Bekæmp Irans internetcensur med din computer
Pressemeddelelse fra IT-politisk Forening:
BEKÆMP IRANS INTERNETCENSUR MED DIN COMPUTER
Når man ser billeder og videoer, der er smuglet ud af Iran via internettet, kommer man uvilkårligt til at tænke: "Kan jeg hjælpe iranerne med at omgå censur?"
"Vi bor i et land, hvor det er lovligt at omgå censur," siger Ole Tange. "Ved blot at installere et program, kan man som dansker hjælpe folk, der er censurerede, med at få uhindret adgang til internettet."
Det er ikke kun Iran, der censurerer internettet. Også Burma, Nordkorea, Cuba og mange flere kan være med.
Et af programmerne til at omgå censur hedder Tor. Siden 13. juni er forbruget af Tor fra Iran ti-doblet. Tor-projektet er afhængig af at frivillige kører programmet på deres computere, så brugerne af Tor kan få internetadgang via din computer. Jo flere, der kører Tor (også i Danmark), desto bedre mulighed har folk i hele verden for at omgå censuren.
Tor er gratis, kan installeres på få minutter og kræver ikke store ressourcer af computeren.
Hvis du ikke kan få det til at virke, så tag din bærbare computer med til IT-Politisk Forenings installationsaften hos:
Ange Optimization
Hovedvagtsgade 6,5tv
Ved Kongens Nytorv
Torsdag d. 2009-07-02 kl. 19
IT-Politisk Forening har udgivet en privatlivs CD, som bruger Tor til at hente websider uden om censuren.
Sådan installerer du Tor:
• http://itpol.dk/
• https://www.sesawe.net/Setting-up-a-Tor-Bridge.html
Tor forbruget fra Iran er ti-doblet:
• https://blog.torproject.org/files/new_tor_clients_from_iranian_ip_space.png
• https://blog.torproject.org/blog/measuring-tor-and-iran
Tor-projektet
• http://www.torproject.org/
IT-Politisk Forenings privatlivs CD, Polippix:
• http://www.polippix.org/
Om IT-Politisk Forening
• http://itpol.dk/
IT-Politisk Forening arbejder for at indsamle viden om IT og formidle den til politikere og samfundet, for at give det bedst mulige grundlag for lovgivning. Vi er uafhængige af partipolitik og taler derfor løbende med politikere fra samtlige partier. Alle kan blive medlem. Det koster kun 100 kr om året. Vi tager gerne ud og holder foredrag på skoler, i foreninger og lignende.
Illustration: Robin Good's Guide To Circumvention Technologies And Anonymous Browsing