– fordi tiden kræver et MODSPIL

Hvem åbner Koranen - ny bog af Carsten Agger!


HVAD MÅ DE SOCIALE MYNDIGHEDER (IKKE)?

 
– af Carsten Agger

Tusinder af familier kommer hvert år frivilligt eller ufrivilligt i kontakt med den moderne udgave af børneværnet – de sociale myndigheder. Hvordan skal man forholde sig i den situation? Indebærer en kontakt med de sociale myndigheder en risiko for at få sine børn tvangsfjernet, og er det muligt at få reel hjælp fra de sociale myndigheder uden at underlægge sig en undergravende mistænkeliggørelse og kontrol? På baggrund af den politiske udvikling, studier af sagkundskaben og lovgivningen samt private erfaringer i en række konkrete sager finder Faklen her grund til at advare om nødvendige forholdsregler i forbindelse med enhver families eventuelle kontakt til de sociale myndigheder.

En børnefamilie kan grundlæggende komme i kontakt med det sociale system (repræsenteret ved kommunernes familieafdelinger) på to måder: Frivilligt, fordi de selv mener, at der er problemer, som kommunen kunne eller burde afhjælpe; eller ufrivilligt, fordi udenforstående (naboer, bekendte, familie, skole eller daginstitution) har opfattet familiens eller børnenes forhold som problematiske og derfor har givet de sociale myndigheder en underretning om deres opfattelse af familiens forhold.

Hvad må kommunen?

Den mest problematiske, for ikke at sige traumatiske, kontakt med de sociale myndigheder er naturligvis den ufrivillige, altså den, hvor kommunen af andre har fået underretning om, at familiens børn lever under forhold, der i den underrettendes øjne ikke er tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at mens mange sådanne underretninger naturligvis drejer sig om børn i større eller mindre nød, kan de også meget ofte bygge på fordomme, løse iagttagelser og sladder i nabolaget eller børnehavens kaffestue. Samtidig benyttes i sådanne sager ikke egentlige beviser, men netop udtalelser indhentet fra diverse offentlige institutioner, som barnet eller børnene måtte være kommet i kontakt med. Forløbet i en sådan social sag vil ofte være:

  1. Kommunens socialforvaltning modtager en underretning, hvorefter familien tildeles en sagsbehandler, som indkalder familiens voksne (dvs. forældrene) til et møde – enten i hjemmet eller på socialforvaltningen.
  2. Under dette møde fremlægges den eller de underretninger, der har givet anledning til kontakten, familien præsenteres for sagsbehandlernes bekymring over dens indhold og udspørges om dens baggrund.
  3. Sagsbehandleren udtaler, at det på baggrund af de fremkomne oplysninger er nødvendigt at foretage en undersøgelse af familiens forhold. I denne forbindelse beder sagsbehandleren om tilladelse til at indhente udtalelser om barnet og familien fra skole, daginstitutioner og andre personer (f.eks. skolepsykolog eller praktiserende læge), der måtte have været i kontakt med barnet. I undersøgelsen kan også indgå en psykologundersøgelse iværksat på socialforvaltningens initiativ, ligesom den kan omfatte en såkaldt social anamnese af forældrene; denne består først og fremmest i, at disse udspørges om deres barndom, opvækst og historie.
  4. Når undersøgelsen (ideelt set) er afsluttet, kan familien tilbydes forskellige "hjælpeforanstaltninger", der skal afhjælpe de problemer, undersøgelsen måtte have afdækket.

Hvor langt har kommunen ret til at gå i en sådan situation? Det mest traumatiske for en familie, der på denne måde pludselig og uventet kommer i kontakt med myndighederne, er naturligvis frygten for, at kontakten og/eller undersøgelsen munder ud i anvendelsen af myndighedernes ultimative magtmiddel: Tvangsfjernelsen. I langt de fleste tilfælde er en sådan frygt ubegrundet; ganske vist er antallet af tvangsfjernelser steget voldsomt i de senere år, og ganske vist foregår disse ofte på et vilkårligt grundlag, således at såvel mange familier som sagkundskaben på området kan berette om ganske uforståelige beslutninger om tvangsanbringelse, men i langt, langt de fleste tilfælde vil sagsbehandlerne ikke have mulighed for at komme igennem med en beslutning om tvangsanbringelse, selv om de gerne ville.

I forbindelse med modtagelsen af selve underretningen kan kommunen indledningsvis forsøge at skaffe sig flere oplysninger ved f.eks. at kontakte skole eller daginstitution eller ved at komme på uanmeldt hjemmebesøg. Dette udgør ikke en egentlig undersøgelse, men må blot betegnes som en slags forundersøgelse. Den egentlige undersøgelse som beskrevet i § 50 i Lov om social service må kun iværksættes i forståelse med (dvs. med samtykke fra) forældrene eller eventuelt uden samtykke ved tvungen anbringelse på institution eller sygehus (hvilket naturligvis kun kan ske i meget alvorlige tilfælde).

Kommunen har notatpligt – det vil sige, at alle oplysninger, der kan have betydning for afgørelsen i en sag, skal indgå skriftligt i sagen, og kommunen skal give familien aktindsigt i alle sådanne oplysninger, hvis den bliver bedt om det.

Det mest bemærkelsesværdige ved en sådan undersøgelse er, at den sagsbehandler, der står for den, kun sjældent vil være interesseret i at se eller tale med de børn, hvis forhold skal undersøges.

Hvis familien indvilger i undersøgelsen, vil kommunen i stedet undersøge sagen ved at indhente udtalelser fra alle "professionelle", der er i kontakt med familiens børn. Dette vil i praksis sige, at sagsbehandleren retter en skriftlig henvendelse til børnenes børnehave, skole, fritidshjem osv. og beder om en skriftlig udtalelse om barnets funktion og trivsel i institutionen. Er barnet undersøgt af en skolepsykolog, vil de også ønske at rette henvendelse til skolepsykologen gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen, ligesom de i mange tilfælde vil forlange, at barnet undersøges af en af deres egne psykologer. Bemærk, at undersøgelser efter § 50 skal foretages i forståelse med familien, skal udføres "så skånsomt, som forholdene tillader" og ikke må være "mere omfattende, end formålet tilsiger".

Når undersøgelsen er tilendebragt, skal kommunen og forældrene ideelt set nå frem til enighed om, hvilke "foranstaltninger" der er eller ikke er nødvendige for at afhjælpe familiens problemer. Det skal bemærkes, at udover tvangsanbringelse som beskrevet i § 58 og konsulentbistand efter punkt 1, 6 og 7 i § 52, stk. 3, skal foranstaltninger (hvad enten disse først og fremmest har karakter af hjælp eller kontrol) aftales i forståelse med familien; hvis myndighederne ikke kan bevise, at der er grundlag for en tvangsanbringelse, kan der ikke gennemtvinges andre foranstaltninger hen over hovedet på familien.

Faldgruber og forholdsregler

I hele dette forløb er der adskillige faldgruber, der har at gøre med den måde, hvorpå sociale myndigheder arbejder med og beskriver familier som "problemfamilier". Mens man som noget helt selvfølgeligt skulle forvente, at en myndighed, hvis erklærede mål er at hjælpe og støtte pressede familier (og eventuelt finde ud af, om de har at gøre med et af de helt ekstreme tilfælde, hvor familiens voksne ikke kan eller vil tage sig af børnene på betryggende vis), arbejder ud fra et forsøg på at forstå familiens situation og det pres, den eventuelt måtte være underlagt, under skyldig hensyntagen til og respekt for familiens egenart, kultur, integritet og generelle sociale situation, er virkeligheden ofte en ganske anden.

En familie, der vurderes at have brug for hjælp, beskrives ikke som mennesker på lige fod med sagsbehandleren, men som "sociale klienter". Vanskeligheder, der egentlig skyldes en families sociale problemer eller trængte situation, individualiseres og tages som et udtryk for forældrenes mangler og ikke for den umulige eller urimelige situation, de eventuelt befinder sig i. Dette indebærer, at et eventuelt behov for hjælp ikke beskrives og forklares i termer af den faktisk eksisterende sociale, emotionelle og praktiske situation; i stedet katalogiseres forældrenes eventuelle afvigelser fra almindeligt vedtagne normer for, hvordan man "bør" leve og være, og disse afvigelser udlægges som udslag af forældrenes utilstrækkelighed. Denne problematik behandles også i artiklen "Vilkårlige tvangsfjernelser" i Faklen nr. 13. Groft sagt vil familiens behov for praktisk eller pædagogisk hjælp eller støtte (eller, i yderste konsekvens, børnenes behov for at blive fjernet fra familien) blive beskrevet i termer af forældrenes sjuskethed, manglende begavelse, manglende evne til at forholde sig til deres børn og generelt uhensigtsmæssige opførsel.

Mener sagsbehandleren derfor at have fat i en sådan "problemfamilie", er det netop sådanne aspekter af de udtalelser, der måtte fremkomme, og familiens egne udtalelser, hun vil hæfte sig ved og anføre i sin journal eller i indstillinger til børne- og ungeudvalget.

Til de forskellige faser i en social sags forløb bør den familie, der ufrivilligt er havnet i de sociale myndigheders søgelys, derfor iagttage en række forholdsregler, der beskrives nedenfor.

Generelt om den første kontakt

Indkaldelsen til det første møde vil oftest være kortfattet og ikke indeholde nogen reference til de forhold, der omtales i den modtagne underretning. Kommer underretningen fra skole eller daginstitution, vil familien oftest være blevet varskoet om dette og vil måske have fået en kopi af underretningen. Kommer den f.eks. fra familie eller naboer, vil dette stort set aldrig være tilfældet.

Gå ikke uforberedt til dette eller noget andet møde – sørg for at modtage kopier af underretningen og af alle relevante papirer (herunder journal) forud for alle møder.

Såfremt underretningen indeholder urigtige oplysninger, der er belastende for familien, er det nødvendigt at imødegå disse urigtige oplysninger; dette gøres bedst ved et brev til forvaltningen, der omhyggeligt gør opmærksom på de fejl, der måtte være i underretningen.

Som sagt kan en underretning om problemer hos dine børn være præget af fordomme, sladder eller upræcise og muligvis krænkende gisninger om familiens forhold. På denne baggrund kan det være fristende helt at afvise enhver diskussion af dens indhold med myndighederne. Dette er imidlertid en dårlig idé, eftersom socialforvaltningen ikke vil acceptere et sådant afslag, men tværtimod vil betragte og behandle en sådan "manglende samarbejdsvilje" som et problem i sig selv.

• Afvis ikke kommunens henvendelse eller mødeindkaldelse, men sørg i stedet for at imødegå alle urigtige oplysninger så overbevisende og effektivt som muligt. Indkaldes mødet (som det ofte er tilfældet) med meget kort varsel og uden nogen oplysninger om underretningens indhold, bør du få det udsat.

I de sociale myndigheders indgriben ligger en mistænkeliggørelse af forældrenes evne til at passe deres egne børn, der på mange familier virker intimiderende, skræmmende og grænseoverskridende. Mange vil derfor i denne situation være både bange og vrede ved møder med repræsentanter for socialforvaltningen. Samtidig er der virkelig grund til at være på vagt, eftersom man som sagt ikke kan være sikker på, at ens udtalelser eller mødets forløb vil blive gengivet korrekt i journalen.


• Vær som udgangspunkt altid venlig og saglig ved al kontakt med kommunens repræsentanter. Tilbagevis alle urigtige påstande eller beskyldninger bestemt, gerne skarpt, men altid venligt. Alle ukontrollerede udbrud af vrede eller personlige angreb mod sagsbehandleren kan fortolkes som mangel på samarbejdsvilje eller som et udtryk for din generelle uegnethed som forælder.

Sørg så vidt muligt for, at du selv eller din bisidder tager notater til alle møder. Sørg for løbende at få tilsendt sagsjournalen og lav egne referater af møder, som du ikke mener er gengivet korrekt.

Gå aldrig alene til et møde med sagsbehandleren, hvis du er den mindste smule utryg ved situationen eller ved kommunens hensigter. Tag i stedet en god ven eller bekendt med som bisidder, både som moralsk støtte og vidne.

Hvis du er tryg ved situationen, fordi du eventuelt selv har henvendt dig om mulighed for hjælp eller er sikker på, at myndighederne ikke nærer en mistanke, der vil kunne få dem til at presse dig til uønskede "foranstaltninger" eller true med tvangsindgreb, kan det på den anden side være en god idé at signalere dette ved at møde alene.

Undersøgelsen

Hvis socialforvaltningen ønsker at gennemføre en undersøgelse af dine børns forhold efter servicelovens § 50, skal du være opmærksom på, at den kun kan gennemføres i forståelse med familien. Ønsker du ikke undersøgelsen gennemført, kan de ikke umiddelbart gennemtvinge den, medmindre de har modtaget en underretning, der er graverende nok til, at undersøgelsen kan gennemføres ved anbringelse på institution eller sygehus. Det er imidlertid ikke nogen god idé at afvise at få en sådan undersøgelse gennemført, da myndighederne opfatter manglende vilje til at samarbejde med dem som et tegn på, at familien har noget at "skjule".

Erfaringsmæssigt er det til gengæld et tilbagevendende problem i sociale sager, at sagsbehandleren ikke oplyser om sine hensigter eller om, hvor omfattende en undersøgelse af familiens forhold, der ønskes; et første krav om tilladelse til at indhente udtalelser om børnene suppleres ofte yderligere med krav om psykologundersøgelser og flere udtalelser. Familien vil opleve dette som en endeløs række af mødeindkaldelser og udtalelser med en stadig stigende mistænkeliggørelse af deres forældreevne.

Undersøgelsen trækker hermed i langdrag og når i mange tilfælde aldrig så langt i løbet af måneder eller år, at den kan anses for afsluttet.

Sørg for fra starten at få en klar aftale om undersøgelsens omfang og varighed og hold herefter sagsbehandleren fast på denne aftale.


Sørg for altid at have fået kopier af alle udtalelser og undersøgelsesrapporter, før du deltager i et møde, hvor de skal diskuteres. Sørg i det hele taget for, at du er klar over formålet med hvert enkelt møde med socialforvaltningen, før det afholdes. Sagsbehandleren vil ofte ikke gøre dette særlig klart i mødeindkaldelsen og kan forsøge at benytte sig af din uvidenhed og manglende forberedelse til at styre mødets forløb og konklusioner i alle detaljer.

• Sæt dig nøje ind i alle love og regler på området – dette gælder især reglerne om børn og unge i lov om social service og Socialministeriets vejledning om disse regler. Love og vejledninger kan fås på biblioteket eller findes på Internettet under www.retsinfo.dk.

Udtalelserne fra skole og daginstitution vil have en ordlyd, der er fuldstændig afhængig af personalets opfattelse af og samarbejde med dig og dit barn. Har du et godt samarbejde med dem, vil udtalelsen formentlig være positiv. Er samarbejdet mindre godt, risikerer du, at personalet nærer en række fordomme om dig og dine familieforhold, som vil komme til udtryk i udtalelsen.

Når en institution bedes om sådanne udtalelser, indtræffer desuden ofte en slags negativ "kaskadeeffekt": Det er ikke sikkert, at personalet har tænkt særligt over, at der skulle være problemer med netop dit barn eller forholdene i netop din familie, men det faktum, at de bliver bedt om en udtalelse, får dem til at frygte, at der kunne være det. Pædagogerne kan derfor reagere ved pligtopfyldende at skrive en underretning med et fokus, der i den situation, hvor oplysningerne skal indgå i en social sag og ikke i den daglige omgang med barnet, let bliver overdrevet på de problemer, barnet (som alle børn) faktisk har, gerne suppleret med gisninger om, hvilke (dårlige) forhold i familien, der kunne tænkes at være årsag til disse problemer. Sådanne udtalelser vil ofte være præget af standardvendinger som, at barnet "mangler forudsigelighed i hverdagen", eller at familien "har brug for hjælp til at strukturere hverdagen". Forældrene risikerer derfor, at udtalelserne forekommer urimeligt negative og rummer antagelser og gisninger om familiens forhold, som lærerne eller pædagogerne strengt taget ikke har noget grundlag for at fremsætte. Dette gælder naturligvis især, hvis disse af en eller anden grund i forvejen ser skævt til barnet eller familien eller blot ikke hidtil har haft nogen særlig kontakt til denne.

Et par forholdsregler i denne forbindelse er:

• Henvend dig gerne selv til barnets klasselærer eller børnehavepædagog og gør opmærksom på, at de vil blive bedt om en udtalelse til de sociale myndigheder; foreslå eventuelt at holde et møde, hvor du kan tale med dem om deres syn på barnet og bed om at få en kopi af udtalelsen, når den foreligger.

Hvis du er uenig i udtalelsernes ordlyd og mener, at de indeholder urigtige oplysninger, bør du skrive en tilbagevisning af de ting, du finder urimelige, og sende den til socialforvaltningen. Alle skriftlige henvendelser fra dig til forvaltningen skal indgå i sagen og tages i betragtning ved en eventuel afgørelse.

En "kaskadeeffekt" som beskrevet for udtalelser fra skole, daginstitution eller andre offentlige institutioner, dit barn måtte have været i kontakt med, gør sig også gældende for psykologundersøgelser, især hvis de foretages af kommunens eller amtets egne psykologer. Dette skyldes, at disse psykologer altid præsenteres for børn, som formodes at have store problemer i deres liv eller dagligdag. Psykologen vil under disse omstændigheder ofte være forudindtaget, således at han eller hun ikke ser det som sin opgave at finde ud af, om der er noget galt med barnet, men hvad der er galt og på hvilken måde, dette kan være relateret til familiens liv. Det vil derfor altid være bedre, hvis barnet undersøges af en psykolog, som ikke har nogen forhåndsviden om sagen, og som ikke står i et afhængighedsforhold til kommunen.

Hvis kommunen forlanger en psykologundersøgelse af dig eller dit barn, er det bedst at sørge for, at denne undersøgelse ikke foretages af kommunens egne psykologer, men af en uvildig, gerne privatpraktiserende, klinisk psykolog, som du selv finder frem til. Tilbyd om muligt selv at betale for en sådan undersøgelse; bemærk dog, at i de fleste tilfælde vil kommunen både være forpligtet til at efterkomme dit ønske og betale for undersøgelsen.

Konklusion på undersøgelsen/hjælpeforanstaltninger

Som sagt bør du fra starten sørge for, at undersøgelsen afgrænses i både omfang og tid, da du i modsat fald risikerer, at sagsbehandleren lige skal have lavet en undersøgelse til, lige vil tale med dig en ekstra gang osv., i et langvarigt og opslidende forløb. Når undersøgelsen er tilendebragt, skal sagsbehandleren ifølge loven finde ud af, hvilke "hjælpeforanstaltninger", der vil kunne afhjælpe de problemer, undersøgelsen måtte eller ikke måtte have afdækket.

Hvis du selv mener, at hjælp fra kommunen kunne lette din hverdag, skal du tænke nøje over præcis hvad og i hvilket omfang, du har brug for det, og bede om dette, samtidig med at du forklarer, hvordan og hvorfor det vil forbedre dine børns situation. Vær opmærksom på, at du ved at acceptere sådanne foranstaltninger til en vis grad risikerer at "blåstemple" sagsbehandlerens opfattelse af din familie som en "problemfamilie".

Hvis det på den anden side er fremgået af undersøgelsen, at du eller dit barn har problemer, som du på den ene side erkender, men på den anden side helst selv vil løse (eventuelt med støtte fra familie eller venner, hvis dette kommer på tale), kan du gøre rede for, hvad du har tænkt dig at gøre for at løse dem.

Mange kommuner har et meget snævert "repertoire" af hjælpetilbud, som ofte lige så meget har karakter af overvågning af familien som egentlig hjælp. Hvis du selv mener at have brug for noget, som ikke indgår i deres repertoire, skal du være opmærksom på, at kommunen har pligt til så vidt muligt at aftale hjælpens indhold i forståelse med familien; nok så stor forvaltningsmæssig modvilje mod et utraditionelt forslag fra familiens side giver ikke kommunen ret til uden videre at afvise et sådant forslag.

Jo mere initiativ du viser for selv at løse dine børns problemer, og jo større overbevisning du kan fremlægge dine ideer med (og jo flere ressourcer du selv kan mobilisere, også til at klage over urimelige krav eller afslag fra myndighedernes side), jo større er sandsynligheden for, at du kan overtale sagsbehandleren til at hjælpe familien på dine egne betingelser, og for at du ikke påtvinges "hjælpeforanstaltninger", der mere har funktion af slet skjult overvågning og kontrol, end de egentlig hjælper.

Hvis du derimod ikke mener, at du eller dine børn har problemer, som I kunne få løst ved kommunens hjælp, må du sige dét og afvise eventuelle tilbud om hjælpeforanstaltninger. Hvis sagsbehandleren er meget uenig heri, kan vedkommende rasle med sablen og eventuelt true med, at så må man fortsætte undersøgelserne, fordi man ikke finder det godtgjort, at der ikke er sådanne problemer; eller direkte true med at indstille til en tvangsfjernelse – såkaldt "frivillig tvang", idet familien presses til at acceptere en foranstaltning af frygt for ellers at risikere en tvangsfjernelse.

Dette gælder også, hvis man selv henvender sig til de sociale myndigheder, fordi man føler sig trængt og ønsker hjælp til at klare tingene. Hanne Reintoft beskriver i sin bog Træd varsomt (Hans Reitzels Forlag, 1998) reglerne om hjælp til børn og unge som "en retspolitisk dybt kritisabel gråzone, hvor et trængt og belastet forældrepar i god tro kan fortsætte med at betro deres sagsbehandler deres trængsler, mens samme sagsbehandler i det skjulte ’bygger en børnesag op’. Når rædselsslagne forældre bliver klar over, at det, de troede var service, umærkeligt er slået over i tvang – unægtelig en kvalitativ ændring af et samarbejde – reageres ofte med dyb rædsel og skuffelse, men også med en vrede, der stort set udelukker ethvert tilløb til videre samarbejde omkring det truede barn." (s. 87).

Konsulter en advokat i sådanne tilfælde; du kan kun få beskikket en advokat, hvis der faktisk foreligger en indstilling om anbringelse til kommunens børne- og ungeudvalg, så du kan eventuelt blive nødt til selv at betale for advokatens hjælp. Det er også muligt at kontakte Mødrehjælpen af 1983, hvis advokater og socialrådgivere kan tilbyde uafhængig rådgivning og eventuelt gå ind i sagen på dine vegne.

Carsten K. Agger

Forløbet af en social sag som beskrevet i Lov om social service:

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

(...)

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

(...)

Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

§ 51. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

(...)

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen skal altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf. § 107 eller § 144.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.

6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.

7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.

8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 7 eller 10, og stk. 4 og 5, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

(...)

§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

2) vold eller andre alvorlige overgreb,

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

(...)

§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.

Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.

Stk. 5. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritid og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 6. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Stk. 7. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

Oprindelig bragt i Faklen nr. 20, 2001

Opdateret til den senest gældende lovgivning januar 2010, med tak for hjælpen til Tvangsanbragt.dk.

Kommentarer:

sandra69 skrev:
11/03/2007 06:55:12

en rigtig gode side med en masse nyttige oplysning. jeg har bedt kommunen om hjælp i over 2år for jeg mener min søn er adhd. jeg har kæmpet en kamp for at få noget hjælp og da jeg var til en konference i jan fik jeg at vide at det var bedste for ham at blive anbragt uden for hjemmet!!!!! Man gøre alt for at hjælpe sit barn, ser han har udviklingsproblemer, impulsivt, hurtig afledt af i sin lege, og hvad sker der.... En anbringelser uden for hjemmet får jeg at vide.. Tak for en rigtig gode side. Jeg har lært en masse og er mere forberedt end jeg var igår.. Min tillid til kommunen ligger på et meget lavt sted. Men jeg kæmper min kamp, min søn bliver boende hos mig

Lilli skrev:
12/09/2007 07:26:54

Jeg siger også tak for en god side,har først lige fået kendskab til den Og lig med sandra69,er min tiltro til det offentlige,så lille bitte,ja vel nærmest som et . punktum Jeg har en pige,som jeg mente at der var noget med,næsten lige fra hun blev født,da hun er omkring tre år,havde hun næsten ingen sprog,var overvægtig + andre ting,hun kommer på taleinstitut,der er tilknyttet børnelæge,og så ruller møllen.Vi bliver henvist til undersøgelse på hospitalet,og der er en anden læge,Som stiller en noget så rar dianose,Der er intet i vejen med barnet,Det er hendes velmenede enlige moder og bla,bla Hun er nu 20 år,og kampene har været mange og lange,er det stadigvæk.Har også ofte fået at vide,når jeg har søgt:så kan hun ligeså godt være anbragt Jo,hjælpen i systemet er ikke til at tage fejl af,og min datter bliver også hos mig,så længe hun selv ønsker det, hun er kommet langt,er en af danmarks bedste handicap svømmere,træner på raskhold 6x2 timer,pr uge og dette har hun nu gjort siden 99,og hun er bare stolt,MEN vi kan ikke få den fornødne hjælp dertil,jo,dengang hun bare var i handicap regi,så blev hun dygtig(dette må man jo ikke,=janteloven),og vupsi,væk blev tilskuddet,De kalder det for Elite svømning,selvom hun intet tilskud får fra team danmark Nå,men,for at gøre en laaang historie fra virklighedens verden lille,Så er enden blevet:kommunen forsøger at umyndiggøre mig i forhold til hende,og dette bag vores ryg Men jeg kæmper endnu,og agter at blive ved,da hun ikke skal være taberen i dette syge system,hvor magtbegærlige folk er ansat venlig hilsen Lilli ps:fortsæt din kamp sandra

hanne skrev:
14/12/2007 18:50:23

tak for en god side.tja føler mig lidt dum,regnede med hjælp fra kommunen i forbindelse med at min søn havde et stofmisbrug,der gik år før kommunen "hjalp" og den hjælp blev a fjerne mine tvillinger på nu 5år,de kunne komme hjem når min store dreng flyttede,igen ingen hjælp til bolig eller noget,det står jeg også alene med,ingen støtte til ham selv om han har taget skade af stofferne... nu er han så flyttet,og de "små" er ikk kommet hjem selv om jeg har overholdt mit,tør ikk bare tage dem hjem a frygt for at de så bliver tvangsfjernet,for sagsbehandleren kan ikk lide mig.men kæmper for drengene,for har kun flotte udtalser fra børnehaven osv.. og efter a havde læst denne side er jeg blevet bedre rustet...de skal hjem igen..hilsen Hanne ps:fortsæt jeres kamp sandra og lilli

Sülo skrev:
04/04/2008 04:53:15

hej ... jeg vil gerne spørge om i kan tage et barn som virker vred og udadreagerende ? Håber i gider at svare ...

Carsten Agger skrev:
04/04/2008 05:19:12

Sülo: Kan desværre ikke tilbyde anden hjælp end rådgivningen i teksten herover; hvis du har et barn, der virker vred og udadreagerende og du har brug for hjælp til det, er der ikke andet at gøre end at tage fat i de professionelle, der er at tage fat på, der hvor du bor, alternativt til et privat foretagende som f.eks. Familielaboratoriet: http://www.familielaboratoriet.dk/

Det er desværre ikke altid let at få kontakt med den hjælp, der er brug for, i sådanne tilfælde.

rebekka skrev:
27/08/2008 06:40:53

lov & ret jeg har mit barn 1 anbringer udenfor hjemmet. barn 1 har vær anbringer i 2år nu er jeg gravid og kommune vil os anbringer barn 2 kan kommune det når det er går 2år og jeg er sammen med far. og han er ikke far til barn 1. hvor kan vi får hjælp ????

anonym skrev:
28/11/2008 07:37:09

gider kummunen gøre noget ud af tingene hvis man fylder 18 om blot 3 mrd? gider de så overføre en til en anden familie? eller plejehjem, eller whatever?

Carsten Agger skrev:
28/11/2008 07:42:47

Hvis situationen er meget akut, så måske - hvis du har brug for det er det i hvert fald umagen værd at prøve. Men du er nødt til at gøre klart, hvor meget det haster. Men i alle tilfælde er det bedste måske så, at du simpelt hen flytter hjemmefra og får din egen lejlighed/værelse, med eller uden kommunens hjælp.

Men oftest er den unge jo så næsten myndig, og man vil vel oftest vente på at det sker, så den unge selv kan bestemme, hvad han/hun vil.

Vægten skrev:
20/07/2009 11:26:43

Hejsa og tak for en god side. Jeg er en ung kvinde på 27. Jeg gik ned med stress sidste år på baggrund af, at min far og søster blev psykisk syg da jeg var 16 år gammel. De lider af skizofreni og jeg er heldigvis blevet undersøgt og fejler ikke det samme, jeg skal bare have bebrejdet min familie situation. Jeg går nu sygemeldt og venter på revalidering fra kommunen. Men ja min rådgiver er heller ikke til at hugge og stikke i. Hun mener ikke jeg skal have omsorgsfuld job, på baggrund af mine familie forhold. Så jeg er blevet nægtet at arbejde i en børnehave, selvom jeg har gode anbefalinger og været i flere praktik forløb. Min søster har fået sine to børn anbragt uden for hjemmet, fordi hun er meget alvorligt psykisk syg. Jeg ønsker snart selv at blive gravid, da jeg elsker børn, men efter alt jeg har læst på denne side, ja så er jeg sgu blevet bange for, at få børn fordi min søsters situation har påvirket mig og også fordi jeg nu ved, at kommunen ikke vil lytte. Men det kan sgu da heller ikke passe, at man ikke kan få børn, fordi man selv har været i en "udsat" familie. Jeg er så bange for, at min sygemelding med stress, kan blive brugt imod mig senere livet til at vurdere, at jeg er en dårlig mor. Jeg er ved at brække mig over systemet... En ting er sikker, jeg ved hvor vigtig omsorg og kærlighed er, da jeg selv har manglet det og jeg kunne aldrig drømme om at sætte børn i verden uden at give dem det bedste. Men mon kommunen nogensinde vil syntes det er godt nok ....

Anna Balsgaard skrev:
14/01/2010 21:09:34

14 årig dreng vil hjem. Han sultestrejker, og er indlagt på psykiatrisk nu. Kan I ikke hjælpe ham ? http://www.facebook.com/group.php?v=info&gid=404995605023

Andersen skrev:
09/03/2010 06:33:13

Syntes at det er noget galt i dk.Har selv kæmpet 3 år sammen med datter og svigersøn på at få vors barnbarn hjem. Vi søgte netværk, men blev svinet til, vidste ikke at plejemoren have en til at sætte på kontoret vi søgte netværk ved.Vors datter moren til den lille er den ældste af 6 børn.De 2 små måtte skifte skole, skolen skulle sende noget til netværk kontoret. Blev totalt chokkert, da vi fik at vide hvad skolen have skrevet, fløj ned på skolen,de have fået order til at skrive noget af kommunen vel ikke svineri, vi var også for gamle til vors barnbarn. De 2 små flygttede skole og nu kommer der kun ros og pæne ting,Ligesom der gjorde på den gamle skole indtil vi søgte netværk til vors barnbarn,nu venter vors datter nr.2 ved et udheld og har først opdaget det nu (for sent)fjerner de også den. Kan vi adoptere den lille, Det er hårdt for familie/ slægten dette.Vi har penge og plads til den lille også hende vi stadig kæmper for.Det er jo vors datters barn og vors barnbarn.Børn bliver tvangsfjernet fra gamledages familier hvor slægt og familiens fældsskab er det vigtigske.Men der hvor børn lider er de ikke hurtige til at tvangsfjerne.Hvors datter boer kun 1min. fra os vi kan vinke til hinanden.Vi boer i min slægtsejendom og den lille er 4 genation.Forstår ikke hvad de har gang i.Hilsen en bedstemor som elsker sit barnbarn højt.

den for tvivlende skrev:
26/03/2010 20:27:29

Hej jeg har fået anbragt mine drenge efter en § 58. Jeg har virkelig brug for hjælp. Sagen skal for B og U indenfor den næste mdr. Jeg har læst et sted inde på nettet at en sagsbehandler skal have en diplomuddannelse før denne må lave en § 50. Samt at det må ikke være en sagsbehandler der laver denne § 50. Hvad er sandt og ikke sandt. Grunden til jeg spørger er fordi den sagsbehandler der bestemte at der skulle laves en § 58 er en jeg har kendt som barn og har ikke været særlig sød ved hende. Jeg har været udsat for så mange ubehagelige ting efter mine drenge blev fjernet. Har været igennem en forældreevneundersøgelse som kun tog 5 timer fordelt på 3 mdr. af en psykolog fra kommunen ikke en uvillig som jeg havde bedt om. Jeg har hørt fra sagsbehandleren at de ikke skal rette sig efter det ankestyrelsen har pålagt dem, da det er op til hende om er grundlag nok til at udfører det pålagte. Jeg ser hvordan min nu 6 årig søn får det værre og værre. Inden han blev fjernet var han som sagbehandleren selv sagde en glad, normal, velfungerende 4 årig dreng. Nu er han aggersiv, indadvendt og meget voldsom i hans sprog. Han har intet smil tilbage i hans øjne. Min nu 9 årig søn får det også værre og værre fordi han er fejl anbragt. Han er også blevet mere og mere aggersiv og volsom. Men hver eneste gang man spørger sagsbehandleren om hvornår de de har tænkt sig at få ham børnepsykiatisk som ankestyrelsen har pålagt dem siger de....Det tænker vi ikke at det er der hans problemer ligger. Nej for de holder fast i psykologens " steen basse" udtalelser "opvæskbetinget problem". Når man så påpeger at infantil autisme viser samme symtoper siger de igen at de bliver nød til at forholde sig til psykologens udtalelser. Hvad skal jeg forholde mig til fordi nogen siger 1 og jeg læser noget andet. Jeg kan både se og mærke mine drenge lider under dette som jeg kalder et ufrivillig helvede

den for tvivlende skrev:
26/03/2010 20:45:18

Hej jeg har fået anbragt mine drenge efter en § 58. Jeg har virkelig brug for hjælp. Sagen skal for B og U indenfor den næste mdr. Jeg har læst et sted inde på nettet at en sagsbehandler skal have en diplomuddannelse før denne må lave en § 50. Samt at det må ikke være en sagsbehandler der laver denne § 50. Hvad er sandt og ikke sandt. Grunden til jeg spørger er fordi den sagsbehandler der bestemte at der skulle laves en § 58 er en jeg har kendt som barn og har ikke været særlig sød ved hende. Jeg har været udsat for så mange ubehagelige ting efter mine drenge blev fjernet. Har været igennem en forældreevneundersøgelse som kun tog 5 timer fordelt på 3 mdr. af en psykolog fra kommunen ikke en uvillig som jeg havde bedt om. Jeg har hørt fra sagsbehandleren at de ikke skal rette sig efter det ankestyrelsen har pålagt dem, da det er op til hende om er grundlag nok til at udfører det pålagte. Jeg ser hvordan min nu 6 årig søn får det værre og værre. Inden han blev fjernet var han som sagbehandleren selv sagde en glad, normal, velfungerende 4 årig dreng. Nu er han aggersiv, indadvendt og meget voldsom i hans sprog. Han har intet smil tilbage i hans øjne. Min nu 9 årig søn får det også værre og værre fordi han er fejl anbragt. Han er også blevet mere og mere aggersiv og volsom. Men hver eneste gang man spørger sagsbehandleren om hvornår de de har tænkt sig at få ham børnepsykiatisk som ankestyrelsen har pålagt dem siger de....Det tænker vi ikke at det er der hans problemer ligger. Nej for de holder fast i psykologens " steen basse" udtalelser "opvæskbetinget problem". Når man så påpeger at infantil autisme viser samme symtoper siger de igen at de bliver nød til at forholde sig til psykologens udtalelser. Hvad skal jeg forholde mig til fordi nogen siger 1 og jeg læser noget andet. Jeg kan både se og mærke mine drenge lider under dette som jeg kalder et ufrivillig helvede

Henrik Bach skrev:
27/05/2010 15:32:00

En ting jeg vil gøre klart for alle: Alle afgørelser som angår at et eller flere børn skal fjernes fra forældremyndigshaveren(e) (om så det er et minut) skal igennem børne- og unge-udvalget i kommunen. D.v.s., at man har ret til gratis advokat-hjælp. Så tag kontakt, så hurtigt som muligt, til en advokat, som har forstand på disse sager. Vedkommende kan hurtigt fortælle dig om du har ret, hvilket du naturligvis har, til gratis advokat-hjælp og hjælpe dig videre.

christina semstad skrev:
21/10/2010 10:28:26

det er godt nok tydeligt carsten agger ikke aner hvad han snakker om :-/ der skal simpelthen så meget til før kommunen fjerner et barn, det er både dyrt og dybt traumatisk for et barn derfor blir der undersøgt i hoved og r.. desværre blir der taget for store hensyn til forældrene som loven er nu der går for længe før der blir skredet ind. det blir en fornøjelse med den ny reform der kommer 1. januar 2011 = Barnets reform læg mærke til den ikke hedder forældrenes reform...mvh. en socialrådgiverstuderende der vil være der 100 % for børnene og disses familier.

Carsten Agger skrev:
22/10/2010 03:23:26

Hej Christina,

Jeg tror desværre nok, jeg ved, hvad jeg taler om. Der er jo sådan set ikke noget til hinder for, at vi begge har ret: Systemet kan udgøre en alvorlig trussel mod familiers retssikkerhed på grund af den behandling, jeg beskriver i min artikel, samtidig med, at det ikke giver nogen ordentlig beskyttelse af de udsatte børn, det skulle tage vare på, fordi det arbejder alt for langsommeligt.

Og fordi det generelt FUNGERER DÅRLIGT. Vi kan sige, at det ikke er de "rigtige" familier, der kommer mest i klemme i systemet - for dem, som sagsbehandlerne mistror mest, er dem, der ikke kan finde ud af at kommunikere med dem, ikke nødvendigvis dem, hvis børn har størst problemer.

I øvrigt er det næsten altid forkert at opfatte børnenes og forældrenes interesser som modsatte.

Men mere interessant, og apropos systemet, som fungerer dårligt: Læs Tine Egelunds bog "Beskyttelse af Barndommen". Og husk, hvad der står, og gå ikke ud og gør ligeså, når du får arbejde som socialrådgiver.

Carsten Agger skrev:
22/10/2010 04:05:34

I øvrigt synes jeg, det er rigtig godt, at du vil være der 100% for børnene og deres familier. Bliv ved med det! Men læs alligevel "Beskyttelse af barndommen". I øvrigt er det mit indtryk, at rigtig mange socialrådgivere er både dygtige og engagerede. Problemet er mere strukturelt end det er et spørgsmål om ond vilje.

christina k skrev:
23/01/2011 06:00:26

Hvad gør man hvis kommunen har fjernet børnene og nægte at betale for den gratis advokat som man var berettiget til?

Carsten Agger skrev:
23/01/2011 06:51:29

Klager, til Den Sociale Ankestyrelse (hvis det stadig hedder det). Det kan desværre tage noget tid.

Christina k. skrev:
24/01/2011 12:28:37

Jeg har læst at § 50 hvor der laves en forældreundersøgelse men går § 50 som handler om barnet og barnet behov kontaktperson eller hvad man finder frem til ikke lidt det samme. Eller er der 2 §50 og må man selv vælge psykologen jeg kan nemlig ikke finde det nogen steder. Og tak for en god side.

Anne-Brith skrev:
06/10/2011 13:11:14

Hej. Efter den nye Servicelov har kommunen ret til at indhente en skoleudtalelse uden forældrenes samtykke. Er der nogen veje at omgå denne regel, hvis forældrene selv har foretaget afhjælpende foranstaltninger på barnets vanskelighed og afviser denne indhentning, fordi tilliden til skole/lærere ikke er til stede?

sylfeden skrev:
13/10/2011 02:24:29

Jeg står lige nu med sådan en paragraf 50 undersøgelse. Skolen "meldte mig" til kommunen da jeg kritiserede deres opførsel. Nu har jeg snart tæsket rundt i det her i et år. Idag snakker sagsbehandleren med mit barn (igen) uden hun har fortalt mig at hun kommer. Hun kommer da heller ikke her på adressen men taler med barnet på det lokale landsby center. Det sidste møde med barnet var et overraskende besøg på barnets skole, uden barnets bissider hvor hun prøvede at barnet til at sige at jeg skulle have råbt af lærerne og at barnet skulle have opsøgt dem og undskyldt for min opførsel. Idag kommer bisidderen trodsalt med det gør mig utryg at hun bare snupper barnet og "opfølger" uden forøvrigt at bede om lov eller så meget som informere mig om at hun kommer. Må hun egentligt snuppe barnet et par timer uden at informere eller bede om lov? Jeg håber i har et svar, det pres kommunen hælder ud over mig er simpelthen snart for hårdt og jeg er bange det meste af tiden.

sylfeden skrev:
13/10/2011 03:05:25

Jeg står lige nu med sådan en paragraf 50 undersøgelse. Skolen "meldte mig" til kommunen da jeg kritiserede deres opførsel. Nu har jeg snart tæsket rundt i det her i et år. Idag snakker sagsbehandleren med mit barn (igen) uden hun har fortalt mig at hun kommer. Hun kommer da heller ikke her på adressen men taler med barnet på det lokale landsby center. Det sidste møde med barnet var et overraskende besøg på barnets skole, uden barnets bissider hvor hun prøvede at barnet til at sige at jeg skulle have råbt af lærerne og at barnet skulle have opsøgt dem og undskyldt for min opførsel. Idag kommer bisidderen trodsalt med det gør mig utryg at hun bare snupper barnet og "opfølger" uden forøvrigt at bede om lov eller så meget som informere mig om at hun kommer. Må hun egentligt snuppe barnet et par timer uden at informere eller bede om lov? Jeg håber i har et svar, det pres kommunen hælder ud over mig er simpelthen snart for hårdt og jeg er bange det meste af tiden.

Carsten Agger skrev:
13/10/2011 13:21:12

Det korte svar er at nej, kommunen må ikke bare henvende sig til skolen og gennemføre samtaler uden dit samtale. Iflg. serviceloven skal deres undersøgelser ske i forståelse med familien, og det vil naturligvis også sige, at deres samtaler med barnet skal være efter aftale med dig.

Lillemor skrev:
22/11/2011 15:51:24

Tusind tak for en god side=) Jeg kom hertil fordi jeg igår, ved uanmeldt hjemmebesøg, fik at vide at der er blevet lavet en underretning til de sociale myndigheder omkring min datters velbefindende og mig som mor. Bla. bliver der skrevet i underretningen at jeg lader mit barn passe ofte og af mange forskellige, at jeg bider mit barn, drikker meget, ryger meget, holder fester og har mange skiftende partnere i min datters tilstedeværelse. Fra A til Å en hel side med punkter der ikke er sande. Jeg er enlig mor, 23, og kommer fra en socialt belastet familie. Det er heldigvis lykkedes mig gennem megen hjælp i min ungdom at kommer videre i mit liv og lever nu et "helt normalt" liv. Da jeg blev gravid måtte jeg igennem mange møder og samtaler med div. instanser pga min opvækst og dens eventuelle effekt på mit barn og min evne som forælder. Jeg blev tilknyttet tidlig indsats sundhedsplejerske før min datters fødsel. Det gik heldigvis sådan at jeg da min datter var blevet født hurtigt (med sundhedsplejerskens støtte) kunne afvise alle tilbud om hjælp og støtte fra kommunens side og gik fra tidlig indsats til ganske alm. sundhedsplejerske tilbud. Min datter er nu 1½ år og igår fik jeg så afleveret denne underretning. Der står mange punkter der er lette at afkræfte, så som at samværet med hendes far skulle være uregelmæssigt og at jeg nogle gange har afleveret min datter hos ham i flere uger af gangen og andre gange ikke lader ham se hende. Det er heldigvis let at bevise ikke er sandt da hendes far og jeg har et enormt godt forhold til hinanden og han støtter mig 100% i denne sag. Jeg har været imødekommende, ud fra det princip at det er deres arbejde og heller de tjekker en gang for meget end en gang for lidt, så de har fået tilladelse til at hente udtalelser fra sundhedsplejerske, institution, egen læge og hvem de ellers har brug for at tale med. Jeg frygter på ingen måde disse udtalelser, da min sundhedsplejerske allerede er gået ind i kampen for at få det her overstået og at min datter er yderst velfungerende iflg. hendes vuggestue som jeg har et godt samarbejde med. Det jeg frygter er at jeg trods at jeg har bevist min egnethed som mor, vil komme til at "sidde i systemet" igen pga denne underretning. Jeg frygter at min datter, som jeg elsker højere end noget andet, vil blive påtvunget en mærkat som "datter af hende problem moderen". Jeg har arbejdet hårdt for at give min datter et stabil, sund, tryg og kærlig hjem at vokse op i. Og frygter self' også at det nu skal "trækkes gennem muderet". For slet ikke at snakke om min frygt for at blive påtvunget hjælp fra de sociale myndigheder som jeg hverken ønsker eller har brug for. Jeg har heldigvis et stærkt netværk der elsker min datter og jeg. Trods at denne underretning blev lavet "anonymt" så ved jeg hvem der har indgivet den. Den er et forsøg for at hævne sig, for at jeg har anmeldt min nabo's kæreste til politiet, flere gange, for at have tævet min nabo. Min nabo og jeg har været meget tætte før jeg fandt ud af at hun fik bank, hvorefter hendes mand forbød hende kontakt. Hun ved mange ting om min barndom som hun i denne underretning bruger for at stadfæste hendes "mistanker og bekymringer". Underretningen er sat op som "en bekymret venindne har ringet" og det er fandens svært at tilbage bevise. Jeg har lært fra dine side af at jeg nu skal bede om en handlingsplan og en tidsramme for denne udnersøgelse, men det virker som en ting der er meget let at bryde for en given social rådgiver. Og den social rådgiver der er tilknyttet min sag har tidligere været rådgiver for min mor engang for 15 år tilbage. Hun kan umuligt ikke være farvet af det. Hvad skal jeg gøre med den viden? Hvad ville den logiske fremgangsmåde for mig være her? Jeg håber oprigtigt at du kan hjælpe mig her. Mvh. Lillemor.

Michael skrev:
20/12/2011 21:27:26

kan kommunen flyttede mit tvangsfjernet barn adr uden tilladelse fra sine forældre.

Sabina skrev:
20/01/2012 14:09:37

Har forældre ret til at se kopi af udtalelse om barnet fra skolen,inden den bliver sendt til socialrådgiveren? Handikapcentret bad om udtalelse fra min søns skole og SFO, som led i §50 undersøgelsen. Jeg har modtaget kopi af udtale fra SFO, men ikke fra skolen. Men skolen har sendt den til Handikapcentret. Efter at jeg skrev til klasselærene og bedt om en kopi, sægde en af klasselærene at hun ikke havde en kopi, men at der er en på skolens kontorer så jeg får lov til at læse den når jeg kommer på skolen. Er det lovligt?

winnie skrev:
13/02/2012 06:33:33

sagbehandler opforede min 15 årlig datter, til at hun bare skal stikke af ind til byen en lørdag aften,. selv om jeg har sagt nej til at hun skal tage til byen. så hun stak af ud af et vindue. og desværre blev jeg gal, og kom til at sige da sagbehandler , ringede, og spurgte om hun skulle finde min datter. efter at jeg havde kontakt politiet, og bedt om hjælp, fordi hun var stukken af. dumt sagde jeg ja. og tænkt 10 min efter ringede hun og sagde at hun var i god behold. og det var kl 23.30 efter at jeg havde ledt i 2 timer. . kan læse af det hun har haft skreven på nettet, at de havde aftalt at hvis hun ikke måtte tage ind i byen. skulle hun bare gør det , så vil de hjælpe hende. . og jeg som har stolet 100 % på dem, jeg skulle aldrig i min afmagt, . have sagt at de bare kunne finde et andet hjem til hende, hun pressede mig til det. ved at sige er det det jeg høre, skal jeg finde din datter. og jeg sagde ja. jeg var jo meget bekrymet for hvor hun var. . og ligeledes gal over at hun var taget ind til byen , når jeg havde bedt hende blive hjemme. andre der har oplevet lidt af det her. og hvad gør jeg nu.

mette skrev:
13/02/2012 06:38:27

sagbehandler opforede min 15 årlig datter, til at hun bare skal stikke af ind til byen en lørdag aften,. selv om jeg har sagt nej til at hun skal tage til byen. så hun stak af ud af et vindue. og desværre blev jeg gal, og kom til at sige da sagbehandler , ringede, og spurgte om hun skulle finde min datter. efter at jeg havde kontakt politiet, og bedt om hjælp, fordi hun var stukken af. dumt sagde jeg ja. og tænkt 10 min efter ringede hun og sagde at hun var i god behold. og det var kl 23.30 efter at jeg havde ledt i 2 timer. . kan læse af det hun har haft skreven på nettet, at de havde aftalt at hvis hun ikke måtte tage ind i byen. skulle hun bare gør det , så vil de hjælpe hende. . og jeg som har stolet 100 % på dem, jeg skulle aldrig i min afmagt, . have sagt at de bare kunne finde et andet hjem til hende, hun pressede mig til det. ved at sige er det det jeg høre, skal jeg finde din datter. og jeg sagde ja. jeg var jo meget bekrymet for hvor hun var. . og ligeledes gal over at hun var taget ind til byen , når jeg havde bedt hende blive hjemme. andre der har oplevet lidt af det her. og hvad gør jeg nu.

sonni christensen skrev:
08/03/2012 12:30:35

jeg kender en som har fået afslag af Tårnby kommune da hun står og skal bruge en akutt bolig da hun skal ude af sin lejlighed inden d.20/03-12. Kommunen har vidste siden januar at hun skulle flytte og så sent som i går ringede de fra kommunen og sagde at de kunne give hende og hendes børn et midlertidlig ophold på Amager hotel. i dag ringede de så igen og sagde hun var afvist. det skal også lige siges at Tårnby kommune havde "skrevet forkert i hendes papir" så det var derfor de ikke havde kontakte hende. Hvad kan hun gøre ?. Må man overhovde sende en mor og 2 børn på gaden når de har vidst længe at de skulle finde en bolig til hende. Hun er også skrevet op i en boligforening som akut.

Claus A skrev:
29/03/2012 05:13:39

http://www.detsorteregister.info/registret/kommuner/kommune1.html http://www.facebook.com/#!/pages/Det-Sorte-Register/149362445177863 Retssikkerhed i Danmark. I Danmark ynder alle der har politisk interesse, offentlige personer, systemet samt folk der underligger sig det vi på tvivlsom basis kalder demokrati at ytre sig om at vi alle har retssikkerhed for at få en retfærdig behandling. Det store problem i Danmark i forhold til mange andre lande er imidlertid den at den enkelte borger ikke har retssikkerhed. Den retssikkerhed systemet påstås at have underligges det faktum at de forskellige instanser i det offentlige beskytter hinanden. Dette ses blandt andet ved at mere end 90% af de klager som gik fra borgere til klageinstanserne i Danmark blev pure afvist med forklaring om at ”ankenævnet finder ikke anlæg til at gøre videre i denne sag” eller ”det sociale nævn har truffet afgørelse om at kommunen i dit pågældende tilfælde har handlet i forhold til de gældende retningsliner” og bla. bla, med en mere detaljeret ligegyldig forklaring om hvilke paragraffer man dækker sig af med. Videre er der talrige eksempler på hvordan Politiet og Kommunen har fortrin ved de videre retslige afgørelser, hvor den enkelte border ikke er bedre stillet end ved de afgørelser der blev truffet under 2. verdenskrig af Hitlers udsendte. Dette er det store problem i Danmark, hvor det politiske system og mange af de mennesker som af en eller anden tilfældig grund bliver valgt til at administrere systemet og dens magt ikke er i stand til det. Det der i mine øjne i virkeligheden sker er primært 2 ting: 1. Kompetencer De fleste af de politikere og administrative medarbejdere som befinder sig på poster i det offentlige magter ikke personligt at varetage deres arbejde. Dette kan præciseres ved at det kræver en god balance mellem personlighed, faglig kompetence samt intelligens at finde det optimum som giver den enkelte borger den rette behandling i forhold til gældende regler. I det politiske system er der ikke mange der kan overskue de regler som er gældende på de forskellige områder. Dette betyder at man helt og holdent lægger store beslutninger ud til kommunerne vedrørende forhold som kommunerne ikke er i stand til at varetage. Da kommunernes ledelse ofte ikke er i stand til andre ting end at profilere sig udadtil, betyder det at de enkelte medarbejdere i kommunen skal varetage beslutninger som de på ingen måde er kompetente til. Dette er i højere grad et resultat af manglende ledelse end det er et resultat af den enkelte medarbejders manglende kompetence. 2. Magtsyge Begrebet ”magtsyg” er gammelkendt og mest anvendt i forbindelse med enkelte menneskers reaktion i private sammenhæng. Dette faktum ændrer ikke på at når magtsyge er en psykisk reaktion i mennesker vil den være der uanset om det er i private forhold eller situationen drejer sig om et professionelt erhverv. Der hvor det grimme i den forbindelse kommer ind er når magtsyge er til stede i personer som samtidigt ikke har de største kompetencer og som varetager beslutninger i en proces på andres bekostning. Dette opstår tilsyneladende i et utal af eksempler i det offentlige i dag på baggrund af blandt andet ovennævnte faktorer. Udslaget af dette er at sagsbehandlinger landet over bliver en personlig sag mellem den magtsyge ansatte og borgeren, hvor det i større grad handler om at få ret i stedet for at varetage processen på bedst mulig måde. I tillæg har vores ”demokratiske” samfund i højere grad taget en drejning, hvor denne magtsyge muterer opad i systemet. Forstået på den måde at alle forsøger at dække sig af således at ingen kan angribe de handlinger som foretages. I den forbindelse etableres et utal af unødvendige tiltag i sagsbehandlinger med det ene formål at sikre den enkelte medarbejder og med den konsekvens at borgere og børn dagligt lider i vores kære land. Når der i Danmark tales retssikkerhed er det i mange forskellige henseender tydeligt hvor retssikkerheden er til stede og hvor den ikke er til stede. Eksempelvis kan en tyv dømmes for at stjæle, en voldsmand dømmes for vold eller en fartsynder dømmes for overtrædelse af færdselsloven på baggrund af konkrete beviser for at dette er sket. Når det derimod kommer til det sociale område dømmes i mere end 85% af alle tilfælde på baggrund af bedst befindende hos en enkelt medarbejder eller to fra systemet. Hvis ikke borgeren makker ret i form af mange artede tiltag som udstiller borgeren eller på anden måde virker krænkende, føres det videre til retten som i løbet af et kort møde beslutter på baggrund af hvorledes den enkelte kommunale medarbejder tænker. Hertil skal nævnes at på det sociale område har retten i Danmark ingen beslutningskompetence omkring essentielle forhold vedrørende familien. Dette vil sige at det lokale udvalg som består af en politikker som ofte ikke har viden eller kompetence til at træffe beslutninger på området, en ansat fra kommunen samt et tredje medlem træffer endegyldige beslutninger om konkrete familiesager. Disse beslutninger kan have alvorlige konsekvenser for en familie, som i den sammenhæng står helt uden reaktionsmulighed. I sager hvor det er åbenlyst og bevisført at børn ikke kan bo hos deres mor eller far på grund af overgreb, stofmisbrug, alkohol problemer med videre er det jo godt at vi har nogle som kan hjælpe disse familier. I de sager hvor myndighederne på baggrund af magtsyge og manglende beviser laver indgreb i familierne er dette at ligestille med tidligere østeuropæiske forhold samt i adskillige sager helt på niveau med tyskerne under 2. verdenskrig. Ydermere skal det nævnes er det ofte er en enkelt formand i dette udvalg som alene træffer afgørelser der har indflydelse på hele familiers fremtid. Jeg kan kun komme i tanker om en person som tilegnede sig dette i de sidste 100 år – Hiltler! Det kan ikke være rigtigt at dette skal fortsætte…. Det siges fra socialmyndighederne at de er til for at hjælpe de borgere som har behov for hjælp. Sandheden er en helt anden. De borgere som myndigheder på baggrund af ovennævnte forhold udser sig, bliver placeret i en tvungen situation som ofte ødelægger de enkelte familier. Det værste i den situation er at der på dette område ikke eksisterer en mulighed for at en helt uvildig instans kontrollerer de enkelte personers beslutninger og bagvedliggende materiale for dette. Ydermere er der i Danmark på socialområdet ikke givet et eneste medhold med borgeren med den konsekvens at medarbejderen eller lederen i kommunen er blevet afskediget eller det på anden måde har haft en godtgjort konsekvens. Dette er yderst bemærkelsesværdigt da der i den private sektor ifølge statistikkerne for administrativt arbejde årligt sker ca. 2.500 afskedigelser på baggrund af fejlhåndteringer eller manglende kompetence. Det vidner om at vi er ved at få en tilstand hvor det er ren diktatur som foregår i den offentlige sektor på i det sociale område. For at dette område skal kunne fungere overhovedet skal der etableres store ændringer som tilgodeser de normale familier ro uden indblanding. Der er mange måder at genetablere retssikkerhed og ro i dette område på, men essentielt er det at varetagelsen af dette skal flyttes fra de eksisterende organer til andre uvildige og kompetente organer som konstant overvåges af uafhængige instanser. Magten skal så og sige brydes ned. Indtil der etableres store forandringer på dette område vil organisationer af større og større grupper til stadighed arbejde på at modsætte sig det diktatur som i højere og højere grad praktiseres i kommunerne landet over. Med venlig hilsen Claus W. Abrahamsen M.Sc, HD-O, Direktør

Linda skrev:
05/04/2012 23:41:34

Hej Carsten... Uha, hvor jeg som Farmor kan genkende rigtig meget af det du skriver desværre :( Min søn og svigerdatter ligger pt. Store problemer med kommunen.. De kom ind i billedet, da min svigerdatter blev gravid i april sidste år.. Hun har haft en tidligere spiseforstyrrelser og gik derfor til kontrol.. Da hun blev gravid lavede sygehuset en indberetning til kommunen, da de har pligt til dette... Det var vi alle forstående overfor, da vi syntes at det var super at de var med på sidelinien, hvis der skulle blive behov for hjælp.. Problemet er bare at kommunen har kørt rundt med dem, og stillet urimelige krav.. Både i forhold til min søns arbejde og omkring deres mindre ombygning i deres hus... Deres ombygning SKULLE være færdig inden barnet kom... Skal lige sige at de netop fordi de ventede barn, ville lave nyt badeværelse og soveværelse i stueetagen.. Min søn og svigerdatter har samarbejdet med kommunen hele vejen igennem, og har på intet tidspunkt modsat sig noget... Men nu køre hele sagen udfra oplysninger, som kommunen har indhentet på dem, fra deres barndom... Og de tolker disse oplysninger på deres hent egen måde... Vi har gentagende gange gjort dem opmærksom på alle de urigtige oplysninger der er i sagen, men vi kan ikke komme igennem... Min søn boede for over 11 år siden hos sin far i 8mdr, der var han 14 et halvt år... Vi var blevet skilt efter et forhold af 16 års varighed og min søn har 4 søskende... Alle børnene er vokset op i et trygt og stabilt hjem, med kærlighed og omsorg. Da jeg blev vidne om at min søn ikke trivedes hos sin far, tog jeg kontakt til hans skole, som kunne bekræfte at han havde ændret sig... Jeg tog så selv kontakt til den kommune vi boede i på det tidspunkt, og gjorde opmærksom på min bekymring... Skolen bakkede mig op og jeg bad dem om en udtalelse.. Min søn gik på en kostskole, men som dagelev og han var rigtig glad for at gå der... Og han ytrede selv ønske om at komme til at gå der som kostelev.. Det arbejdede jeg så videre på, og fortalte i min bekymring til kommunen, at min søns far havde et mindre problem omkring forbrug af øl. Ikke at han drak så han var fuld, og ikke kunne tage vare på sine børn, men han havde et mere eller mindre fast forbrug... De oplysninger bruger hans kommune nu, som om at hans far var dybt alkoholiseret og at min søn har haft en traumatiser barndom... Hans far døde desværre ret kort efter at min søn kom på kostskole... Også her mener de at han ikke har fået bearbejdet det, trods det at vi har beviser på at han fik psykologhjælp, efter hans død. Og fordi min søn naturlig nægter at hans barndom har været traumatisk, mener de at han fortrænger det.... Og kommunen bliver VED med at sætte ? Ved hans evner som far, når han nægter dette.... Hans far døde meget pludselig og det var en meget hård omgang for børnene, og netop derfor har min søn ikke lyst til at skulle det hele igennem igen..... De fik så lavet en forældreevnetest, eller rettere det står i papirerne, men det er en psykologtest... Og kommunen meldte klart ud, at det var den alene der afgjorde hvad der skulle ske videre frem... Den fik de lavet 1,5 mdr før den lille kom til verden.. Psykologen kom hjem til dem og testen tog 2 timer på min søn og 3 timer på min svigerdatter... Først 20 dage inden fødslen lå resultatet af testen og de blev indkaldt til et møde, med en ny familiebehandler... På det møde fik de 2 muligheder. At sige ja til at komme på et familiehjem lige efter fødslen, eller en tvangsanbringelse lige efter fødslen... Vi var alle i chok, for hvad havde gjort dette udslag ? De sagde naturligvis ja til opholdet, som skulle løbe over min. 4 mdr. Da vi fik læst psykologtesten igennem, troede vi at det var løgn... De havde begge bestået selve testen og nogen af dem endda overmiddel.. Men psykologen havde så oveni brugt de oplysninger, som han havde fået tilsendt af kommunen.. Og lavede så en konklusion ud fra dette... Oveni havde han skrevet at min søn siden skilsmissen var blevet overladt til sig selv og at vi forældre ikke havde været der for ham.... Og at der var flere indberetninger og bekymrings udtalelser på ham i en årrække.. Der er på intet tidspunkt lavet nogen som helst indberetninger på ham, og der ligger 3 udtalelser på ham fra skolen, som kommunen dengang bad om.. Så der er så mange fejl i den rapport... Hvilket vi også har gjort kommunen opmærksom på, men igen kan vi ikke komme igennem :( Det værste er som sagt at de kun hænger sig i de ting som høre fortiden til og ikke ser dem hvor de står i dag... De bor under ordnede forhold, har eget hus og min søn har taget 2 uddannelser og har fast job.. De bor nu i familiehuset, som de er gået ind i på en positiv måde, for nu kunne de vise kommunen at de tog fejl... Men desværre er personalet nu også begyndt med de urigtige oplysninger de har både fra kommunen og fra psykologtesten.. Deres lille pige, vokser og udvikler sig som hun skal, alligevel får de kritik på nogle ting som slet ikke har noget med forældreevnetest at gøre, og de SKAL rette sig efter personalet, ellers risikerer de at opholdet bliver stoppet og deres datter fjernet... Sundhedsplejesken havde sagt til dem at der skulle helst gå min. 2-3timer mellem hver måltid, alt efter hvor meget hun havde spist... Og fordi min svigerdatter 1 gang har sagt " vi trækker hende lige lidt" , så hedder det sig at hun overfører hendes tidligere spiseforstyrrelse til den lille... De SKAL give hende lige så meget mad, som hun vil have og når hun søger... Det har nu gjort at hun har taget for meget på... Og personalet burde vide at et barn som har ondt eller er utryg, gerne vil sutte og derfor søger... Der behøver ikke at være sult.. Så må de ikke sige " ejjjj. Din lille gris" når hun gylper, for et barn er ikke nogen gris... Og de må ikke sige " Nåå, er du sur lille ven" for et barn i hendes alder kan ikke være sur, hun gør opmærksom på et behov... Og sådan køre det hele vejen igennem... De ved snart hverken ud eller ind, og er efterhånden SÅ bange for ikke at kunne leve op til det de forlanger ... Det er lidt ligesom om at de bare skal finde noget negativt, nu hvor den lille trives og er i udvikling... Og de får gang på gang af vide at de skal lære at se indad og erkende deres barndom, ellers kan de ikke magte rollen som forældre... Men de taler jo begge åbent om deres barndom, men vi søv vil ikke accepterer at de har gjort hans afdøde far til dybt alkoholiseret, når det ikke var sådan... Og han har gentagende gange oplyst dem om at han er kommet videre i sit liv og at jeg altid har været der for ham.... Men det er som at dunke hovedet imod en mur... Det hele er så uvirkeligt og vi står alle totalt uforstående overfor alle de påstande.... Vi er nu gået videre med hele sagen, alle de steder vi har mulighed for det og får nu en socialrådgiver på fra FBU... Vi har desværre ikke råd til at betale en advokat, der ville ellers være en rigtig god sag for ham her... Nu har de været under Press fra kommunen i snart 1 år, og vi kan mærke på dem, at de snart ikke kan holde til mere... Men de kæmper for deres ret og vi gør alt for at støtte dem og hjælpe dem igennem... De er super gode forældre, ingen tvivl om det... Tænker virkelig meget på hvor mange andre der sidder i samme situation :( Det er helt ok, hvis sagen kørte på det rigtige grundlag...

Linda skrev:
06/04/2012 00:03:17

Mit indslag blev ret langt.. Men det er utrolig svært at gøre kort, og der er en del flere fejl end der er nævnt her... Bla. Er de på intet tidspunkt blevet sat ind i hvad kommunen arbejder hen imod, selv om de har spurgt op til flere gange... Og min søn har nu forlangt at han vil have et møde med deres sagsbehandler, hvor jeg og hans stedfar også deltager, for igen at få belyst de urigtige tolkninger der er i sagen... Har gjorde hun min søn meget opmærksom på at vi IKKE er part i sagen og hvis vi skulle med, måtte vi KUN lytte men ikke blande os... Meningen var at vi skulle med, så vi kunne forklare hvordan tingene hang sammen for 11år siden... Vi blev så også vidne om at sagsbehandleren ikke havde læst de forskellige akter igennem.. Men KUN havde læst det den tidligere sagsbehandler havde skrevet i sin konklusion og så havde hun læst psykolograpporten og intet andet... Hvorfor gør hun ikke det, når min søn gentagende gange har fjært opmærksom på de fejl der er ? Hvis alle der fik brn skulle igennem hele denne tur, var der godt nok mange der ville få fjernet deres barn, det er der ingen tvivl om... Jeg har 5 velfungerende børn, som alle har uddannelser, og job... Og ingen af dem har nogensinde været kendt af systemet overhovedet og har altid været nogle dejlige børn/unge .... Og hele familien lever under ordnede forhold, men netværket er overhovedet ikke blevet undersøgt heller... Det hele virker så overfladerisk og meget mangelfuldt. ..

line skrev:
09/04/2012 16:46:31

Hej Carsten Må sagsbehansleren optage børnesamtaler med 7 og 10 årige børn uden tilladelse fra forældremyndigheds-indehaveren? Normalt må man nemlig ikke optage folk på diktafon uden tilladelse. og mindreårige kan jo ikke svare for sig selv, eller hvad?

line skrev:
09/04/2012 17:08:07

jeg læste lige at BUR ikke må afholde samtaler med børnene uden mit samtygge. gælder det også de (½-årlige) fordi der er sat aflastning ind. som jeg har afsluttet pga mistrivsel og GROV mobning.

