![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Bil - nej, ellers mange tak!
Jeg bliver undertiden spurgt, om ikke jeg har brug for en stinkende, larmende, forurenende, pengeslugende, kontotømmende, overvurderet, overflødig, brandbeskattet, vanedannende, usund, stavnsbindende, asocial og livsfarlig blikkasse til at køre rundt i.
"Det ville da være meget nemmere", hører jeg - både, når jeg og børnene skal frem og tilbage mellem skole og arbejde, når jeg skal købe ind, eller man skal besøge familie på Sjælland eller forældrene i Randers, eller en besøgende evt. skal transporteres til lufthavnen.
Men hvad kunne være "nemmere" end at sætte det ene ben foran det andet, bevæge sig hen til busstoppestedet eller tog-stationen og lade sig transportere hvorhen, man nu har lyst, på den tid det nu engang tager?
Jamen, hvis nu man skal købe ind, så kan man køre i (indsæt selv navnet på passende stormagasin) og købe stort ind en gang om måneden, og så behøver man ikke bruge al den tid på ...
Og ja, det er rigtigt, så kan man vælge at bruge en halv dag en gang om måneden på at køre ud og fylde sin bil til bristepunktet med frysevarer og konserves, stresse usigeligt med at fylde bilen, bande over trafikpropper og medtrafikanter, tømme den igen, sortere alle madvarer og opmagasinere dem diverse steder hvorfra de senere måske, måske ikke vil genopstå på et middagsbord ...
Til gengæld for en sådan månedlig eller ugentlig stresstur slipper man så for ... ja, hvad man helt præcist slipper for står mig faktisk ikke helt klart. Frisk mælk og grønsager skal de fleste af os vel stadig bruge, så den månedlige powershopping kommer højst til at betyde, at man kan købe lidt mindre ind løbende, måske også lidt færre gange - helt slippe kan man ikke.
Sat overfor en daglig eller næsten daglig rutine, hvor man aldrig køber mere ind på én gang, end man kan bære, er det ærligt talt lidt svært at se den store fordel. Bortset fra, at varerne i de store kasser, hvortil man kun kan komme i bil, Bilka og Føtex og hvad de nu ellers alle sammen hedder, ofte er dyrere og af dårligere kvalitet end andre steder, fordi der ikke er nogen konkurrenter i miles omkreds.
Læg hertil, at bilens forbrugsmønster er fundamentalt asocialt: Som verden er skruet sammen, er det kun en meget lille og privilegeret del af Jordens befolkning, der har chancen for at eje en bil. Hvis forudsigelserne om energikrise og global opvarmning holder stik, vil det aldrig blive anderledes - tværtimod anførte professor Niels I. Meyer fornylig, at vores generation (og vores børns) meget vel kan blive de sidste, hvor den globale middel- og overklasse kan leve et liv i luksus; det bedste, vore efterkommere kan håbe på, er et enkelt liv uden overforbrug og nød, og hvor der næppe er basis for privat ejerskab af ret mange biler.
At bilerne også ødelægger vore landskaber og bymiljøer - ved at ophobe faciliter på steder, der er mere eller mindre utilgængelige og hvis omgivelser man i konstruktionsfasen har forvandlet til veritable månelandskaber (gå blot selv en tur nord for Gellerup i Århus ...), og ved at suge livet ud af bymidterne, hvor mennesker mødes,og ud i forstæderne, hvor mennesker kører forbi hinanden og vrisser af deres medtrafikanter, er en anden sag; bilens hegemoni tager, hvad der engang var en fundamentalt menneskevenlig byplanlægning og infrastruktur og forvandler til et larmende og benzinduftende helvede, som kun få kan føle sig tilpas i, og som de fleste haster forbi på vejen hjem til deres opvarmede, afskærmede lejligheder.
Jamen - hvis nu jeg skal besøge den og den, og den og den bor langt ude på landet, fem kilometer fra nærmeste busstoppested? Ja, så må jeg vel tage bussen så langt jeg kan og gå det sidste stykke - eller tage en cykel med i bussen, eller tage en taxa eller tage den på stop, eller ...
Pointen er, at jeg har svært ved at se, hvordan en bil skulle gøre i hvert fald mit liv den mindste smule nemmere.
Indrømmet, det er ikke ret svært at sætte sig ind i bilen og køre derhen, hvor man gerne vil - men det er heller ikke ret svært (eller dyrt, for den sags skyld) at købe klippe- eller månedskort og herefter benytte den offentlige transport, vi heldigvis stadigvæk har. Det eneste jeg for alvor kunne bruge bilen til var at tilfredsstille mit "James Bond"- eller racerkører-gen, og drøne rundt og gøre landevejene usikre i et stort svin af en firehjulstrækker.
Og det har da, indrømmet, også sin charme. Men så tror jeg såmænd, jeg var lige så godt tjent med en simulator ...
"Men", protesterer en læser eller to måske: "Jeg bor så enormt langt væk fra mit arbejde, og mine børn skal i skole 25 km væk fra mit hjem, og ved det nærmeste busstoppested tre kilometer væk går busserne kun fire gange om dagen, så jeg må simpelt hen have den bil ...".
Og ja, fred være da også med det: Forskellige mennesker indretter sig på forskellig vis, og hvis nogen har valgt at indrette deres liv, så det ikke kan hænge sammen uden en bil, er det ikke noget, jeg har lyst til at blande mig i eller overhovedet have en mening om. Af og til lader jeg mig sågar villigt transportere i venner og bekendtes blikkasser uden at nogen forhåbentlig tænker det mindste ondt om dét.
Alt hvad jeg siger er, at jeg ikke vil have en sådan blikkasse, og at jeg ikke kan se, hvordan den skulle gøre mit liv nemmere; umiddelbart ville den snarere forekomme at gøre det sværere - dyrere, og mere stressende og komplekst.
Så med det forbehold følger her det svar, jeg giver til hver venlig sjæl, der spørger om jeg ikke har brug for at forsure mit liv med et benzin-duftende monstrum: Nej, ellers mange tak - jeg har det lige så godt!