![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Koyla
Raja Sahib er bestyrer af den lokale kulmine og styrer sammen med sin brutale og perverterede bror Brijwa landsbyen med hård hånd - herunder den stumme, tyranniserede og forældreløse tjener Shankar ("our most faithful dog").
Da Raja (spillet af Amrish Puri) en dag møder den unge bondepige Gauri (Madhuri Dixit), bliver han optændt af begær efter hende. Hun er dog mindre end betaget af den aldrende, drikfældige tyran og i stedet giver familien hende et billede af Shankar (spillet af Shahrukh Khan) og fortæller, at dét er hendes fremtidige mand.
Gauri forelsker sig, indvilger i giftermålet - og er rædselsslagen, da det går op for hende, hvilken fælde hun er fanget i.
Raja Sahib venter med at gennemtvinge sin vilje "indtil hun selv vil", og midt i al ulykken lykkes det hende at blive ven med den arme Shankar.
Da hendes bror en dag, varskoet af Shankar, dukker op og vil føre hende væk, myrder Raja og Brijwa (Salim Ghouse) ham, hvorefter Raja, besat af begær, endelig beslutter at voldtage hende ... men hun reddes dog i sidste øjeblik af Shankar.
Efter en hektisk og blodig jagt smides Shankar i en kløft med halsen skåret over, og Gauri bliver solgt til et bordel, hvor Raja Sahibs tidligere (nu forstødte) konkubine kæmper en dødsdømt kamp for at redde hendes dyd.
Men Shankar er ikke død, og den læge, der syr hans hals sammen igen, giver ham samtidig stemmen tilbage. Shankar er på banen igen, og han vil have hævn ...
Der er nogle film, der er så dårlige, at de faktisk er gode, og Koyla har i høj grad en rem af huden.
Handlingen er i enhver henseende over the top: Raja Sahib er ikke blot ond, han er indædt, gloende sadist, og hans bror er værre. Stilistisk svinger den mellem ren komedie og meget voldelig action, og det er helt klart ikke en historie, man skal tage alt for alvorligt.
Som sådan er det måske først og fremmest en exploitation-film, en udstillen af og vaden rundt i voldtægt, fangenskab, pisk og ekstrem vold, samtidig med at vi naturligvis også får de sædvanlige sange og danse mellem de elskende (dvs. Madhuri Dixit og Shahrukh Khan).
Og første halvdel kan da også virke lidt tung, som om den stumme Shahrukh Khan, den myrdende og vitriolske Raja Sahib og den unge, naive Madhuri Dixit er bare lige lidt for meget af det gode ...
Men ca. midt i filmen tager fanden ligesom ved den, og Shankars transformation til hævnende Nemesis og Gauris hyppige, mirakuløse redninger - virker pludselig, på mere end mirakuløs vis.
Så ... KOYLA er en film, hvor de onde er meget, meget onde og de gode meget undertrykte og deres hævn meget retfærdig, hvor voldtægt og mord går hånd i hånd med voldsomme blodsudgydelser, præget af et lavt budget og helt bestemt i alle henseender en B-film. JA, fundamentalt set er det noget pjat.
Men set på disse præmisser kommer den overraskende igen med en både underholdende og enkelte gange gribende 2. halvdel.
Shahrukh Khan og Madhuri Dixit står stærkt i deres respektive roller som bondepigen, der pludselig bliver voksen og den undertrykte, stumme staldknægt, der får mælet, som skællene falder fra hans øjne; Amrish Puri er som altid perfekt i rollen som den rasende, vitriolske skurk.
Noget mesterværk er det ikke, men hvis man en dag har en tre timer i overskud, er der værre ting man kan bruge dem på end KOYLA.
