– fordi tiden kræver et MODSPIL

20. Oct 2006

Darr

 
Darr
Hvis B.R. Chopra (f. 1914, producer af bl.a. filmen Baghban og TV-serien Mahabharat) er kendt som indisk films godfather, kan hans lillebror Yash (f. 1932) med en vis ret kaldes dens grand old man.

Med sin forkærlighed for kærlighedshistorier og enestående sans for musik og æstetik er Yash Chopra på sin vis en Mr. Bollywood, der har produceret og/eller instrueret en lang række romantiske dramaer netop af den slags, folk elsker eller hader indisk film for. Kodeordet i de senere år har været kvalitet: Store stjerner, store budgetter, god musik, nøje koreograferet dans, masser af melodrama, og ofte men ikke altid gode historier.

Darr var en af hans store succeser og var dén film, der for alvor gjorde Shahrukh Khan til den superstjerne, som han er i dag.

Darr betyder "frygt", og der er tale om en kærlighedshistorie domineret af netop dette.

Den smukke Kiran (spillet af Juhi Chawla) er forelsket i Sunil (Sunny Deol), som er jægersoldat i søværnet, en slags indisk pendant til en Navy SEAL.

De er forlovet og skal snart giftes, og alt går tilsyneladende godt. Men pludselig en dag hører Kiran en sang, en kærlighedssang, der tilsyneladende er til hende, mens Sunil slet ikke er i nærheden.

Få dage efter ringer telefonen, og en nervøs stemme tilstår: "I love you, K-k-kiran".

Det er den unge Rahul (spillet af Shahrukh Khan), der i årevis har elsket Kiran på afstand uden at turde nærme sig, og som nu vil forhindre, at hun gifter sig med andre end ham selv.

Rahuls kærlighedserklæringer bliver til trusler og angreb, og frygten for den ukendte galning gør snart Kirans og Sunils liv til et helvede.

De beslutter at gifte sig med det samme i håb om, at forfølgeren så vil give op og tager på bryllupsrejse til Schweiz. Men Rahul er ikke sådan at ryste af sig, og han har lovet sin afdøde mor at hun snart vil se ham og Kiran sammen ...

DARR er en blandet landhandel, der blander en usædvanlig og usædvanligt ubehagelig kærligheds- og forfølgelseshistorie med traditionelle Bollywood-elementer i form af dans, sang og humoristiske mellemspil (leveret af en veloplagt Anupam Kher i rollen som Kirans bror).

Der er dog en krølle på halen eller to - filmens to stærkeste sange er således lagt i munden på Rahul, hvilket giver en decideret uhyggelig kontrastvirkning, f.eks. i filmens første sang Jaadoo Teri Nazar: jaaduu terii nazar khushbuu tera badan ...
tuu haa.n kar yaa naa kar
tuu hai merii kiran...

Der er magi i dit blik, din krop er en dunst ...
Hvad enten du siger ja, ja eller nej, nej ...
Så er du min, min Kiran ...
Juhi Chawla er effektiv som den forskræmte heltinde, mens Sunny Deol går an som hendes beslutsomme, men i sidste ende magtesløse forlovede. Filmens bedste skuespiller er Shahrukh Khan, der spiller den på én gang indtagende og ætsende uhyggelige skurk Rahul med en blanding af charme og lysende vanvid.

Filmen er på én gang underholdende, urovækkende og svagt anakronistisk (med elementer, som mere får én til at tænke på en amerikansk film fra 50erne), og dens oprindelige succes var fuldt ud fortjent.

Fortjener med andre ord et kig, og flere af sangene et lyt.

DARR, Indien 1993. Instrueret af Yash Chopra med manuskript af Honey Irani. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Basar Vest, Århus.

Kommentarer: