Dor
Langt oppe nordpå, i en lille muslimsk landsby i Himachel Pradeshs bjerge, gifter den unge og selvstændige Zeenat (spillet af Gul Panag) sig med sin forlovede Amir kort før denne tager til Saudi-Arabien for at arbejde.
Langt, langt borte, i det tørre og solrige Rajasthan, gifter den mere traditionelle Meera (Ayesha Takia) sig ind i en Rajput-familie, ligeledes få dage før hendes ægtemand Shankar tager til Saudi-Arabien for at arbejde.
Efter få måneder rammes begge de unge kvinder af en tragedie: Amir og Shankar var værelseskammerater i Saudi-Arabien, og en dag har de et skænderi, der fører til, at Shankar falder ud fra 10. sal. Det er formentlig en ulykke, men det forhindrer ikke, at Amir dømmes til døden for mordet på Shankar.
Der findes dog en enkelt udvej: Den dræbtes enke kan vælge at tilgive morderen, og en udsending fra den indiske udenrigstjeneste rejser til Zeenats landsby for at give hende de nødvendige papirer.
Nu forestår der bare en enkelt opgave: At finde Shankars familie og få enken til at skrive under.
Den ukuelige Zeenat drager alene til Rajasthan og møder undervejs en forvandlingskunstner eller Behroopiya (Shreyas Talpade), der først stjæler hendes pung, men senere får ondt af hende og bliver en uadskillelig følgesvend i hendes håbløse søgen.
Da hun endelig finder familien, afvises hun vredt og nægtes adgang til Meera, der som traditionel hindu-enke lever i "sorg", dvs. går klædt i kedeligt, farveløst tøj og holder sig inde bortset fra sine daglige besøg i templet.
Her hun møder en dag Zeenat, der efter mødet med Meeras familie først ikke kan få sig til at sige, hvorfor hun er kommet, og i stedet forsøger at blive hendes ven. Dag for dag giver mødet med den stærke, selvstændige og livskraftige fremmede hende mere og af livsmodet tilbage, men en skønne dag kommer sandhedens time, og Zeenat må fortælle, hvorfor hun er kommet. Hvordan vil Meera reagere, og vil hun gå med til at redde Amirs liv og Zeenats lykke?
DOR er først og fremmest en visuelt meget smuk film, der er optaget 100% on location i Himachel Pradesh og Rajasthan.
Samtidig er det en stærk fortælling om venskabet mellem to smukke og stærke kvinder af forskellig religion og med meget forskellig baggrund, som begge holder nøglen til den andens lykke i sin hånd; Zeenat i kraft af den styrke og selvstændighed, hun udstråler og kan give videre til Meera, Meera i kraft af sin magt til at redde Zeenats ægtemand fra den saudiske bøddels økse.
Læg hertil en let tone i fortællingen, glimrende hjulpet på vej af Shreyas Talpades småsvindlende og godmodige behroopiya, og det står klart, at DOR er en smuk og medrivende lille film.
Er nogle af tingene lovligt firkantet trukket op, og slutningen måske lige vel Bollywood-agtig? Måske, men spillet mellem de to stærke unge kvinder og den lette humor i behroopiyaens optræden får os til at glemme og tilgive det. DOR indledes med pragtfulde landskaber, som lover tilskueren en smuk oplevelse - et løfte, som den ender med at opfylde i rigt mål.
DOR, Indien 2006. Instruktion og manuskript: Nagesh Kukunoor. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Basar Vest, Århus.