![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Vodun - en anderledes religion
Hjemmesiden NetSpirit har en glimrende introduktion til den haitianske vodun-religion.
Jeg skrev selv for nogle år siden en længere artikel om de beslægtede brasilianske religioner umbanda og candomblé, og heri forklarede jeg også, hvordan vodun-religionen bygger på et endog meget komplekst sjælebegreb - således mener man, at
mennesket består af fem dele, hvoraf nogle overlever døden, andre ikke. Således er corps cadavre det »kødelige hylster«, som forgår efter døden, mens n’âme er den ånd, som holder kroppen i gang og tillader den at fungere, måske nærmest hvad vi ville betegne som »liv«, men for haitianeren er den altså en selvstændig del, hvis energi ligesom corps cadavre gives tilbage til jorden efter døden. En tredje del er menneskets z’étoile eller skæbne. Det, vi ville kalde »sjæl«, er delt i to, ti-bon-ange og gros-bon-ange. Gros-bon-ange er »livskraften«, den del af verdens energi, som alle mennesker ifølge vodoun-kultens tilhængere tildeles ved undfangelsen. Et menneske kan miste sin gros-bon-ange, hvorved det mister sin livskraft. Ti-bon-ange er personligheden, et menneskes erfaring, viden og individuelle træk. Under besættelsen fortrænges ti-bon-ange, idet kontrollen med kroppen overtages af den besættende ånd. Efter døden skal meget komplicerede begravelsesriter udføres for at sikre, at gros-bon-ange kan finde tilbage til himlen eller Ginen og finde sin plads blandt guderne, mens et ritual, der kaldes ni nætter, skal sikre, at ti-bon-ange forbliver i graven.Der er, som man vil forstå, tale om særdeles komplicerede forestillinger - hvis nogen vil reducere en levende religion som vodun til "primitiv overtro", kommer de forholdsvis hurtigt til at indse, at forestillingerne bag er hverken enkle eller primitive.Forsømmes disse ritualer, kan gros-bon-ange blive fanget på jorden til skade for de efterlevende, ligesom ti-bon-ange også kan slippe løs og gøre skade, hvis ikke ritualerne nøje overholdes.
NetSpirits artikel kommer godt omkring meget af dette, i hvert fald for en kort introduktion:
I vodun er der ingen religiøse skrifter. De troende er i direkte kontakt med åndeverdenen, igennem besættelser, drømme og materieliseringer. Den øverste gud i vodun er Bon Dieu, han er skaberen af alting. Det er dog ikke ham der dyrkes ved langt de fleste cermonier, det er loa'erne. Bon Dieu ses ikke som så vigtig at dyrke, da han er alt for ophøjet til at man kan bede ham om hjælp. Han er den dømmende og den tilgivende i parallel med kristendommens gud. Det er ham med den store plan, så naturkatastrofer og ligende fænomener er tillagt ham.Link til NetSpirits artikel om vodun.
Loa'erne derimod, er så tæt på mennesket at de kan hjælpe med livets problemer og når de påkaldes forlader de Gînê (Guinea) og søger til jorden. Gînê er ikke noget geografisk sted, men ligger under vandet, det ligner på den måde den nordiske mytologies Valhalla. Ville-au-Camp er hovedstaden i Gînê men ligger også i Haiti, dette tolkes af nogen som en ambasadeby for Gînê, et sted hvor ånderne kan hvile på deres rejser.
Loa'er er nogle gange gros-bon-ange'r som har besiddet nok esprit, men nogle loa'er er rent faktisk rester af de gamle vestafrikanske guder. Materielle ting kan nogle gange også blive loa'er, dette er for det meste talismaner eller på anden måde specielle objekter. Loa'er bliver for det meste inddelt i to hoved grupper, rada og petro. Under disse grupper er der utallige andre grupper. Der findes også mindre autonome grupper af loa'er, med helt egne ritualer tilknyttet.
Link til artiklen Sydamerikas levende guder, oprindelig bragt i Faklen nr. 12.