TV-2 på Århus Teater

 

Er det kunst, spurgte jeg for et års tid siden om performance art og happenings, og nåede til den konklusion, at der er det ikke: "Blændværk, installationskunst - Se-og-Hør-kultur, kejserens nye klæder og pjat".

Aarhus Teaters nye forestilling TV-2: Hele verden fra forstanden virker således som udgangspunkt ikke specielt lovende, eftersom den kombinerer hele to ting, jeg ikke bryder mig om: Rockgruppen TV-2 og performance art.

Stykket er uden egentlig handling og fungerer nærmere som en slags tematisk musikvideo.

Temaet er, hvad man (med skuespilleren Dorthe Hansen Carlsens ord) kunne betegne som "TV-2-danskhed", hvilket løst kan defineres som strandture, grillaftener, charterferier, campingture og weekenddruk.

Eller, for nu at sige det med teatrets egne ord:

På et feriested i Danmark mødes en gruppe danskere. Livet suser forbi dem, og verden forandrer sig med rivende hast. Sangene afspejler deres længsler og drømme, frygt og mareridt og allerhemmeligste fantasier, der åbner sig i glimt i sommernatten inden livet går videre ...

Forestillingen synges og spilles af et ti mand stort ensemble med 5-mands live orkester på scenen.

Stykkets første akt er i det visuelle mest fikseret på strandture og grill-aftener, og er som udgangspunkt den mest kedelige. Musikalsk præges den af, at mange af de valgte sange ganske enkelt falder sammen uden Steffen Brandts særlige intonation, som skuespillerne har meget svært ved at få tag om.

Vi slipper naturligvis ikke for 80ernes bragende yuppie-trends apoteose, sangen Rigtige Mænd (fra Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl, 1985), en slags stupiditetens tour de force udsat for grillflammer:

Jeg har mig selv, mit liv, min fremtid, mit job
velstillet, velklædt, uafhængig og fri
jeg starter der, hvor andres drømme holder op

Her er liv og her er glade dage
her blir stærke kvinder altid svage
ikke flere bløde meninger, forståelse og snak
ikke mere tid at spilde

Her er sex og her er smukke piger
her er kvinden - ned på alle fire
ikke mere vrøvl og ikke mere overflødig snak
ikke mere tid at spilde

Den eneste rigtigt vellykkede sang i denne akt er det gamle hit "Hele verden fra forstanden", som skuespilleren Sara Grabow afleverer i en autoritativ og medrivende udgave. Sangen er med sit carpe diem også et af de få eksempler på en TV-2-sang med et stærkt, sympatisk budskab:

Uret tikker, hjertet banker
hele verden fra forstanden
gør dog noget, løb for livet
brug dog tiden, elsk hinanden

Anden akt er mere centreret om fester og weekenddruk og er i det hele væsentligt mere underholdende. Sangene er stadig (hvis man som jeg aldrig har brudt sig særligt om TV-2s musik) for det meste ikke noget særligt, men som musikvideo og scenografi liver den betydeligt op, og enkelte optrin er ligefrem medrivende.

Efter fremkaldelse og klapsalver gav ensemblet et "ekstranummer" i form af en glimrende udgave af De første kærester på Månen, endnu en af bandets få gode sange.

Så på trods af de knap så store forventninger ikke ligefrem nogen dårlig oplevelse eller det rene spild af tid: Stykket var, trods de ret umiskendelige døde perioder, tværtimod ganske underholdende i hvert fald noget af tiden.

Hvor meget man så vil sympatisere med en opbygning baseret på strandturs-, grillfest- og weekenddruk-danskhed er en anden sag. Det er svært ikke at tænke, at man godt kunne have fundet et bedre tema.

Så, som min ledsager bemærkede på vej ud efter forestillingen: Det var da meget sjovt, men man ville nu nok ikke anbefale nogen ligefrem at betale penge for at at se det.

[ agger, Fri 05 May, :12:04: /diverse] - kommentar(er) - link

Kommentarer: