Sangam

 

Raj Kapoor (1924-88) var, fra han i 1948 grundlagde sit eget filmselskab og frem til sin død i 1988, en levende legende, der stod bag nogle af indisk films største succeser.

Sangam (1964) er hans creation, produceret og instrueret af Raj Kapoor efter idé af Raj Kapoor - i hovedrollen: Raj Kapoor.

Jeg har sjældent set en film, der startede mindre lovende, hvilket i høj grad skyldtes den aldrende billedside med kunstigt udseende farver og den lystspilsagtige atmosfære i begyndelsen af filmen.

I filmens første scene ser vi dens hovedpersoner som i et flashback fra barndommen, i en karakteristisk scene, hvor Radha sladrer om, at Sundar har slået Gopal - men da de voksne kommer på banen, benægter Gopal straks alt, for ingen kan få ham til at sladre om sin bedste ven.

Og så spoler vi ca. tyve år frem i tiden: Sundar (Raj Kapoor) har forladt flyvevåbnet og går i stedet og dangderer den som sportsflyver, samtidig med at han forsøger at overbevise Radha (spillet af Vyjayanthimala) om, at hun er forelsket i ham og burde gifte sig med ham.

Radha er imidlertid forelsket i Gopal, som er på vej hjem fra London, hvor han har uddannet sig til advokat.

Ved Gopals hjemkomst fortæller Sundar omgående sin bedste ven om sin kærlighed til Radha og afkræver Gopal det løfte, at han skal hjælpe ham med at få hende, og Gopal indvilliger - og tvinges dermed til at skjule, at han selv elsker Radha.

Den opmærksomme læser har nok forstået, hvorfor denne start gav mig bange anelser: Det er alt for let at frygte et banalt, Morten Korchsk trekantsdrama med en lige så banal løsning, udfra disse præmisser.

Historien i denne film tager dog en helt anden drejning: Sundar er nemlig aldeles ude af stand til at drage den logiske konklusion af Radhas undvigende og fortvivlede blikke, når han taler om ægteskab, og af vennens smertefulde smil, når han taler om sin kærlighed til Radha - han er ganske upåvirket af Radhas eller Gopals følelser i så henseende, for han formår ikke at se dem.

Da Sundars ægteskabstilbud afvises af Radhas forældre, fordi han i modsætning til Gopal er en dagdriver, melder han sig atter til flyvevåbnet, idet han gang på gang lover den fortvivlede Radha, at han nok skal komme tilbage fra krigen - hjem til hende, og for hendes skyld.

Under krigen melder Sundar sig til en livsfarlig mission, hans fly bliver skudt ned, og familien får besked om, at han er død.

Gopal og Radhas kærlighed får nu endelig plads til at blomstre, og to år efter Sundars afrejse er de klar til at arrangere deres bryllup. De er meget lykkelige, indtil de en dag får at vide, at Sundar mirakuløst har overlevet.

Gopal elsker Radha, man han nænner stadig ikke at svigte Sundar eller konfrontere ham med sin egen kærlighed til Radha.

Trods Radhas fortvivlede tårer trækker Gopal sig, og hun må gifte sig med Sundar, der som krigshelt nu er et acceptabelt parti i hendes forældres øjne.

Efter brylluppet giver hun sig selv helhjertet til Sundar, som hun faktisk finder sin helt egen lykke sammen med - hvilket varer lige, til Sundar finder et elskovsbrev fra Gopal blandt Radhas ejendele. Radha river i sidste øjeblik brevet i stykker, og da Sundar truer med at dræbe den nederdrægtige forræder, der attrår hans kone, nægter hun at fortælle, hvem brevet er fra.

Fra den dag ædes Sundar op af en mere og mere nagende og ydmygende jalousi, indtil de tre - Sundar, Radha og Gopal - må konfrontere sandheden om deres kærlighed og ægteskab.

Sangam er, som man vil forstå, en psykologisk effektfuld og egentlig ganske ubehagelig historie om selvbedrag og forrådt kærlighed.

I en central scene har Sundar fået Gopal lokket til Schweiz under Sundar og Radhas bryllupsrejse, for at de tre kan fejre Radhas fødselsdag sammen.

Sundar udbreder sig her varmhjertet og endeløst om, hvor lidt han ville være i denne verden uden Gopals venskab og Radhas kærlighed, og hvor glade de alle tre må være for at kunne være sammen i stunder som disse, og det er oprivende at se, hvordan han slet ikke ser Gopals og Radhas først forlegne og siden dybt fortvivlede ansigter.

Og det er i denne næsten shakespeareske karakterik af en mand, der lever i en forestilling, som han hverken kan eller vil se ud over, en mand som langsomt bekymres og til sidst krakelerer, efterhånden som dette hans verdensbillede slår større og større revner (Radha, der græder i stedet for at smile, Gopal der vender ansigtet væk og lader, som om han ikke ser ham, i stedet for at løbe ham i møde), at denne film har sin egentlige vægt.

Og det er takket være de mindre forløb - som Radhas og Sundars adspredelser under bryllupsrejsen i Paris, Sundars lejlighedsvise showmanship og de mange gode sange - den formår at holde dampen oppe i de 3½ time, den varer.

Sangam har ry for at være en af indisk films helt store klassikere - et ry, der er helt og aldeles fortjent. En anderledes, pågående og ubehageligt nærværende kærlighedshistorie.

SANGAM, Indien 1964. Instrueret af Raj Kapoor med manuskript af Inder Raj Anand. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Basar Vest, Århus.

Update: Som supplement er her links til to andre anmeldelser af filmen:

Hos Fantastikasia læser vi bl.a., at

Avec une certaine finesse psychologique, il nous peint l’insoluble dilemme de ces deux amis qui aiment la même femme depuis toujours : leur rivalité en amour n’a d’égal que leur amitié, mais leurs passions dévorantes et incompatibles ne peuvent conduire qu’à la tragédie. La métaphore du titre est d’ailleurs éloquente : le Sangam désigne un lieu saint d’Allahabad où se rejoignent les deux fleuves sacrés de l’hindouisme, le Gange et la Yamuna, ainsi que la mythique rivière Saraswati. Ainsi, comme ces cours d’eaux, les trois protagonistes confluent inexorablement vers leur fin, qui ne peut être que commune puisque leurs destins sont liés depuis l’enfance.
(...)
Ce film de 1964 se situe à une période charnière, entre l’âge d’or de Bollywood des années 50 en noir et blanc, et les films plus sociétaux et plus occidentalisés des années 70. Le scénario garde le côté universel de l’âge d’or, alors que le traitement des relations entre les personnages et le jeu des acteurs sont très actuels. Les couleurs sont inégales, parfois un peu forcées, mais c’est bien le seul aspect qui ait vieilli dans Sangam.

Hos rediff.com skriver Dinesh Raheja, at

Kapoor juggles these emotions expertly, tantalisingly leaving just enough unsaid for the viewer to interpret it. I see it as Kapoor having to finally come to terms with seeing the people he loves as they really are; not seeing them in the light that suits him.

If God is in the detail, here the details are certainly well-etched. Just before leaving her marital house, Radha stops to straighten a vase. When Sundar speaks of Radha, Gopal, in the midst of offering him a cigarette, momentarily withdraws the box.

Rajendra Kumar looks dashing in overcoats and is kept in rein. He corners a major share of sympathy by dying in the end.

Vyjayanthimala is, to put it simply, radiant. And the maturity with which she tackles her character, the insouciance as well as the agony, makes it one of commercial cinema's most unforgettable performances.

It is fun to see Raj Kapoor as the lighthearted human whirlwind who even dances a bit during O mehbooba; but he's more watchable as the broken, suspicious husband with the brittle smile and jagged mouth.

Tjah - go watch en dag du kan, og du har tre en halv til fire timer til overs til det ...

[ agger, Wed 14 Jun, :13:36: /film] - kommentar(er) - link

Kommentarer: