Swades

 

Mohan Bhargav (Shahrukh Khan) er ingeniør og arbejder hos NASA med opsætning af satelitter til meteorologiske observationer. Han har de sidste mange år ladet arbejdet fylde hele sit liv, men da han hører, at den gamle Kaveriamma (Kishori Balal), som passede ham, da han var lille, og som han ikke har set siden sine forældres død, er kommet på et plejehjem, føler han, at han har svigtet sin fortid. Han beslutter derfor at tage til Delhi og hente hende til USA, så han kan tage sig af hende.

Vel ankommen til Indien finder han imidlertid ud af, at Kaveriamma ikke længere er i plejehjemmet i Delhi, men er taget med en slægtning til i en landsby i Uttar Pradesh.

Denne slægtning viser sig at være hans gamle lege- og skolekammerat Gita (Gayatri Joshi), hvis forældre grundlagde skolen i Charanpur, og som havde brug for Kaveriammas hjælp efter hendes forældres død.

Kaveriamma er ikke umiddelbart begejstret for tanken om at tage til USA, og Gita har stadig brug for hendes hjælp, bl.a. fordi hendes skole er truet af lukning. Mohan beslutter at blive et par uger for at hjælpe med til at få Gitas affærer til at falde på plads, herunder at få alle landsbyens børn til at gå i skole, så de kan få en chance for at begå sig i det moderne samfund.

I løbet af de to uger får han det Indien, han kommer fra (og Gita, ikke mindst) tættere på, end han nogensinde havde drømt om, og da han efter utallige udsættelser vender tilbage til USA og sit arbejde på NASA, må han gøre op med sig selv, hvor det er, han hører til.

Swades er først og fremmest en meget smuk film, med en langsomt fremadskridende handling, der giver god mulighed for at lade Mohan (og tilskueren) synke langsomt, langsomt ned i Indiens og landsbyens landskaber, farver og mennesker.

En synken ned på både godt og ondt, ikke blot i skønhed og gammel kultur, men også i afgrundsdyb, fortvivlende fattigdom, overtro og komisk apati.

Mohan får ofte at vide, at en N.R.I. (Non Resident Indian, eller Non Returning Indian, som Gita et sted hånligt kalder ham) ikke bare kan komme og belære folk i landsbyen om deres liv og traditioner. Mohan mener på sin side, at landsbyboerne i for høj grad affinder sig med ting som fattigdom, strømafbrydelser, etc., eller i det højeste begrænser sig til at give andre skylden uden selv at gøre noget ved det. Med undertitlen We, the people kan SWADES måske siges at være en "reformistisk" pendant til RANG DE BASANTI; hvor sidstnævnte lod hovedpersonerne ty til vold i deres kamp mod korruption og uretfærdighed, hjælper ingeniøren Mohan landsbyen med at bygge et vandkraftværk, så man ikke længere skal plages af de evindelige strømafbrydelser.

Begge film rummer, hver fra deres vinkel, en klar opfordring til at gøre noget i stedet for blot at brokke sig og give andre skylden.

Filmen er som sagt meget smukt fotograferet, og de tre hovedpersoner passer fint i deres roller midt i et meget overbevisende indisk landsbymiljø, fra det gamle tempel med Ramas og Sitas fodaftryk over landsbyældstens hus til de kasteløse i hytten udenfor byen.

Et kapitel for sig er A.R. Rahmans musik - nogle er sangene går lige ind helt af sig selv, og underlægningsmusikken giver filmen igennem en unik, overbevisende stemning.

En film, der helt afgjort er værd at se (og høre) - og som trods den "fredelige" handling præsterer at komme meget vidt omkring på en morsom, underholdende og medrivende måde.

SWADES, Indien 2004. Manuskript og instruktion: Ashutosh Gowariker. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Basar Vest, Århus.

[ agger, Thu 25 May, :08:27: /film] - kommentar(er) - link

Kommentarer: