– fordi tiden kræver et MODSPIL

26. Feb 2006

Dødens triumf

 
Dødens triumf
Thomas Koppel er død - Savage Rose is no more.

Savage Rose var i 60erne og 70erne et af de allermest nyskabende danske rockbands, og en stor del af æren herfor tilfaldt Thomas Koppels store musikalske begavelse.

Politisk var jeg aldrig enig med bandet, der op gennem 70erne og 80erne bekendte sig til den allermest stalinistiske kommunisme, men i samme periode lavede de også noget af periodens allerbedste danske musik, med udgivelser som The Savage Rose, Dødens Triumf, Wild Child, Solen var også din. Politiken skriver bl.a.:
Den danske musikscene har mistet en af sine mest talentfulde og prisvindende kunstnere.

Den danske komponist, musiker og samfundsdebattør Thomas Koppel er død, 61 år gammel.
(...)
Thomas Koppel og hans lige så kendte kone Annisette Koppel var i 1968 med til at danne gruppen Savage Rose, der på tre årtier har udgivet 20 albums og har ofte brugt berømmelsen til at engagere sig i projekter for fred, menneskerettigheder og social retfærdighed.

Ud over tiden med Savage Rose har den danske komponist og musiker også kreeret musik til film, ballet, og teatre.

Især balletten 'Dødens triumf', som han skabte sammen med koreograf og danser Flemming Flindt, har udmærket sig og blev den største succes nogensinde for The Royal Ballet.

Op til sin død arbejdede Thomas Koppel på at forberede efterårets Savage Rose koncerter og var ved at lægge sidste hånd på sit første solo-klaver album.
En stor musiker, hvis musik gjorde betydeligt indtryk på mig, da jeg opdagede den i de tidlige 80ere, er død. Ære være hans minde.

Kommentarer: