– fordi tiden kræver et MODSPIL

08. Mar 2005

The Grudge

 
The Grudge - DVD-omslag Gyserfilm er først og fremmest film, der er eller forsøger at være skræmmende eller uhyggelige; men naturligvis findes der gyserfilm af mange slags.

Der er gyserfilm, der er morsomme på et Tom og Jerry-agtigt plan - som f.eks. Sam Raimi's "Evil Dead 2" eller Peter Jackson's "Bad Taste" og "Braindead".

Så findes der gyserfilm, der er pågående og erotiske - et eksempel kunne være Hammers Dracula-film. Der findes gyserfilm med en satirisk dimension, for eksempel George Romero's "Dawn of the Dead", hvor det er svært ikke at se den menneskelige supermarkedskunde og shoppingcentergæst i zombiernes patetiske vaklen og afsøgen den sidste rest af menneskeligt liv.

Og så findes der gyserfilm, der er uhyggelige – rigtig uhyggelige; som transcenderer al morskab, al spænding, alt pjat, ved den helt elementære rædsel, de indgyder os.

Den japanske instruktør Takashi Shimizus nye film The Grudge hører til i den sidste kategori. Den er uhyggelig på samme måde som Kubricks "The Shining" og samme instruktørs "The Ring", men er helt sin egen:
En velfortalt spøgelseshistorie baseret på den japanske forestilling om Ju-On: At der, hvor nogen dør i en tilstand af voldsom ophidselse, frygt eller vrede, kan følelsen blive hængende og plage de endnu levende – og bag, sideløbende med historien, en krybende uhygge, en følelse af, at noget er galt og glimt af ansigter i krogene, som er langt, langt mere skræmmende end noget så banalt som et monster, der kan sønderrive en. Se den, hvis du tør - og vær advaret, hvis du har svage nerver og absolut ikke kan klare den slags!

Kommentarer: