Pardes

 

Pardes er en film om emigration - om den proces, hvor mennesker fra den 3. verden drager til Vesten (her USA) for at skabe sig en tilværelse der, hvordan de forsøger at holde fast i hjemlandets værdier og livsform - og hvordan det kan mislykkes for dem, som må se deres børn vokse op i krydsfeltet mellem to kulturer.

Kishorilal (Amrish Puri) drog for 35 år siden til USA, hvor han med tiden er blevet en rig mand. Han har dog aldrig glemt sin kærlighed til hjemlandet Indien, og han ser med bekymring, hvordan det dag for dag bliver sværere at fastholde familiens indiske livssyn og værdier. Han vender derfor tilbage til sin fødeby for at finde en indisk hustru til sønnen Rajiv (Apoorva Agnihotri), som er meget påvirket af den amerikanske kultur.

Kishorilals barndomsven Surajdev lover ham sin smukke datter Ganga (Mahima Chaudhry), men der udestår et problem: Kulturchokket. Rajiv må komme til Indien for at møde Ganga, men hvad vil han sige til det? Kishorilals nevø og protegé Arjun (Shahrukh Khan), som kun har været i USA i fem år, sendes derfor i forvejen for at sondere terrænet og forberede Rajivs komme. Trods initielle vanskeligheder går mødet mellem Rajiv og Ganga godt, de forloves og drager til USA for at fejre deres bryllup dér.

Samtidig medfører Arjuns rolle som formidler og Kirsten Giftekniv, at der opstår et nært venskab mellem ham og Ganga.

Vel ankommen i USA bliver det klart, at alt ikke er så problemfrit, som den uskyldige Ganga havde forestillet sig: Kishorilals familie er præget af misundelse og intriger, og Arjun betragtes nærmest som en tjener.

Hvad værre er: Rajiv ikke alene ryger og drikker (det sidste temmelig meget), han har også haft et forhold til studiekammeraten Kelly, som han oven i købet stadig ser; altsammen ting, som Ganga med sin baggrund i en hinduistisk kultur, hvor alkohol ikke accepteres og sex er noget, der hører ægteskabet til, er chokeret og ulykkelig over.

Trods især de kvindelige familiemedlemmers misbilligelse søger hun i stigende grad tilflugt i venskabet med Arjun.

Under en udflugt til Las Vegas insisterer en beruset Rajiv på at tage forskud på ægteskabets glæder, hvilket Ganga afviser: Sex før ægteskabet kan ikke accepteres, og ægteskabet står først om nogle dage. Rajiv reagerer ved at bande Ganga og den indiske kultur langt væk, og da den dybt krænkede Ganga straks hæver forlovelsen, forsøger han i stedet at voldtage hende.

Det lykkes hende med nød og næppe at undslippe, og da Arjun senere finder hende i færd med at gå ombord på et tog, bryder hun grædende sammen og beder ham tage hende tilbage til Indien med det samme.

Politisk udgør alt dette en interessant "omvendt synsvinkel" i forhold til den hjemlige debat om familiesammenføringer og arrangerede ægteskaber, og her virker filmen mørk og pessimistisk: I Vesten lurer laster og fordærv, og ægteskabelige bånd til hjemlandet kan ikke redde familiens kultur, hvis først nogle af dens medlemmer har mistet tråden. Ild og vand kan ikke forenes.

PARDES er, som det vil forstås, ikke nogen entydigt sympatisk film. Den er reaktionær og idylliserende i beskrivelsen af den ideale indiske kultur, og i sin hyldest til den indiske livsform på bekostning af den vestlige er den patriotisk grænsende til det chauvinistiske.

Den er imidlertid også en aldeles pragtfuld film.

Går man nemlig om bag den rene patriotisme i modstillingen af den indiske og den vestlige kultur som eksemplificeret ved den uskyldsrene Ganga og den vestliggjorte, selvoptagede Rajiv, gemmer der sig en anden, mere sympatisk distinktion mellem forskellige måder at leve på.

Kishorilal siger det selv i filmens første scene:

Today, my India may have something to offer, or not, but she has one thing in abundance, and that is Love. The air here, the buildings here, echo with one word - Love.

My American friends ... in America, Love has its own limitations, its demands. There, Love is a gesture of give and take. But in India, it is not give and take - in India, it is: Give, give, give!

Og her er filmens vigtige, denne gang sympatiske, pointe: Kishorilal har nemlig, trods al sin kærlighed til Indien og dets luft, selv glemt dette: Han har ladet sin rigdom korrumpere sig, så han ikke ser, at han selv er blevet egenrådig og arrogant, og hans hus fuldt af intriger, og at dette liv har gjort hans kulturelle idealer fuldstændig meningsløse for den, der vokser op i et sådant hjem - nemlig hans egen søn Rajiv.

I et patriotisk perspektiv er det måske lidt for forudsigeligt, at filmens virkelige helt er Arjun, der efter kun fem år i USA stadig er inder through and through - men større indtryk gør det, at han samtidig er den eneste, der filmen igennem intet har søgt for sig selv og selv mod slutningen holder fast i, at familiens krav på Ganga er vigtigere end hans egen (langt om længe erkendte) kærlighed til hende.

Et andet plus ved PARDES er musikken. Hvor vi tidligere kritiserede den på mange måder overlegne Dil Se for, at dens sange virker påklistrede og dårligt integreret i handlingen, bliver sangene i PARDES til en helt integreret og uundværlig del af historien.

Især bør nævnes I love India, Kishori Lals uforbeholdne kærlighedserklæring til fødelandet, og Meri Mehbooba - en perfekt koreograferet og meget smuk manifestation af Gangas venskab med Arjun.

Den afsluttende sang Nahin Hona Tha tager ligefrem karakter af en medrivende tour de force, idet hele filmens klimaks udspiller sig sideløbende med, at denne sang opføres af et smukt og meget indisk udklædt orkester.

Så hvis man kan leve med den patriotiske og måske lidt for moraliserende tone i forhold til Vestens mange laster, er denne film mere end rigeligt et kig værd.

PARDES aka AMERICAN DREAMS INDIAN SOUL, Indien 1997. Manuskript og instruktion: Subhash Ghai. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller i Basar Vest, Århus. Flere af filmens sange kan høres her.

[ agger, Sun 16 Apr, :15:47: /film] - kommentar(er) - link

Kommentarer: