– fordi tiden kræver et MODSPIL

01. Aug 2006

Linux i august: Edubuntu 6.06

 


Edubuntu er en udgave af Ubuntu, som er beregnet til brug i skoler, og derfor også specielt rettet mod børn.

Dette betyder dels, at der er blevet plads til en lang række edutainment-programmer og at brugerfladen generelt er gjort mere børnevenlig, dels at der er sigtet mod et komplet office- og multimediesystem ud fra devisen én af hver:

Én officepakke (Open Office), én Internetbrowser (Firefox), ét videoredigeringsprogram (Kino), ét billedbehandlingsprogram (Gimp), ét desktop publishing-program (Scribus), osv.

Hvis man ser nærmere på vedlagte skærmbillede, vil man opdage, at brugerfladen ikke er på hverken engelsk eller dansk: Edubuntu udmærker sig ved at understøtte et meget stort antal sprog, som man kan skifte mellem blot ved at logge ud og logge ind igen, ligesom forskellige brugere på samme system problemfrit kan have hver deres foretrukne sprog.

Som udgangspunkt er Edubuntu derfor et meget flot og meget fuldstændigt børnevenligt system, der er sprængfyldt af programmer, der med garanti kan fange især mindre børns opmærksomhed i timevis.

Og som sådan står det med et godt udgangspunkt for at blive dét skolerelaterede operativsystem, det gerne vil være - hvor forskellige mindre børnevenlige og mere tekniske omstændigheder som skemalægning, kalenderfunktioner, fremmøderegistrering og netværk med stærke servere og svage (= gamle) klienter også spiller en ikke ubetydelig rolle.

Mere herom i et fremtidigt indlæg - indtil videre blot hatten af for en usædvanligt slagkraftig "børnevenlig" udgave af et generelt ret slagkraftigt bud på "alt, hvad man har brug for" til hjemmecomputeren.

Kommentarer: