Family - Ties of Blood
-Your family's in my custody.
-What do you want?
-I want to pump slugs into your skull!
I don't know which corner of the world you are in. But I want you here in 24 hours, in Bombay. If you don't get here on time, I'll hack each of your family members to pieces and throw away their remains.
Think it over. You? Or your family?
Family - Ties of Blood er noget så usædvanligt som en hårdtslående og intens thriller i bedste Bollywood-stil.
Filmen begynder som en underligt blandet landhandel, hvor Aveer, søn af gangsteren Viren Sahi (Amitabh Bachchan) maltrakterer en konkurrerende gangsters søn med en knust flaske, samtidig med at kokken Shekhar (Akshay Kumar) forelsker sig i den smukke dr. Kavita, som han bliver gift med.
Etfter et angreb i Bangkok tager Viren Sahi personligt til Bombay for at tage hævn, og det ender med en hæsblæsende skudveksling, hvor den tilfældigt forbipasserende Shekhar bliver dræbt af Viren Sahis kugler.
Shekhars familie er knust, og hans hidtil uduelige og uansvarlige lillebror Aryan (Aryeman Ramsay) forlanger hævn for den bror, som han altid har forgudet. Han går til politiet og får at vide, at de intet kan gøre: Viren Sahi er underverdenens konge, ingen ved, hvor han er, hans magt rækker fra parlamentet og ud i den mest ydmyge gade, og han kan fjerne besværlige individer, som andre smækker fluer.
Aryan sværger, at Mr. Powerful skal få at føle, hvad det vil sige at være i andres magt, og beslutter sammen med sine venner at kidnappe Viren Sahis familie.
Herefter kan filmens anden halvdel gå løs, og på dette punkt er det, ovenstående ordveksling udspiller sig.
Filmen er klart påvirket af amerikanske gangsterfilm, hvor især så forskellige titler som The Godfather og Reservoir Dogs trænger sig på. Historien er dog stadig umiskendeligt indisk, hvilket den mere traditionelt Bollywood-agtige første halvdel gør tydeligt opmærksom på. Man adspredes, komikeren Akshay Kumar optræder i et par spektakulært koreograferede men ganske pjattede sange, og et billede bygges op af Viren Sahi som den magtfulde, afstumpede og fuldstændig hensynsløse gangsterleder - og pludselig, fra det øjeblik, Sherkhan dør, tager fanden ved den, og filmen holder stilen i en visuel og dramatisk hårdkogt tour de force.
Amitabh Bachchan og Aryeman Ramsay står stærkt som de to modpoler, henholdsvis gangsterlederen og den lidenskabelige ildsjæl Aryan, for hvem intet er umuligt og som ikke viger tilbage for noget, før hans fjende er død.
Samfundet i almindelighed og politiet i særdeleshed skildres som helt igennem i lommerne på gangsterne og nådesløst korrupt, hvilket samtidig giver filmen et element af samfundskritik, der går langt ud over, hvad tilsvarende amerikanske film kan præstere.
Family - Ties of Blood er et must for den, der holder af indisk film - og for den, der ikke hverken kender til eller holder specielt af genren, er der stadig tale om en ret usædvanlig og ganske spændende gangsterfilm.
Så jo, måske den første halvdel med dens lette stemning og sange adskiller sig lidt for meget fra anden, som er intens og uden sange, måske en komisk figur som Akshay Kumar forekommer en smule malplaceret, og måske gangsterlederen Amitabh præsenteres med lidt for megen pathos - men når det først begyndr at gå løs, er den slet ikke til at standse igen. Anbefales, med andre ord.
FAMILY - TIES OF BLOOD; Indien, 2006. Instrueret af Rajkumar Santoshi med manuskript af Rajat Arora og Tigmanshu Dhulia. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller i Basar Vest, Århus.
Update:
Der er også en anmeldelse af den her :
What if the world's biggest gangster (and you know how big he gets if he's played by the Bachchan!) suddenly finds his match in a common man?Alt i alt: God, spændende, men ikke uden fejl. Oh. well - men værd at se, det er den, om ikke andet så netop for dens centrale præmis om det helt almindelige menneske, der kan true byens mest magtfulde mand netop fordi han er helt almindelig og ingen aner, hvem han er.
(...)
The end-game, where the gang-lord comes face to face with the harsh reality of his family life gone to waste, is peerless... The frenetic pace often sacrifices the lucidity that one would expect in a Santoshi creation. The self-consciously peppy songs and over-emphasized background score(Ram Sampat) could have avoided being so predictable.