Louise skrev:
18/04/2012 12:04:10

Har i to år kæmpet for mine drenge hvor det er endt med at min kæreste er en slags forsørger for dem lige nu og de er ude ved en aflastnings familie 12 dage om måneden. Familie afdelingen har vurderet efter min erhvervsevne test om jeg er egnet forældre som jeg fik lavet på job centeret i sin tid. Må familie afdelingen bruge en erhvervsevne test til brug for at vurdere om man er egnet som forældre eller skal de bruge en forældreevne test, og hvis de ikke må det hvilken pargraf står det under.

Karina skrev:
24/05/2012 18:44:28

Hej Carsten jeg fik et grimt chok da jeg kom tilbage fra en dejlig tur i disneyland Paris med mine børn. I postkassen lå der et brev fra min søns skole, at de havde sendt en underretning til kommunen om min søn på 13. Han har en del fravær og har manglende interesse for sit skolearbejde, der står at jeg er en ihærdig mor som prøver inderligt, men at min søn ikke viser interesse.Og desværre en del mere, mit spørgsmål er så bare er det virkeligt tilladt at sende en underretning til kommunen uden i det mindste indkalde til et bekymrings møde med forældrene først. Jeg vidste på ingen måde det stod så slemt til. Jeg er dybt rystet og har ringet og mailet med viceskole lederen og han svarer ikketilbage. Idag var jeg så til forældre samtale som man jo skal til engang imellem, mit livs værste forældremøde. Jeg prøvede at forklare min søns fravær som jeg desuden også har oplyst grunden til ved forældreintra. Jeg var dødnervøs da jeg aldrig har været speciel god til konfrontationer og gudhjælpe mig læren ikke fuldstændig umyndiggjorde mig, han råbte jeg bare jakkede derud af og fik alt drejet som jeg ikke taler sandt. Men jeg kan så dokumentere lægebesøg og så videre. Jeg græder så snottet løber gør alt hvad jeg kan for mine 4 børn, er alene mor og desuden for 3 år siden fået dokumenteret ADHD. Vil de så også bruge det imod mig. Vil over og klage over læren hos inspektøren i morgen, kan ikke passe en som burde være prof kan udsætte et menneske for sådan en behandling. Får kun ros alle andre steder fra og meget i brevet hænger slet ikke sammen

Onde system og onde mennesker her i Onde Danmark skrev:
01/06/2012 10:42:26

Til Christina Samsted: Er du fra kommunen eller andet lignende.. Eller er du bare en af de hårde kolde danskere her i landet. Et barn er ikke en hund. Og nej, kommuner bryder mange love, og de har selv indrømmet det. Men de siger, at de ikke har tid til at undersøge det, selvom det ikke er slemme ting det drejer sig om. Dvs. de vælger at udsætte barnet 1000 % for traume, dvs. blive skilt fra sine forældre, fremfor at finde ud af og undersøge nøje, for at undgå dette. SÅ NEJ! når de selv indrømmer at de ikke undersøger nøje, og en psykolog i samarbejde med tvangsfjernelse siger det og kommer med flere grundlag, for hvorfor de gør det ulovligt, når de tvangsfjerner de fleste børn. hvorfor skulle de selv lyve? så hvis du ikke selv er en sagsbehandler der beskytter kommunen og deres sande "ansigter".. hvorfor skulle du så vide mere og bedre end kommunen selv. For de har direkte udsatlt sig om, at de ikke undersøger det nøje.. Så tænk dig om, før du tager parti og blander dig. Du aner åbenbart ikke hvordan nogle familier har det. måske du selv skulle prøve at være en af de knuste familier, uden at være skyld i noget, før du ren faktisk forstår situationen og uretfærdigheden ved alt det her! Og det er stiget markant med tvangsfjernelser! Dansmark er det land som har flest tvansgfjernelser, i hele verden! Danmark skylder penge, og de fortsætter alligevel med at splitte familier, uden at tænke på alle konsekvenser..

Sandra skrev:
01/06/2012 10:54:55

TAK TIL ALLE JER DEJLIGE MENNESKER, SOM HJÆLPER OG FORSTÅR FORÆLDRE, SOM HAR FÅET TAVNGSFJERNET SINE, SELVFØLGELIG HØJT ELSKEDE BØRN <3 Jeg har ingen børn, men jeg lider 100.0000 % med dem der har mistet, som er ved at miste eller dem som har mistet tid med sine børn. En hver mor og en hver far elsker sit barn. No matter what happens! og sådan er det. sådan er vi mennesker skabt. Ingen ønsker og vil sine børn bedre, end børnenes forældre.. Punktum. Min mand og jeg ventede vores første barn.. Jeg mistede desværre i 3 måned. Jeg var udsat for stor stres af min egen læge! Min advokat siger, at selv ens læge kan gå imod en.. Man skal passe på med, hvad man siger.. Min læge lagde en telefonsvarer hvor han var helt oppe at køre.. Til sidste ringede jeg ham op, og han fortalte mig så angribende og med en høj og kontant stemme, at han ville melde os til myndighederne, fordi at jeg i de første 3 uger af min graviditet tog en smule ADHD medicin. Men men men. Graviditeten var jo ikke planlagt.. Så jeg anede ikke at jeg var gravid.. Ellers havde jeg jo stoppet i god tid før.. Så det er da ikke vores skyld, at jeg ikke vidste at jeg var gravid på det tidspubkt, hvor jeg tog medicinen. Jeg havde ikke en gang den mindste mistanke om det. Først da trætheden hurtigt indhentede mig, og jeg fik nogle graviditets symptomer. hvilket jeg fik tidligt i graviditeten. Da han optrådte ubehagelig overfor os, med en ubegahelig høj stemme, blev jeg ked af det og jeg begyndte selvfølgelig med at stresse og blive bange for om jeg nu ville miste mit barn, som han sagde at han ville sørge for. Efter telefon samtalen blev jeg så ked af det, at jeg græd. Pga. stressen blødte jeg i underlivet. Jeg blev igen tjekket af min gynækolog, men alt så fint ud. Der var hjertelyd og det hele. Han blev ved med at kontakte mig og gøre mig stresset og bange. vi tog op til ham og var til møde med ham, han og hans kone som han arbejder sammen med, de var endnu værre, da vi kom derop. Helt umulige at snakke med. Hans kone sagde at jeg er psykisk syg, fordi eller hvis jeg bliver ked eller græder over at jeg en dag mister mit barn. Så sagde min mand til hende: Er du hjerteløs? har du ingen følelser? Det viser lige præcis det modsatte., Det viser at hun elsker sit barn. Hvilken mor vil ikke blive ked over at miste sit barn. Hvis man ikke bliver ked, men derimod er ligeglad, så er det der at der er noget galt. Men de var ikke til at snakke med. De var så ondskabsfulde, på alle mulige måder.. Det er chorkerende så følelseskolde folk er blevet i Danmark idag. Det endte med at jeg mistede mit barn i maven. Barnet mistede hjertelyd i 3 måned. Det kan lettere ske indenfor de første 12 uger. Og man kunne se på scanningen at det ca. var sket 1 uge til 10 dage i forvejen, altså før jeg opdagede det. Det korte og det lange er, at jeg synes at det er for dårligt at et menneske bliver udsat for så dårlig en behandling, som folk her i Danmark får. Det er så grovt, voldsomt, uretfærdigt og ledt et land, at være så hjerteløst og dumtænkende som det land vi bor i. Jeg har ADHD, og har fået lidt ADHD medicin. Det var ikk så meget jeg fik i dosis. Jeg fortalte lægen at jeg var på p-piller, men blev gravid, uden at det var planlagt eller at jeg vidste det. Da jeg jo som sagt sagde til ham at jeg var på p-piller. Når man er på p-piller, går man da ud fra at man godt kan tage sin ADHD medicin. En anden ting er, hvis man fortsætter med medicinen, og ved hvad det kan gøre ved barnet. Men jeg fortsatte jo ikke. Jeg stoppede omgående med det. Og jeg ville undersøges nøje under min graviditet, og følges, så meget som muligt, pga. dette. Men hvorfor skal vi have taget vores barn fra os og blive meldt? Vi har jo ikke fejlet som forældre? Vi vidste ikke at det ville gå sådan til og at det ville ske. Nu tør jeg inten ikke at være sammen med min mand, eller også så tør jeg ikke at tage medicin. Jeg kan ikke tro mine egne øjne, at kommuner, myndigheder, egen læge, og hele landet kan gøre sådan imod andre mennesker, imod barnets forældre.. Imod mennesker som ikke er skyld i det med medicinen og graviditeten. Det er virkelig sørgeligt. Danmark skylder i forvejen mange penge, men alligevel behandler de børn og tager børn fra deres biologiske forældre. Som uanset hvad folk siger eller tror, har en ægte forbindelse til hinanden følelsesmæssigt. Og det ligger dybt indeni os. Hvordan ville denne sagsbehandler, læge eller andet menenske have det, hvis de smagte lidt af sin egen medicin og fik taget SINE børn fra sig, bare sådan! fordi at de mistænker. De får folk til at lyde kriminelle og det er direkte at træde på folk og krænke dem! Jeg håber at det en dag bider Danmark i RØVEN, alt det her! For det sårer familier sååå dybt.. at det ikke er til at klare.. Folk bliver sat ind i små bitte kasser. Og passer de ikke ind.. Er de bare 0,01 % anderledes, så er de sindssyge, psykisk syge og ikke normale. Selvom de er 1000 % lige så normale som andre mennesker. Hvorfor ikke give folk en chance! Jeg forstår minus, og det gør hverken jeg, min mand, min familie, mine bekendt, mine venner, min omgangskred, og heller ikke folk fra andre lande. Har hørt at folk fra andre lande kalder danskere for overfladiske og kolde. Nogle af dem er bla. svenskere. De har en GOD pointe.

May-Britt Lamot skrev:
19/06/2012 07:07:59

Meget interessant og oplysende side. TAK, for den. Jeg har et spørgsmål: Må en sundhedsplejerske indgive en "Anonym Indberetning" på en af sine egne familier? pga. ordlyden og dateringen er vi ret overbeviste om at det er fra sundhedplejersken. Vi har fået aktindsigt på hendes ting vedr. min brors familie der har en velfungerende søn på 9 mdr. I dette mangler notatet fra en ganske bestemt besøgsdag påfaldende. 90 % af det der står i indberetningen er fordomme og samtidig er der grelle usandheder. 10 % er såmænd rigtig nok, men ganske almindeligt, såsom ombygningsrod og flytterod og rygning. I sundhedsplejersken normale rapportering bruges mange af de samme termer, men ikke de vrede og fortørnede udbrud som i "den anonyme". Hvis vi har ret i at det er hende, så vil jeg gerne vide, om hun har ret til det? For jeg synes det er utrolig luset ikke at kunne lægge navn til en anmeldelse. Men som sundhedsplejeske skal og bør hun da i sit daglige arbejde fremkomme klart og enkelt med sine observationer, hvis hun virkelig mener at her er en familie, der ikke magter opgaven???

KALEB LARSEN skrev:
09/07/2012 17:34:41

---OGSÅ MAGTMISBRUG MOD VOKSNE SYGE.!--- var mødt til samtale med dame fra komunen og en sygeplejeske, på lungemedicinsk afd.14 næstved sygehus.! jeg mødte op informeret, om at samtalen drejede sig om 3 ugers aflastning.! jeg blev hurtigt klogere, min ægtefælle skulle parkeres på en blivende plads, og jeg fik arogant at vide at, jeg ikke havde nogen medbestemmelse.! det helt groteske var at min ægtefælle igennem 45 år, sad stærkt bedøvet af "benzodiazepiner", og ikke fattede hvad det egentlige formål med mødet var.! at man således prøver at manipulerer, et meget sygt menneske, gennem at dope dem, bag ægtefællens og de pårørendes ryg, det er ud fra min retsfølelse dybt kriminelt, og ussel pengetænkning.! jeg fik forpuret, deres beslutning, selv om jeg blev truet med at portører ville smide mig ud.! min hustru er nu på 14 dages aflastning, og skal efterfølgende udskrives til pleje i hjemmet.!- men men men, vi pårørende føler os terroiseret, vi frygter hver dag at, at nu flytter de hende til fast plads, bag vores ryg.!- en usikkerhed der er helt ubærlig oven i vores sorg, over min hustrus svære sygdom.! mit råd til alle, optag samtalen ved lignende møder, en lille digital optager eller kamera, optager god lyd, selv gemt i en lomme eller tynd taske.!- undertegnede, vil gerne i kontakt med pårørende der har haft samme oplevelser.!- venligst. fra. kaleb larsen.! email.= larsencall@gmail.com

Lene. skrev:
10/07/2012 14:17:23

Hej Carsten. Vi er desværre Ufrivilligt kommet i kontakt med det sociale system via en falsk anmeldelse, og vi har lige været til møde på kommune hvor de fast holder deres bekymring, til trods for at både skoler og psykologer skriver at vi godt kan tage vare omkring vores børns særlige behov. Psykologen skriver i hans konklusion: " ægteparret sammen vil være i stand til at tage vare om deres børns særlige behov." hvorlangt må en kommune gå, når der ligger papir fra både psykologer og skole. og kan vi som familie sig nej tak til tilbud fra kommune, hvis vi godt selv mener vi kan vare tage vores pigers behov? med venlig hilsen Lene.

