![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Fængslet
En gang for længe siden, i et fjernt, fjernt land, var der et fængsel. Fangerne blev anset for at være meget farlige, og de var da også snarere spærret inde for at beskytte resten af verden imod dem end for at straffe dem for noget.
Ikke overraskende havde man ofte haft uroligheder og flugtforsøg, og efterhånden begyndte ledelsen at føle sig noget trængt af de utilfredse fanger. Men en dag bemærkede een spøgende, at han ikke vidste, hvordan fangerne skulle kunne få en bedre ledelse - om så de kunne vælge den selv. "Naturligvis!", udbrød direktøren - og således blev det.
Fangerne kunne fra nu af selv vælge deres fangevogtere. Ved det første valg til overfangevogter opstillede således Lars Knippel, Orla Tandbrækker og Henry Murskalle. Efterhånden som de indsatte begyndte at forstå, at ledelsens dispositioner var til deres eget bedste, kunne de selv tillades at stille op til de forskellige poster, ja, selve direktionen kunne vælges af deres midte.
Der førtes valgkampe, hvor kandidaterne under stor applaus lovede at få malet gangene og at indkøbe pænere bestik til kantinen. I den forbindelse indførtes ytringsfrihed, det vil sige at den enkelte fange havde lov til at stille forslag om, hvordan reglementet bedre kunne håndhæves; han havde også lov til at foreslå nye paragraffer.
Nogle kandidater forlangte muren bygget højere på udsatte steder, så ikke eventuelle svage sjæle skulle fristes unødigt, mens andre beklagede fangevogternes alt for lunkne indsats i forbindelse med de heldigvis stadig færre flugtforsøg. Man greb også ind over for de asociale individer, der spildte deres tid på at læse svære, uforståelige bøger og se underlige film, og spredte mistillid ved at tale om det, de fandt her.
Og man forsikrede sig selv og hinanden om, at fængslet blev bedre og større og mere humant for hver dag, der gik.
Note: Denne historie skrev jeg i efteråret 1994 og faldt over den her til aften, som jeg rydder op på en gammel computer, der snart skal smides ud.