– fordi tiden kræver et MODSPIL

20. May 2006

Kaal

 
Kaal
To forskere fra National Geographic overfaldes og dræbes af tigre, og i de følgende måneder bliver også adskillige turister fundet døde og lemlæstede i junglen ved den indiske nationalpark Orbit Park.

National Geographic beder derfor Krish Tapar (John Abraham), vildtekspert med speciale i tigre, om at undersøge, hvad der egentlig foregår. Krish mistænker, at der stikker noget andet end blot menneskeædende tigre under - måske det handler om krybskytter, der forsøger at redde deres forretning.

Han og hans kone Riya (Esha Deol) tager derfor til Orbit Park for at undersøge sagen. På vej ind i parken støder de på en gruppe unge mennesker, der er på ferie og hvis guide har lokket dem med, at de kan komme ud og se rigtige tigre.

Da deres bil bryder sammen ude i junglen, finder de pludselig sig selv strandet i en lejr midt i et område fyldt med farlige tigre. Da en af de unge ferierende er så uforsigtig at begive sig alene ud i junglen for at skyde smådyr med sin pistol, nødsages de andre til at gå ud for at lede efter ham.

Undervejs møde de den lokale guide Kali Pratap Singh (Ajay Devgan); han spørger, hvordan de tør bevæge sig rundt til fods, og tilbyder at hjælpe dem sikkert igennem.

Da hovedpersonerne endelig finder deres kammerat, er der kun hans hovedløse og lemlæstede lig tilbage - en tiger, eller noget andet og værre med forbindelse til de mareridt og syner, flere af dem er begyndt at lide af?

Pludselig finder de sig selv til fods og langt fra alting, midt ude i en jungle, hvor langt farligere ting end tigre synes at lure bag hver busk. Og det er ved at blive mørkt ...

KAAL er, som det skulle fremgå, en gyser. Historien minder om Evil Dead, Friday the 13th eller Predator: En gruppe af unge mennesker, der en for en bliver dræbt af en frygtelig, lurende fare på et uhyggeligt sted, denne gang en jungle med menneskeædende tigre og en tydeligt indisk vinkel på forestillingen om den hjemsøgte jungle.

Er det så en god film? Ja og nej. Production values er måske netop som i en uafhængigt produceret gyserfilm fra 60erne eller 70erne, og som ofte i disse film virker plottet mest af alt som et påskud for at strande hovedpersonerne ude i junglen.

Og igen kan man undre sig over, hvornår hovedpersonerne i gyserfilm mon lærer det: Når man befinder sig midt ude i en hjemsøgt jungle (eller i en forladt lejr midt ude i en øde skov som i Friday the 13th) og der er et-eller-andet-skræmmende, som slår gruppens medlemmer ihjel én efter én, så skal man ikke gå rundt hver for sig, fordi man "lige" skal checke et eller andet. Hvis man får at vide, man ikke skal gå hen til brønden, så skal man lade være med at gå hen til brønden.

Som tilskuer kan man jo kun sidde og se på og vide, at det går galt (men ikke hvordan, og heri ligger just det spændende).

Filmen starter med en sang med masser af letpåklædte kvinder, som danser med co-producer Shahrukh Khan til nogle ikke videre inciterende disco-rytmer. Denne sang har så vidt jeg kan se absolut intet med filmens handling at gøre og er formentlig lagt ind for at lokke nogle af super-mega-stjernen Khans fans ind for at se en film, han egentlig slet ikke er med i.
Kaal
Ajay Devgan udstråler en voldsom, strålende autoritet som den mystiske og uhyggelige guide, og John Abraham gør det meget godt som vildtekspert. Resten gør det i det allerhøjeste jævnt.

Til gengæld bliver gysene, som i filmens start er mere præget af virkemidler end af overbevisning, ganske effektive mod filmens slutning, effektive nok til at retfærdiggøre den tid, man har brugt på at se filmen, ligesom historien om den hjemsøgte jungle og de menneskeædende tigre får et ganske fascinerende, mytisk perspektiv.

Så hvis man ser den for, hvad den er - og kan leve med den ikke helt overbevisende historie og øvrige skønhedsfejl - en sine steder ganske effektiv gyser.

KAAL, Indien 2005. Instrueret af Soham Shah med manuskript af Soham Shah. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Basar Vest, Århus.

Kommentarer: