderet sig selv fra at være politiske trend settere til at være rene paraplyorganisationer for diverse interesseorganisationer( som fx Kræftens Bekæmpelse ), der hver især udelukker nogle af deres potentielle medlemmer, hvorfor det virker helt naturligt og logisk at de skal miste stemmer og medlemmer, nemlig dem hvis interesse direkte modarbejdes. En kendsgerning venstrefløjens ledelse i deres politiske korrekthed ikke vil erkende. Venstrefløjen er blevet tandløs og selvfed af at æde al den søde politiske korrekthed - mon den snart skal på afmagringskur fra gulerodskage, urtete og hypokondere ?

Jon Krogh skrev:
25/10/2007 11:54:14

Hovedpunkterne i dette indlæg er retten til ikke at ryge med, samt hensyntagen til det faktum at rygere ryger fordi de ikke kan lade være. Ydermere bliver der korrekt langet ud efter tobaksindustrien. En industri der bruger milliarder i at finde nye måder at få brandtiden op og forøge optagelsen af nikotinen således at unge der flirter med rygning bliver afhængige hurtigere. Jeg kan ikke forstå at nogen kan have indsigelser mod det. Rygning handler i bund og grund om gensidig respekt. Debatten bære præg af at alle vi ikkerygere længe har måtte lide under rygetyranniet så nu skal der tyranniseres med omvendt fortegn. Jeg efterlyser en sober tone over for vores medmennesker og hvis der er behov for at svine nogen til, så synes jeg at det burde gå ud over dem der tjener fedt på at gøre unge mennesker afhængige af nikotin

olga skrev:
25/04/2008 06:22:45

It's some crap side..

olga skrev:
25/04/2008 06:23:02

It stinks !

olga skrev:
25/04/2008 06:23:03

It stinks !

Carsten Agger skrev:
25/04/2008 06:32:15

Olga: Har i det sjovt på Skuldelev Skole? Er det en god skole? Og hvor gammel er du ... :-)?

Birgit Sørensen skrev:
02/09/2008 16:22:21

Henkas indlæg er bare alle tiders. Der er nemlig grænser for, hvad man bør byde sine nærmeste. Gitte

Lisa Toft skrev:
30/08/2015 11:30:00

Okay allesammen - jeg er ryger og har været det i 45 år. Det er altså ikke alle rygere, der bliver syge og dør en forfærdelig død. Jeg har ingen åreforkalkning og ikke rygerlunger. Min Far røg - fik asbestlunger af at arbejde som isolatør på bl.a. Studstrup-værket - men blev nægtet erstatning fordi han røg! Han døde p.g.a. asbest! Man skulle hellere angribe de virkosmheder, der laver det og tjener tykt på det. Uden skrupler og som af bagveje sniger det ind hos de unge - f.eks. i form af vandpiber som er moderne p.t. og e- cigaretter, samt ikke mindst yderligere stoffer, der gør folk mere afhængige eller får det til at smage sødt og godt. Verdens industri pumper os fuld af så meget skrammel at ingen burde spise/drikke det - så vi burde alle være selvforsynende, hvis vi skulle passe på os selv. Det samme sker med vores energi - de store olieselskaber beskytter sig selv - opkøber og gemmer/glemmer løsninger, som kunne hjælpe miljøet og dermed menneskeheden. Og hvis de nogensinde frigiver dem, bliver det for dyrt for de fleste at købe. Mennesker blive overvægtige, drikker for meget eller bliver alkoholikere, udnytter og svindler andre. Så det er kun et spørgsmål om tid, før politikere finder nogle andre befolkningsgrupper, de kan beskylde for den dårlige økonomi. Som bl.a. de overvægtige oplever. Alkoholikerne er deres reserve - men den vil de helst undgå - for så bliver der set skævt til deres eftermiddags-whisky og Snapstinget skal døbes om! Desuden er alle disse emner gode at have i en brydningstid - så holdes befolkningen fra at tænke på hvad politikere egentlig laver og specielt på dem, der meler deres egen kage! De politikere, der virkelig brænder for deres arbejde bliver ofte jordet eller kører træt i et rigidt system. Så ret jeres kritik det rette sted hen. Jeg har altid forsøgt at ryge hensynsfuldt. AT ikke rygerne så absolut skulle stå i min røgs retning, så jeg måtte bede dem flytte sig lidt er en sørgelig sandhed. Måske burde vi også se lidt nærmere på forureningen i byerne og så tvinge astmatikere, andre med luftvejslidelser, samt alle der har børn, til at flytte ud på landet! Det ville da også gavne de trængte yderområder!

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.