Bent Hjarner skrev:
26/07/2012 04:45:15

Spænd de sociale myndigheder fast i saftpresseren. Nu er det ikke mere undtagelsen, men derimod daglige begivenheder, vi læser om børns/ældres svigt i det sociale system. Når en sag brænder på, fornægter de fleste implicerede myndigheder eksistensen af begivenhederne. Når de kommunale sociale myndigheder henviser til deres dårlige hukommelse, at de intet husker ang div sager, er det forhåbentlig af bekvemmelighed, (løgn) men måske er det kvaliteten på medarbejderne der skal kikkes efter. Når én social medarbejder henviser til deres effektivitet ved at oplyse, de har ydet optimal indsats ved opsynspligten, ved at fortælle, De har været på kontrolbesøg 13 gange, er det vel fordi, de ikke er opmærksomme på hvilken kvalitet disse 13 besøg har haft. Gør det selv Der er ingen dokumentation for en telefonopringning, fordi den er sværd at bevise, hvis den ikke er optaget, sørg i stedet for den bedste dokumentation i form af breve, og digitale optagelser af lyd og billede. Husk, ved skriftlig henvendelse har Kommunen pligt til at kvittere for modtagelsen af underretningen, inden der er gået 6 hverdage. hvis den bliver syltet, ryk igen og igen…. Og lad de sociale myndigheder først koge i deres stegefedt, før disse beviser fremlægges. Økonomi: Er enkel, det handler om at prioriterer, - så længe disse forhold ikke har en langt bedre kvalitet, må Kommunerne droppe deres div udenlandsrejser. Hvis en Kommunal udlandsrejse til Thailand/Maldiverne koster kr 200.000, kan man i stedet ansætte en velkvalificeret medarbejder til kontrolbesøg, Dette rækker måske til kontrolbesøg i 6 mdr a` 7 timer daglig. Bent Hjarner

Vred mormor. skrev:
29/09/2012 20:32:23

Jeg har googlet i flere timer nu, kan snart ikke se ud af øjnene. Min datter har optaget et møde med rådgiver, plejemoder, faderen (anbragte barn) og min datter selv. Hvor rådgiveren selv giver udtryk for at hele denne tvangsanbringelse's grundlag er pure opspind fra rådgivers side. Der er ikke gjort opmærksom på at mødet er optaget, kan optagelsen bruges i byretten??? Jeg har samtidig pillet alle urigtige oplysninger ud og vedlagt kopi af beskrivende journalark (fra aktindsigt) som også skal bruges i sagen for det er dog det værste jeg nogensinde har oplevet i det danske system...

Forældre til anbragt barn skrev:
11/10/2012 10:31:01

Vi ung par der har fået et barn den 31/8-12! Vi har fået at vide vi ikke er god nok til at være forældre! Det er det værste, hun var kun tre dag gammel vi har aldrig fået ordenligt svar på hvorfor hun er anbragt uden at give os chance for at vise at vi ER GOD FORÆLDRE! Vores sagsbehandler har ikke været den vi troede hun var, hun kom ikke med vigtig papir og skriver at vores hjem er et svinesti, at vi ikke kan tag omsorg for vores datter, hvad mener hun, kan det være rigtigt? Vi har fortælle hende, at jeg mor: Har arbejde på forskællige børnehave hvor de ikke vil af med mig, og som handicap-medarbejder, hvor jeg stadig har et ledig stilling der venter mig og masser af vore venner/families børn elsker mig og kan lide mig. Far: Har arbejdet på et ungdom fremdrift. vi har haft hash-brug, vil ikke kalde det hasmisbrug, vi stoppede selv i juni måned. Vi er rolig par der nyder livet, men fra den 3/9-12 var vores verden helved, uden datter hjem ad! Hvordan kan de fjerne ens barn uden at vide hvem disse nyforældre er?

Julemanden skrev:
16/11/2012 05:27:36

http://www.sr-bistand.dk/default.asp -Frivillige socialrådgivere og psykologer :)

sikring62 skrev:
22/11/2012 06:58:20

jeg har en veninde som kommunen truer med at fjerne hendes børn hvis hun lader mig være alene dem, jeg har ingen dom af nogen art, men jeg har ADHD og tager min medicin og er velfungerne, jeg har drukket en del før i tiden, nu ligger mit alkohol forbrug på ca en øl om måneden, har vi grund til at være bange, kan de virkelig fjerne børnene på dette grundlag, eller skal vi bare lade som ingenting, og hjælpe hinanden som vi plejer at gøre.

Mor skrev:
13/12/2012 02:11:35

Jeg er meget glad for denne siden. Min Datter er i puberteit og hun laver unsvage tingene fordi hun vil flytte sammen med sin kærst. Hun er 16, ham er 21 og har rigtig svært DAMP, a massa gæl og ikke en fast boadresse. Hen er bekent med den kommunale system siden hen er 14 og hjælper hun med alt..Så bliver vi anbragt for vold og sexuelkrænkelse..Han har fortæt hen at de så kan få penge fra kommune... Min datter er så forelket i ham at hun ikke se virkeligtheden .Hun tag afstand fra os men også fra sin søskende...Vi er utrolligt ked af og gå virkeligt i stukken...vi har gjørt alt for børnene!!!!Hun er nu flyttet i 3 uger og kommune har bestemt at hun er en acut fal...hun har så mange problemer...og jeg græder...sover ikke mer..min lille pige..hvad skal jeg gøre.. Mor

Line skrev:
26/12/2012 20:34:16

Hvor længe har komunnen ret til at gemme papir om mig og min datter.?

Joseph skrev:
25/01/2013 02:13:39

Historien begyndte i Nov. 2012, min pige på 14 fortalte skole at jeg slår hende, hendes mor blive religøse og hun bader for meget hjem bla bla bla. - Torsdag den 29-11, mig og min kone var til samtale om med socialrådgiver på kommunen kontor. Hun fortale os om aller min pige har sagde til skole. socialrådgiver sagde at hun skal undersøge hvis det er rigtig eller ej. pludseligt, den 04-12. socialrådgiver tog alle vores 4 børn med til institution. Jeg bad flere gange at kommune skulle laver barte lidt investigation fordi jeg slår hende ikke, hjem hun lave ikke mad til alle familien men hun varmer mad i microovn . . . rådgiver vil ikke lytte på mig eller mine kone. - - - mine børn var ikke godt i skole siden efter sommer ferie, men den 10 og den 16 - 17/11, jeg var til skole samtale for Patrick 0 klasse og Nico 4 klasse. skole ikke fortalte mig om de var dårlig siden efter sommer ferie ellers, skole fortalte mig hvor meget mine børn var "er" positiv i skole, det intet at klage over. - - Så kom kolding kommune om børn var ikke så godt siden efter sommer ferie. Jeg lægge mærke på de 2 oplysninger . . rådgiver vil ikke høre på mig. Jeg bor i DK i 13 år, selvom jeg skriver med fejl men kan kan godt snakke og jeg forstår danske 97,99%. vi bliver kaldt til samtale og den gange me tolkDen samtale var meget om mine to sidste børn er meget stille. Det er rigtig de er meget stille og ham på 6, han viser tænder meget sjælden. Han gik i dagepleje og dagepleje far var nabo vores børn og hans børn de lejede sammen, det vil sige vi kender hinande, men min søn kunne smille for første gange ca. 9 mnd efter han begyndte at gå i dagepleje dvs. han var omkring 1,5 år. og min pige på 3, hun kan ikke snakke med folk som hun kender ikke hvis og det tage lange tid ind hun begynder at udtrykker sig selvom man kan være meget interesseret i hende. KÆRE BORGER KAN I SE HVORDAN KOMMUNE DREJE BOLD??? Min kone har været indlagt på sygehuset i 3 mnd med min pige, efter mindre end 5 mnd min kone var også indlagt på sygehuset i ca. 11 mnd. og jeg var alene med børn, min arbejdesgive fortalte mig at jeg kan søge hjælp fra kommunen om børn blive passes af andre familier når jeg er på arbejde og de var også nogle forældre var klar til at hjælpe mig på den mode for 0,-kr. til samtale med kommunen, nej kommunen er igange med at finde løsning og den løsning den kom aldrig. Alt ærlig, jeg gik til psykolog og den psykolog gav glæde endnu i min familie. Børn er ikke hjem, men for 4 uger siden, børn vil hjem. Socialrådgiver ændre sin hat, hun vil ikke høre fra dem mere. Min pige på 9 år sagde: "jeg er træt at bor her, jeg har snakket med min kontakte personne, hun sagde hun arbejde på sage og hun skal give mig beskede snart, jeg venter og venter, jeg aldrig ser hende eller ikke beskede, jeg har krydset i kalender dato som vi snakkede sammen . . .", hende på 14,-"socialrådgiver siger vi skal være her ind til sommer, jeg syntes hun er bare ondt menneske" ham på 6, " jeg ved ikke hvorfor skal vi blive her, jeg vil hjem, hvis jeg kender vej, jeg skulle selv gå hjem efter skole. Hvis det har nogle som vil høre mere om sage, de kan sende mis sms på 29111047 så ringer jeg tilbage

Joseph skrev:
25/01/2013 02:16:02

Jeg har sendte en mail til socialrådgiver om mine børns følelse

Den bekymrede skrev:
03/02/2013 10:17:18

Kan vi være trygge omkring vores børn ikke blier fjernet?? Jeg og min kæreste har 2 børn,en pige på 6 og en dreng på 9. Vi kom lidt ufrivilligt i kommunens søgelys pga en personale på min datters SFO mente vores datter mistrives og gjorde det i bukserne,når hun var dernede og det resulteret i at man fra personalet side mente at der kun kunne være tale om et misbrug på min datter og da jeg var den som var tætteste på hende til dagligt,måtte det jo være mig som har misbrugt hende. Alt det resulteret også i at jeg blev anholdt og væretægtfænglset i ca 2 uger inden man via videoafhøring fandt ud af at ingen af de dele holdt stik. Vores børn har altid haft de uheld i bukserne siden de gik i børnehaven og dengang bad vi kommunen om hjælp inden den store skulle starte i skolen for ikke der sku opstår mobning,men her skete der ikke noget og først et år efter tog de sig sammen pga den anmeldse. Selvom der ikke blev nogen retsag pga de manglene beviser, så var kommunen stadig midtroet over det og stadig holdt den mistanke mod mig. Min kæreste og vores 2 børn skulle så på et familiested,hvor man vil opsevere børne og deres trivsel,samt lave en psykologtest på dem og senere på os for at se om vi er egnet som forældre. Nu har min familie været på det sted i ca 7 måneder og i den tid har vores børn fået lavet den test og vi som forældre har fået noget undervisning i at blive bedre som forældre. Psykologtesten har vist at vores børn er lidt indenlukket og nogen andre ting. Jeg faldt så en dag over en side på nettet i søgen over om man kunne finde noget hjælp på problemet og der opdaget jeg at børn også kan være stresset og de symptomer de børn kan have lignede meget det mine børn havde. Jeg fremlagde det så for det familiested og bad om at få arbejdet videre med det. Det har betydet at siden jeg fik det fremlagt og den undervisning der er kommet efterfølgene at mine børn er blevet gladere og de uheld er blivet makant mindre og som familie er det også blevet bedre. Man kan så undre sig lidt over hvorfor kommunen el for den sags skyld personalet i sfo´erne ikke har set det problem som værende stress og ikke kun misbrug. Hvergang vi har et møde med vores sagsbehandler,henviser hun stadig til børnes psykologtest og om hvor svært de har det og at de efter vores psykologtest vil tage stilling til hvad der så skulle ske med os og om vores børn skulle fjernes. Pudsigt nok var vi til en skole/hjem samtale og her undrede klasselæren til vores datter at sagsbehandleren ikke havde taget kontakt til hende for at høre hvordan det gik med hende og også hun synes at vores datter var blevet mere gladere og åben den sidste tid. De ting jeg har læst mig til på nettet,der virker det som usandsynligt at de bare skulle rive vores børn væk fra os, især når man tænker på at vi har taget imod alt den hjælp fra dem,som vi overhovedet kan og den behandlingsform mod stress har virket at vores børn er blevet bedre socialt og at der på intet tidspunkt i vores familie har været nogen tegn på vold,misbrug af en al anden form el vores børn har lidt nød. Det eneste man kan sætte en finger på er at vi som forældre har været stresset og den stress er smittet af på vores børn,så derfor er det pisse irriterne at hvergang vi skal til møde med sagsbehandleren,så nævner hun tvangsfjernelse som en mulighed. Så derfor spørger jeg jer til råds...Har vi overhoved noget at være bekymret for,hvad angår tvangsanbringelsen??

tash89 skrev:
26/02/2013 07:09:05

hej, jeg er mor til en dejlig dreng på snart 4 år, han startede i børnehave, for snart 1 år siden, og har haft nogle store hysteri ture, så her igår kl 17,30 da vi endelig kom hjem fra og have været uden at handle om han havde skreget hele vejen hjem (dvs. han har skreget i godt og vel 20 min der), så vil han ikke ind , da vi endelig kommer hjem, så vælger at lukke dåren(ikke at låse, bare lukke) jeg bor i række huse, så folk kan selvfølgelig se hvad der der forgår, efter 2 min, så åbner jeg døren, min søn lukker den og skriger så igen, så jeg går ud til ham og går en tur rundt om blokken, for at se om det ikke får ham til at falde til ro, da jeg alligevel havde nogle ting at ordne udenfor. det hjalp ikke, skrigerrieget begyndte forfra efter vi havde været væk fra hoveddøren i 10 min. så prøver vi bare igen med at lukke, også kan han jo som sagt selv gå ind hvis han vil dette. det resultere dette ikke hjælper, så jeg åbner døren, selvom han prøver at lukke den, så prøver jeg at snakke ham ned, i mellem tiden har genboen set dette og kommer rendene op, kennder ikke denne kvinde, tager fat(holder om, fremmede mennesker skal ikke holde om nogens børn) og råber af mig ved siden af mit barn og siger de grimmeste ting om at jeg ikke er en ordenlig forældre osv. min søn blev død bange og gjorde jeg også på hans vegne. det resultere i , at hun åbenbart er social rådgiver og nu vil indberette mig, har snakket med børnehaven om dette, for han var død skræmt da jeg skulle gå fra ham imorges, børnehaven - siger jeg intet har gjort galt. - men, man bliver stadig skræmt og ved ikke hvad der kan ske ? mvh

Usikker mor.. skrev:
06/03/2013 05:00:16

Hej, jeg har min søn "frivilligt" anbragt han er 2år. Jeg har snakket med familie om at tag ham hjem. Så vidt jeg husker så må jeg til enhver tid hjemtage ham. Er det ik også rigtigt? Self skal jeg tænke hans behov frem for mine egne. Men hvis vi nu lige skal se bort fra alt også se spørgsmålet...

jeg usikker og i tvivl skrev:
14/04/2013 14:15:27

hej. står i sådan situation at min datter på 5 år har sagt i børnehaven at jeg slår på hende og de ved selv at min datter har stor fantasien og storre øre. hun også kom til mig og fortalt at hun i børnehaven har det dårligt osv . men så fik jeg snakket med dem og de siger at de ikke kan se noget som tyder på at jeg slår på hende. men de udspørger hende om mit privatliv , de spørger om der var nogen hos os om nogen sover ved os osv det render ikke dem fra børnehave jo. min spørgesmål er om de har ret til at udspørge min datter eller min søn på 3 år om mit privatliv? jeg ikke har noget at skjule men alligevel så jeg føler mig at jeg ikke må ha privatliv om min mor der kommer eller veninde eller ven det er jo vores sag og ikke deres . tak for hjælpen

SWS skrev:
30/04/2013 13:29:51

hej. jeg har lige et spørgsmål. kommunen valgte i november 2012 og tvangsfjerne min søn som er født d. 7.7-11. det værste er der var ingen grund til at fjerne ham. men nå nok om det. men nu er det sket, at jeg er blevet gravid igen. kan de tillade sig også at tvangsfjerne det når jeg engang skal føde i slutningen af december? min kæreste, er lige blevet færdiguddanet som industri fisker, og vil flytte ned til mig om 6 mdr ca. kommunen har virkelig set sig ondt på mig. og de laver fejl på fejl, som de indrømmer, men får ikke min søn hjem selvom de undskylder over ALLE de fejl de laver. hjælp mig please.

Mor der venter:,( skrev:
04/05/2013 10:28:03

I beskriver det som jeg har været igennem og det er desværre et negativt personligt forhold sagsbehandleren har til mig og det udnytter hun groft! Der har været kæmpe fejl i sagen! Det har været sindsygt svært at finde disse hjælpemidler og det er en skam jeg først finder siden efter 9 måneder i helvede- hvor mine børn lider. Jeg er på ingen måde en dårlig mor, men indlagde mig selv, da en mand forgreb sig på mig. Vi er nogen der handler ansvarligt og hjælper os selv så vi kan være der for vores børn. Da jeg ikke måtte få hjælp af nogen jeg kendte eller var i familie med, blev de anbragt hos en ukendt familie. Blev udskrevet efter 14 dage som "rask". Men kommunen har en anden holdning, selvom de på psykiatrisk afd mener det modsatte. Det er et umuligt system at kæmpe imod og kommuner indrømmer jo sjældent hvor ukompetent en Sagsbehandleren kan være, men istedet dækkes ind af lederen. Jeg har hele tiden troet at det var bedst at løse dette med frivillig anbringelse, men det er jeg i tvivl om nu af frygt for hvad de så finder på at bruge imod børnene og jeg. Hvor mange sager vindes der, er der en statistik over dette og hvor meget bliver jeg hørt og evt. Børnene?

Mor der venter:,( skrev:
04/05/2013 10:30:48

Vil da lige tilføje at mine børn blev anbragt 8 måneder hos en familie der indrømmede magtanvendelse, dog uden kommunen greb ind! Dybt uansvarligt!

forvirret mor31 skrev:
07/05/2013 15:17:25

jeg har haft mine børn hos mig siden de blev født,de blev så tvangsanbragt for snart 2 år siden dvs da de var 7 og 10, har aldrig fået andet end positve udtalelser fra dagplejen, børnehaven og skolen, da jeg tog på ferie uden mine børn, var det deres far som passede dem i mit hjem, (vi er ikke sammen) og da jeg kom hjem var de væk og fik at vide af kommunen at de havde se mit hjem og at der var fundet stoffer og kanyler der, og at der var meget rodet hvilket ikke var godt nu der boede børn, de ville ikke lytte til mig da jeg fortalte dem at jeg lod min x være i mit hjem sammen med mine børn og hvis det virkelig passede at det så ud som det gjorde da jeg kom hjem hvorfor det var at han først tog afsted sammen med mine børn 6 dage senere, ingen spurgte børnene om forholdene der hjemme og nu er jeg gravid og jeg bliver tjekket i hoved og røv hvilket jeg ikke har noget problem med nu jeg ikke har noget at skjule, men kan jeg være sikker på at få lov at beholde min baby nu der ikke er nogen som lytter til mig eller mine børn som er utrolig ked af at bor der hvor de gør??

Lunde skrev:
13/05/2013 06:54:31

Hej! jeg har et par spørgsmål omkring en paragraf 50. hvis kommunen vælger at starte en paragraf 50 op på baggrund af en underretning fra en skole, så er jeg godt klar over at de har 4 MDR til det. Men, er det fra de modtager underretningen fra skolen eller er det fra de 2 MDR senere får sat en socialrådgiver på sagen? og hvad stillet jeg op hvis tidsgrænsrn ikke bliver ovetholdt?? det skal lige siges at det omhandlet vold. Kommunen har valgt at politi anmelde sagen. Men politiet kan ikke gøre noget for kommunen er færdig. håber du kan svare på disse spørgsmål. Mvh.

charlotte skrev:
20/05/2013 03:38:01

hej jeg har et eller flere spørgsmål jeg har en søn og en svigerdatter som har tre dejlige børen som kommune har sat på et ophold sted hvor de skal være tre måner og det jeg vil spørge om er det lovligt at true familien mad at fjerne der børene hvis de ikke gør som kommunen sige det jeg vil spørge om kan den gammel kommune fjerne der børen når de bo i en ny kommune håber virklig at du kan svar mig på det da jer er farmor til de dejlig børe mvh

Marion skrev:
31/05/2013 06:01:11

Har en 14 årig ikke ret til en bisidder ved en samtale I forbindelse med en paragraf 50 undersøgelse? Kommunen nægtede, men vi fastholdt og kom med ind. Men hvad hvis han skal igen?

MARIAN skrev:
10/07/2013 17:46:31

Hej mit navn er Marian Jeg kender en stor spell caster, der hjalp mig, når jeg havde problemer med min mand, hvis du har brug for et rigtigt sted at løse dine problemer kontakt DR OKOsOdo SPELL TEMPLE er det rigtige valg. han er en stor mand, der har været støbning magi med mange års erfaring. Han trylleformularer til forskellige formål som Kontakt Dr. OKOsOdo on: dr.okosodospell @ gmail.com (1) Hvis du vil have din ex tilbage. (2), hvis du altid har dårlige drømme. (3) Du ønsker at blive forfremmet i dit kontor. (4) Du ønsker kvinder / mænd til at løbe efter dig. (5) Hvis du vil have et barn. (6) Du ønsker at være rig. (7) Du ønsker at binde din mand / kone til at være din for evigt. (8) Hvis du har brug for økonomisk støtte. (9) Herbal pleje Kontakt Dr. OKOsOdo on: dr.okosodospell @ gmail.com

Ayoe ritter skrev:
27/09/2013 02:43:37

Hej jeg skal i gem en pragaf 50 i dag vil godt vid hvaler dig vil kom ind på er mig bange

sanne skrev:
17/10/2013 20:00:59

Hvis kommunen nægter et barn en bisidder skal den komme på skrift med en begrundet afslag. jeg er selv igennem en 50'er og har heldigvis en venindes kæreste som bisidder som selv er socialråsgiver og han gav min rådgiver klar besked da hun sagde jeg kunne få agtindsigt i sagen når den var afsluttede han fortalte hende at jeg har krav på løbende agtindsigt og da han fortalte hende at han selv arbejde med det samme til daglig blev hun meghet lille. Ellers er jeg også anbefalet denne side som indeholder gode råd

michala15 skrev:
21/10/2013 15:16:47

kan man godt flytte i egen lejlighed når man blir 16 om et halvt år og har været anbragt i næsten et år og nu bor hjemme igen kan man så godt bede om egen lejlighed med su??? Knusss Michala

Rikke skrev:
07/12/2013 16:14:53

Hvis en gravid, voldsudsat på 18år, har fået tæsk siden barnsben af sin far, hvad kan man så gøre? Det er min veninde, jeg taler om, og hun bor stadig hos sin far..

CICILIA skrev:
19/12/2013 20:17:11

Hej jeg CICILIA caparas, jeg er her at spreed denne gode nyheder til hele verden om, hvordan jeg fik min ex elsker tilbage.Jeg var igangværende halvtosset, da min kærlighed forlod mig for en anden pige i sidste måned, men når jeg møder en ven at introducere mig til Dr ODUBU stor messenger til oraklet, han tjener, jeg fortalt mit problem at Dr ODUBU om hvordan min ex elsker forlod mig, og også hvordan jeg skulle få et job i en meget stor virksomhed.Sagde han kun til mig, at jeg er kommet til det rette sted blev jeg får mit hjerte ønske uden nogen bivirkning.Han fortalte mig hvad jeg skal gøre, efter det var sket, i de næste 2 dage, min kærlighed, kaldte mig på telefonen og var at sige undskyld for lever mig før nu og også i den næste uges efter min kærlighed kaldte mig til at pleading for tilgivelse, blev jeg kaldt til samtale i min ønskede virksomheden var, jeg havde brug at arbejde som administrerende direktør...Jeg er så glad og overvældet at jeg nødt til at fortælle dette til hele verden til at kontakte Dr ODUBU på følgende e-mail-adresse og få alle dine problem løs...Ingen opgave er for stor til ham at løse...Kontakte ham direkte på: {odubuspiritualtempledr@yahoo.com} og få dine problemer løser som mig.

sam skrev:
10/02/2014 21:13:12

hej jeg har et spørgesmål. min datter som lige har fyldt 4 år har sagt til sin børnehave at jeg slår hendes mor som er min kæreste. jeg ved ikke hvorfor hun har sagt det. kan godt være fordi vi nogle gange fjoller og laver sjov med hindanden. vi blev tilkaldt til et møde hos børnehaven som så fortæller os at det har det meldt til social myndigheder. jeg og moren blev helt chokkeret og spurgte så hvorfor de ikke hævede talt med os før de overhovedet anmeldte det. svarede var så at det hævede de lov til at gøre. under samtalen bliver jeg nærmest beskyldt for at slå min kæreste der bliver sagt følgende : JEG SYNES IK AT I SKAL SLÅ HINANDEN FORAN BARNET OG I BURDE ARBEJDE PÅ JERES FORHOLD JEG TROR IKKE AT ET BARN SIGER SÅDAN NOGET HVIS DET IKKE VAR SKET. der har også været nogle episoder med den samme pædagog som er chef på den børnehave, hun har været lidt efter mig og min kæreste og det startet lige siden vores datter startet i børnehaven og det er ca 8 måneder siden hun har været uhøflige overfor min kæreste og jeg et par gange, ved ikke om det er fordi vi er unge forældre. for det har vi prøvet før et par gange vi er 25 år begge to. håber jeg kan få et svar på hvad det er vi burde gøre. Tak.

Camilla skrev:
20/04/2014 17:02:35

Klag til sagsbehandleren over at i ikke er blevet inddraget og fortæl hende i klagebrevet også jeres version husk at gemme kopi af brevet. Tager jeres sagsbehandler ikke jeres klage seriøst, kan i klage til borgmesteren over dårlig sagsbehandling

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.