– fordi tiden kræver et MODSPIL

08. Jun 2006

Mangal Pandey - The Rising

 
Mangal
Året er 1857. Det meste af Indien styres med hård hånd af det britiske fjernøstselskab British East India Company, der maksimerer sin fortjeneste ved at bestemme hvad de lokale bønder må dyrke - især ved at forbyde dem at dyrke fødevarer til fordel for opium, som selskabet har monopol på at eksportere til bl.a. Kina.

Selskabet opretholder sit styre ved hjælp af nogle få tusinde britiske tropper og ca. 300.000 sepoyer, indiske tropper i britisk tjeneste.

I Barrackpore nær Calcutta møder vi sepoyen Mangal Pandey (Aamir Khan), en simpel mand, der holder af en god brydekamp og et godt glas bhang (en cannabis-baseret, euforisk drik), men som samtidig er en tapper soldat og en stolt kriger.

Historien fortælles gennem den skotske officer William Gordon (Toby Stephens), som har været hans ven, siden Pandey fire år forinden reddede hans liv på slagmarken.

Pandey fyldes langsomt af en stigende vrede og frustration over englænderne, over deres arrogance og nedladende holdning såvel som over den undertrykkelse af lokalbefolkningen, sepoyerne til deres egen skam beordres til at praktisere.

Også personligt oplever Pandey en række sammenstød med briterne, bl.a. da han vil beskytte den smukke prostituerede Heera (Rani Mukherjee, som senere udvikler sig til filmens love interest) mod en britisk officer, som ikke vil tage hverken hendes eller bordelmutters nej for et nej.

Vendepunktet kommer, da den britiske hær indfører et nyt gevær, den såkaldte Enfield-riffel. For at lade dette gevær skulle man bide i et patronhylster af papir, der var overtrukket med fedstof for at gøre patronen vandtæt.

Blandt sepoyerne bredte der sig hurtigt det rygte, at det anvendte fedt stammede fra okser og svin, hvilket gjorde den enkle øvelse at bide i patronen til en frygtelig synd for både hinduer og muslimer.

Dette rygte bringer den i forvejen spændte stemning blandt sepoyerne til bristepunktet med lydighedsnægtelse og spredte oprør til følge, og briternes arrogante afvisning af så meget som at diskutere de indfødte soldaters "tåbelige overtro" gjorde det ikke bedre.
Mangal
Efter de første sammenstød sætter Mangal Pandey sig i spidsen for et komplot, der skal styrte det østasiatiske selskabs styre og fordrive briterne fra den indiske halvø.

Briterne har imidlertid lugtet lunten, og få dage før oprøret skulle have løbet af stablen ankommer massive forstærkninger fra Rangoon.

Mangal Pandey nægter at lade sig slå ud, og 29. marts 1857 sammenkalder han en parade, hvor han forgæves forsøger at overtale de øvrige sepoyer til at angribe englænderne - da det ikke lykkes, begynder han egenhændigt at skyde de britiske officerer ned én for én. Da hans kammerater forsøger at få ham til at flygte med ordene "Revolutionen har brug for dig!", svarer han: "Denne revolution har brug for blod, og nu vil jeg give den mit!".

Da det endelig står klart, at han ikke kan undslippe, forsøger han at begå selvmord ved at skyde sig selv i brystet, idet han trykker på aftrækkeren med foden.

Dette mislykkes, og han bliver pågrebet, dømt til døden og hængt 8. april 1857.

Mangal Pandey var en historisk person, om hvem man ikke ved andet end netop dette: At han den 29. marts 1857 forsøgte at opildne sine kammerater til oprør og i stedet selv gik til angreb på sine britiske officerer.

Til gengæld anses denne begivenhed ofte for at være startskuddet til Indiens første uafhængighedskrig, der varede 1857-59 og netop udsprang af stigende spændinger mellem englændere, lokalbefolkning og sepoyer, hvor balladen om Enfield-riflerne kom til at virke som benzin på et allerede ulmende bål.
Mangal
Mangal Pandey - The Rising er en storfilm, der udover en pragtfuld præstation af Aamir Khan i hovedrollen som den stolte og genstridige sepoy byder på en yderst troværdig genskabelse af Indien anno 1857 og en prangende, farverig billedside.

Det er ikke en historisk film, men en fiktiv historie baseret på indiske legender om (national- og folkehelten) Pandey - ikke så meget et portræt som netop fortællingen om "The Rising", om den langsomt voksende vrede og oprørstrang, i individet såvel som i folkestemningen.

I denne sammenhæng kan scenerne med love interest Heera virke en smule kedelige og påklistrede, og vennen Gordon gør en lidt underlig figur som piggy in the middle: Kynikeren, der nok gør sig til af sin kynisme og sin kritik af selskabets fremfærd, som også gør lykke ved selskaber, men som i sidste ende ikke selv kaster sig ud i oprøret (som skotte, hvid men ikke englænder, er han også i en lidt anden position end Pandey).

Men disse kritikpunkter er underordnede i det store billede. Det er en stor og flot film om en mand, der ofrer sit liv for det, han tror på, og om troens og vredens langsomme opståen i ham; som historisk film betragtet en rigtig blockbuster.

Hvis vi havde et stjernesystem her på Modspil.dk ville vi give den fire en halv til fem ud af seks stjerner; i stedet vil vi blot nøjes med at opfordre til, at man ser den, så snart man får chancen.

MANGAL PANDEY - THE RISING, Indien 2005. Instrueret af Ketan Mehta med manuskript af Farrukh Dhondy. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Basar Vest, Århus.

Kommentarer: