![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Sharaabi
Nogle film synes at have svært ved at beslutte sig for, om de skal fortælle en alvorlig historie eller om de skal være en komedie iblandet visse elementer af melodrama. Sharaabi er en sådan film, hvis emne egentlig er alvorligt nok, men som i det store og hele satser på komedien.
Vicky (spillet af Amitabh Bachchan) er søn af en rigmand, der gennem hele hans barndom aldrig har haft tid til ham - som lille fik han cognac i mælken, så faderen kunne tage sig af sine vigtige forretningsmøder, mens drengen sov.
Da Vicky bliver voksen har dette udviklet sig til et regulært misbrug - den ellers godhjertede Vicky render altid rundt med en større eller mindre kæp i øret og griner eller pjatter med sine drukvenner. Faderen (spillet af Pran) ser gennem fingre med hans udskejelser og holder ham velforsynet med penge, idet han ikke omgås sin søn af andre grunde end penge og forretninger.
Vickys megen morskab og latter er imidlertid naturligt nok hule indvendig, og i virkeligheden er han ulykkelig og bitter på sin far, hvis penge han ofte nok bruger på at hjælpe fattige og nødstedte på måder, som denne aldrig ville have gjort uden at få noget til gengæld, og som han gør alt for at ydmyge og stille i forlegenhed.
Da han en skønne dag møder skuespilleren og danserinden Meena (spillet af Jaya Prada), bliver han imidlertid forelsket til op over begge ører, hvilket fører ham ind i en masse forviklinger og i sidste ende fører til det endegyldige brud med faderen, som vil have ham gift mere standsmæssigt. Men hvor skal den unge fordrukne playboy nu gå hen, alene i verden og uden penge?
SHARAABIs emne er som sagt alvorligt nok, men selvom Vickys liv skildres som både udsvævende og tomt, ligesom de vers, han komponerer før mødet med Meena både halter og mangler rytme, er hovedvægten dog på den hurtige, let komiske underholdning med Amitabh Bachchans Vicky i absolut centrum: Vicky, der veloplagt laver sjov med sin far, betror sig til sin lærer og "stedfar" Munshi (Om Prakash) og kaster sig om halsen på Meena, der først ikke ved, hvad hun skal stille op med al denne opmærksomhed, men siden må overgive sig og forelsker sig i den unge dranker.
Hovedsagen er, at det virker: Instruktøren Prakash Mehra fortæller en veloplagt og flydende historie blandet med nogle aldeles pragtfulde og smukt timede sange, og hvis historiens mere alvorlige aspekter truer med at kamme over i melodramatisk pathos, tilgiver man det gerne, for man keder sig ikke et sekund i selskab med denne film - dens tre timer føles nærmere som halvanden.
En film, der skal ses for dens tempo, dens humor, dens sange og den veloplagte fortælleglæde, der lyser ud af de medvirkende.
SHARAABI, Indien 1984. Instrueret af Prakash Mehra med manuskript af Prakash Mehra og Kader Khan. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Basar Vest, Århus.