![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Hey Ram
Dette er en film om baggrunden for mordet på Mahatma Gandhi.
Som sådan er det en film om optakten til Indiens selvstændighed og deling i Indien og Pakistan, som førte til det 20. århundredes vel nok største folkeflytning - og nogle af dets allerværste etniske udrensninger og opgør, hvor et ukendt antal mennesker (formentlig hundredetusinder, ingen kender de nøjagtige tal) blev dræbt i opgør mellem hinduer, sikher og muslimer.
Denne problematik har vi allerede tidligere berørt her på modspil.dk, nemlig i Khwaja Ahmed Abbas' novelle "The Death of Shaikh Burhanuddin, som jeg vil anbefale dig at hoppe over og læse fra ende til anden lige nu, hvis du ikke allerede har gjort det.
Saketh Ram (spillet af Kamal Hassan) er arkæolog fra Madras (i Sydindien, det nuværende Chennai) og deltager i august 1946 i en udgravning nær Karachi i det nuværende Pakistan. Her arbejder han sammen med sin bedste ven, muslimen Amjad (Shahrukh Khan).
En dag må arbejdet afblæses på grund af optøjer mellem hinduer og muslimer, og Ram benytter lejligheden til at besøge sin kone (en billedskøn ung bengali ved navn Aparna, spillet af Rani Mukherjee) i Calcutta.
Netop i de dage afholdt Jinnah sin Direct Action Day for et islamisk hjemland; der udbrød storstilede optøjer bl.a. i Calcutta, hvor omkring 5000 mennesker blev dræbt.
Ram går ud for at købe mad uden at ane, hvad der er galt, og løber ved et uheld ind i en stor mængde ophidsede muslimer, som han må flygte fra over hals og hoved.
Da han kommer hjem, er hans lejlighed under angreb af en menneskemasse, som hurtigt får ham overmandet - og Ram må ligge bundet og høre på, at de voldtager Aparna. Da han slipper fri, er hun død af sine sår.
Ude af sig selv af sorg tager Ram sin pistol og kaster sig ud i nattens myrderier.
Stadig ude af sig selv og tynget af skyldfølelse over det vanvid, han har været med til at slippe løs, møder han nogle dage senere den fanatiske hindunationalist Shri Ram Abhyankar (spillet af Atul Kulkarni), som forklarer at al denne død og ulykke kun har én eneste årsag: Gandhi og hans naive ideer om ikkevold og broderskab mellem hinduer og muslimer, hans tåbelige eftergivenhed.
Ram tager hjem til Sydindien og gifter sig på familiens opfordring igen, men lader hår og skæg vokse og trækkes skridt for skridt længere ind i en pland, som både er hævn og politisk aktion: Gandhi må dø, og Ram er den mand, der skal føre det ud i livet.
Handlingen er indrammet af nutidens, filmens år 1999, hvor Ram ligger for døden, mens byen endnu engang eksploderer i optøjer mellem hinduer og muslimer. Nutiden vises som interessant variation af et velkendt virkemiddel i sort-hvid, mens fortiden fremstår i farver.
Hey Ram er i det hele taget en film med mange og dramatiske visuelle effekter, og den er da også i allerhøjeste grad lavet af en auteur: Skrevet, produceret og instrueret af hovedrolleindehaveren Kamal Hassan.
Som sådan leverer den et fascinerende, ofte surrealistisk portræt af en sekterisk morder; et portræt, der vel at mærke altid er fundamentalt forstående og sympatisk.
Filmens budskab er dog ikke Rams sekterisme og had til de "fremmede" muslimer, men netop det broderskab mellem hinduer og muslimer, som Gandhi talte for; da Amjad pludselig dukker op under frygtelige optøjer i Delhi, må Ram nemlig pludselig til at vælge, om han er med "sine egne", hinduerne, som fanatisk myrder og hærger - eller om han er med sin bror og bedste ven Amjad, som forsøger at forsvare sin familie.
Det er en meget lang film, måske endda lidt for lang, og nogle scener virker oplagt bedre end andre.
Sangene er mystiske og inciterende, og i en lang drømmesekvens blandes sex og død, samleje og snigmord sammen i en montage, der er nok til at tage pusten fra enhver (og temmelig vovet efter indisk standard).
En underlig og meget original film om Indiens deling og etniske spændinger, der viser os menneskene på alle sider ved at lade os krybe ind under huden på den mand, der ville dræbe Gandhi.
HEY RAM, Indien 2000. Instruktion og manuskript: Kamal Hassan. Hindi med engelske undertekster (er også lavet på tamilsk). Købes over nettet eller f.eks. i Bazar Vest, Århus.
PS:
Don't just take my word for it - i Philip Lutgendorfs udmærkede anmeldelse læser vi:
Despite the Chennai riots of December 6th (chillingly prophesied by the film ), that tore apart a city that had rarely known communal violence , Saket’s dream is shown to survive his death, to be reaffirmed as Amjad Khan’s widow joins the aged Mythili in mourning her husband, and as Tushar Gandhi (the Mahatma’s actual great-grandson, though admittedly not much of an actor) joins Saket Ram’s fictional grandson in the deceased archeologist’s study: a museum-cum-shrine to his obsession with and devotion to the man he once wanted to kill. The film’s final image of these younger men opening shuttered windows to let in the daylight suggests its director’s own obsessive labor to illuminate and examine, with lights and camera, several of modern India’s repressed pasts.