Jeg har nu i et par dage villet skrive lidt om Facebook, det populære sociale websted, hvor man kan fortælle verden om, hvem man er, hvad man laver, møde gamle og nye venner og lege med alle mulige sjove små programmer.
Desværre er der så meget at sige, at det ikke lige bliver i aften, jeg kommer omkring det hele, og i øvrigt er det svært ikke at komme til at føle sig som lidt en af en Spielverderber.
Til den inkarnerede bruger af Facebook derfor blot dette: Har du set den del af Facebooks forretningsbetingelser eller "Terms of Use", hvori der står, at de til hver en tid har lov til at ændre dem, ganske som de har lyst, uden at informere dig?
Se selv, og prøv at holde dette:
By accessing or using our web site at www.facebook.com or the mobile version thereof (together the "Site") or by posting a Share Button on your site, you (the "User") signify that you have read, understand and agree to be bound by these Terms of Use ("Terms of Use" or "Agreement"), whether or not you are a registered member of Facebook.op mod dette:
We reserve the right, at our sole discretion, to change, modify, add, or delete portions of these Terms of Use at any time without further notice.Selvfølgelig gør det ikke siden mindre sjov at bruge, og selvfølgelig bestyres siden af rare mennesker, der aldrig kunne finde på at misbruge dine private data, som f.eks. hvor du bor, hvordan du ser ud, hvem der er dine venner, hvad du har skrevet til dem, osv. - selvfølgelig ikke.
Og selvfølgelig kunne ingen af Facebooks mange applikationer finde på at gøre noget ondt ved din computer - kan vi blive fri for den paranoia?
Men alligevel ... måske lidt due diligence var på sin plads.
(Tak til Kim Bach for at gøre mig opmærksom på tegneserien).