– fordi tiden kræver et MODSPIL

05. Jun 2006

Blot en tanke

 
Vågner kort efter midnat, trækker mig selv ud af sengen og begynder at gå nedad mod rutebilstationen: Jeg skal nå et fly, og skal følgelig med bussen ud til lufthavnen.

Jeg har lige i underkanten af tid nok til at gå de ca. 4 kilometer og overvejer at løbe et stykke af vejen for at være på den sikre side, da det slår mig: Det er usundt at løbe i dette land.

Faktisk er det også usundt at styrte forskrækket ned ad trappen i pyjamas, hvis ens dør bliver sparket ind midt om natten - i begge tilfælde risikerer man at blive skudt af folk med både nerver og skudsikre veste uden på tøjet og masser af undskyldninger parat, når det går galt.

Beslutter klogeligt at lade være med at løbe, og at det nok er et pseudoproblem: Der kører rimeligt ofte taxaer forbi, så hvis det virkelig skulle stramme til, er det formodentlig bare at række hånden ud og blive kørt det sidste stykke.

Ender i sidste ende nede på rutebilstationen ti minutter før tiden; møder på vejen to hold tiggere, som jeg giver hhv. 2 og 1½ pund.

For blot to pund mere kunne man have kørt hele turen i taxa ... men så havde man selvfølgelig ikke fået så meget motion. Uden at løbe, ikke fordi det kan antages at være så farligt i det fredelige Oxford, men så er man da i træning, hvis man en dag skulle forvilde sig ned i den londonske undergrundsbane eller andre helst ikke løbe-steder.

Kommentarer: