![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Databasestaten
Den canadiske science fiction-forfatter Cory Doctorow fortæller i en ny artikel på Faklen.dk om sin utryghed ved Storbritanniens udvikling hen mod det totale overvågningssamfund, ikke mindst afført af stramninger indført under henvisning til "terrortruslen".
Men også samfundets almindelige udvikling giver anledning til bekymring: Overvågningskameraer overalt, grundløse visitationer, fotoforbud og som det seneste indførelse af obligatoriske ID-kort med biometriske data, der kan fjernaflæses via en RFID-chip.
Doctorow skriver bl.a.:
Det ID-kort, som jeg vil få udstedt, næste gang jeg fornyr mit visum, vil være knyttet til alle mine daglige aktiviteter: Lægebesøg, brug af offentlig transport, bankforretninger, skat - én enkelt identifikator, der for altid vil følge mig gennem tid og rum. Det således indsamlede dossier vil blive administreret af de samme instanser, som alene det seneste år har mistet (bogstaveligt talt) snesevis af millioner af optegnelser om folk i Storbritannien ...Det lyder mildt sagt uhyggeligt, når man skriver det alt sammen op på én gang. Hvordan ser det ud her i Danmark?
[ID-kortet] er en del af en enestående og hidtil uset plan om at bruge moderne teknologi til at udspionere og kontrollere menneskers færden i Storbritannien. Vore internetforbindelser bliver censureret og aflyttet af annoncører. Snart vil vore internetudbydere blive tvunget til at registrere og gemme oplysninger om al vores aktivitet online, så regeringer, ansatte med for megen tid eller enhver forbryder, der kan hacke eller bestikke sig ind i overvågningsdatabaserne, kan snage i dem. Vores billede bliver taget hundredevis af gange, hver gang vi går uden for en dør. Vore nummerplader bliver fotograferet hundredevis af gange af trafikkameraer, hvilket skaber et kort over, hvor vi har været henne. Oplysningerne på vore Oyster-kort registreres og stilles til rådighed for politi, spioner, forbrydere og hvem der nu ellers måtte være i stand til at få fat på dem.
Vi kan anholdes og tilbageholdes i ugevis uden sigtelse. Regeringen fortæller akademikere, hvilke frit tilgængelige oplysninger om terrorister, de har lov til at studere, og hvilke, de ikke må se på.
Vi opfordres til at udspionere vore naboer og indberette deres mistænkelige aktiviteter. Vi kan blive standset og visiteret uden særlig mistanke, og under disse visitationer kan og vil politifolk undersøge sådanne ting som de bøger, vi læser, og personlige notater, vi har skrevet.
Svaret er, at vi allerede har det meste af denne overvågning på plads, selv om der mangler vigtige elementer, og vi derfor trods alt ikke er så langt som Storbritannien.
Men ikke desto mindre:
- Ideen om "én enkelt identifikator", der knytter os til alle vore daglige gøremål og skal bruges i alle sammenhænge, er allerede til dels implementeret ved hjælp af personnummersystemet. Personnummeret gør det muligt at følge os meget tæt og i en grad, som mange udlændinge finder uacceptabel.
- Personnummeret skal dog stadig ikke bruges i forbindelse med offentlig transport, og vi har ikke pligt til at bære legitimation. Hvad Doctorow beskriver, svarer til de gamle danske ideer om at indføre et "borgerkort", som også ville skabe et konstant, elektronisk spor, så staten ville kunne følge os minut for minut.
- Virkelig skræmmende er brugen af RFID-chips. RFID-teknologien er egentlig beregnet på at spore varer på et varelager og kan også bruges til tyverisikring. Hvis det er obligatorisk at gå med sådanne ID-kort med fulde biometriske data (fingeraftryk, foto, iris-scan og i Danmark personnummer), kan alle byboers færden overvåges konstant ved at opstille læsere med 50-100 meters mellemrum, og ved strategisk opstilling kunne man opnå et meget fuldstændigt billede med meget færre læsere.
- I Danmark bliver vore Internetforbindelser allerede censureret via politiets og Red Barnets børnepornofilter, der endnu formelt er "frivilligt", men fungerer efter præcist samme principper, som i Kina anvendes til politisk motiveret censur.
- Vore Internetforbindelser bliver ikke aflyttet af annoncører, men til gengæld bliver alle oplysninger om, hvilke hjemmeside vi besøger, hvilke emails vi får og hvem vi ringer til gemt, så staten kan tage oplysningerne frem ved lejlighed. For så vidt du bruger nogen af disse medier, ligger dit privatliv åbent for statens inspektion.
- I Danmark kan vi dog endnu ikke tilbageholdes i 42 dage eller overhovedet i ugevis uden sigtelse.
- Der er til gengæld indført "visitationszoner" flere steder i landet, hvor Retsplejeloven reelt er sat ud af kraft, og politiet har lov til at visitere hvem som helst uden begrundelse, en bemyndigelse, der ikke sjældent bliver brugt til racistisk chikane af indvandrere og andre udsatte grupper. Politiet indrømmer ligefrem selv, at visitationszonerne giver mindelse om totalitære stater. Adspurgt, om ikke de mange visitationszoner i København kunne få én til at tænke på Østeuropa i gamle dage, svarede chefkriminalinspektør Per Larsen f.eks. således, som citeret i Politiken 15.12.2007: "Det er da rigtigt... det er vi også meget opmærksomme på, for vi ønsker ikke tilstande, som vi så i det gamle Østeuropa. Men på den anden side vil vi gerne bruge de instrumenter, vi har fået, til at prøve at sikre borgerne så meget tryghed så muligt". (Hvad var det nu, Benjamin Franklin sagde om frihed for tryghed?).
- Vi bliver til gengæld ikke opfordret til at angive hinanden i en grad, som det sker i Storbritannien, vore gader er heller ikke i samme grad fyldt med overvågningskameraer, ligesom regeringen (endnu) ikke har planer om at registrere alle bilture i en national database.
Hvis vi i Danmark for alvor skal være og forblive fri for utidig statslig indblanding i lovlydige menneskers private anliggender, vil det være nødvendigt at
- afskaffe logningsdirektivet og standse logningen
- afskaffe "børnepornofiltret" og i stedet bekæmpe denne form for kriminalitet med traditionel, politimæssig efterforskning i stedet for med censur
- afskaffe begrebet "visitationszoner" samt alle de andre "terror-" og "bande-" relaterede juridiske nyskabelser, der er indført siden 2001
Og hvad overvågningen angår, kan det næppe vare længe. ID-kort med RFID-chips svarer, som det vil forstås, reelt til en slags elektronisk fodlænke.
En vigtig pointe hos Doctorow: Fanger med fodlænker er simpelt hen betatestere for en teknologi, staten i sidste ende gerne så os alle udstyret med. Hvis ikke nogen trækker meget hårdt i nødbremsen, vil Storbritannien i løbet af få år reelt være omdannet til en reel politistat, et overvågningssamfund så totalt, at det nok er det nærmeste, man kan komme på et åbent fængsel.
Og Danmark ...? Som det vil forstås, er vi allerede gået længere ad denne vej, end de fleste umiddelbart gør sig klart. Hvis ikke vi stopper op nu eller meget snart, kan det også let blive for sent her.
Update, 11.10:
Ole Wolf har i en række kommentarer gjort opmærksom på, at der er tvivl om, hvorvidt RFID-kort pålideligt kan læses på afstand, og at det derfor er tvivlsomt at bruge dem til systematisk overvågning ("fodlænker"), som jeg lægger op til.
Bemærk dog, at Wolf ikke har ret i, at disse kort kun kan aflæses på få centimeters afstand – selvom hans beregninger ser besnærende ud, må der altså være noget galt med de antagelser, der ligger til grund. RFID-teknologi med følsomme oplysninger vil altid udgøre en stor risiko, da oplysningerne let kan opsnappes og klones - i lufthavnen, på gaden, i undergrundsbanen. RFID-baserede ID-kort og de tilhørende problemer er derfor noget, vi vil vende tilbage til i et senere indlæg.
Update, 14.10:
Præcisering: Wolf sagde, som han selv gør opmærksom på i en kommentar, ikke rent faktisk, at RFID-kort ikke kan læses på mere end få centimeters afstand.
Vi giver ordet til ham selv:
Jeg siger, at rent praktisk (dvs. hvor overvejelser omkring dimensionering af læse-apparaturet spiller ind) ville det ikke kunne lade sig gøre, hvis der skulle foretages systematisk overvågning. Man kan sagtens lave en læser, der er tre meter i diameter, og dermed læse kortene uden at skulle advisere elværket først, men det er altså ikke specielt diskret eller kosteffektivt at have sådan nogen apparater stående for hver 100 meter.Jeg vil komme ind på denne problematik i det lovede indlæg om RFID-teknologien og dens anvendelighed i forbindelse med følsomme data og dokumenter.
Læs også:
- Databasestaten - Doctorows artikel på Faklen.dk
- Artikler om overvågning på modspil.dk