Richard Stallman om fri software og politik

 

Indymedia Madrid har bragt et interview med Richard Stallman, grundlægger af fri software-bevægelsen og årsagen til at der i dag overhovedet findes Open Source-programmer, om de politiske aspekter af fri software i dag.

Det fungerer som en fin lille præsentation af mange af de lidt mere politiske aspekter af fri/Open Source software, hvorfor jeg tillader mig at gengive det her:

Interviewer: Vi er glade for, at du kan være her i dag, så du kan svare på vores spørgsmål og give os en chance for at tale med dig. Først vil jeg gerne spørge, hvad man mener med ordet "fri", når man taler om "fri software"?

Stallman: Fri software betyder, at brugeren har friheden til at undersøge, hvad programmet laver, til at ændre programmet, som han har lyst til, til at give programmet videre for at hjælpe sin næste og til at deltage i programmets udvikling ved at udsende nye, forbedrede versioner.

Friheden til at hjælpe sig selv, friheden til at hjælpe sin næste og friheden til at hjælpe hele samfundet, men det er bare en anden måde at beskrive de samme friheder på: Friheden til at hjælpe sig selv er friheden til at undersøge programmet og ændre det, friheden til at hjælpe sin næste er friheden til at give programmet videre til andre, og friheden til at hjælpe hele samfundet er friheden til at udsende ændrede versioner.

I: Hvad er forholdet mellem den nuværende fri software-bevægelse og hacker-samfundene i 70erne og 80erne?

Stallman: Der er et åndeligt slægtskab. Hackersamfundet var en gruppe af programmører, der delte deres programmer og det var sådan,jeg selv havde lært at leve – et liv, hvor programmerne var fælles og man samarbejdede, og det liv holdt jeg meget af. Det andet liv, vi endte med at få – det delte liv med proprietær software – afskyede jeg så meget, at jeg ikke kunne acceptere det, og derfor var jeg nødt til at dedikere mit liv til at skabe en ny gruppe, der kunne samarbejde.

I: Tror du, at fri software-bevægelsen vil blive eller allerede er en politisk bevægelse?

Stallman: Altid! Den har altid, lige fra starten været en politisk bevægelse. I begyndelsen var dens arbejde ikke et politisk arbejde men bestod i at skrive programmer, og det meste af arbejdet består stadig i at skrive programmer. Idag kan vi bare ikke længere nøjes med at skrive frie programmer, for nu har vi deciderede, erklærede fjender.

I begyndelsen havde vi ingen fjender; der var ingen, der forsøgte at forhindre os i at udvikle fri software, og derfor var der først og fremmest en masse programmer, vi var nødt til at få skrevet, før vi kunne bruge vores computere i et frit samfund.

I dag er der firmaer som Microsoft, der selv betegner sig som vores fjender, og som giver udtryk for, at de har til hensigt at angribe os. Det er ikke nogen hemmelighed, det er ikke bare noget, vi bilder os ind, det er helt åbenlyst.

De forsøger at få indført love, der ville forbyde vores arbejde, og derfor er vi nu nødt til at handle mere traditionelt politisk mod disse love; men samtidig er vi nødt til at blive ved med at udvikle frie programmer.

I: Hvilke muligheder ser du i indførelsen af en borgerløn eller i, at offentlige institutioner giver en eller anden form for støtte til programmørerne?

Stallman: “Borgerløn” - hvad betyder det?

I: Øh ... "basic income"? Det er et forslag, man arbejder med i nogle lande – ideen er, at man giver en vis indtægt...

Stallman: At man giver alle mennesker en vis, grundlæggende mimumsindtægt. Det ville være rigtig godt for fri software – også for kunsten!

PATENTER

Stallman: En af de myter, jeg gerne vil aflive, er myten om, at patenter kan beskytte den lille opfinder – geniet, der er ved at dø af sult.

Ifølge myten er der en genial opfinder, der i mange år har været lige ved at dø af sult, mens han var ved at opfinde en bedre måde at gøre – et eller andet – på. I samme øjeblik, produktet kommer ud på markedet er der et stort firma, der udsender et konkurrerende, identisk produkt og tager hele markedet – og opfinderen dør af sult.

Denne situation har ikke meget med virkeligheden at gøre, hvor de vigtige ideer normalt opstår i grupper, og hvor computergenier normalt godt kan få arbejde, så de ikke behøver at dø af sult.

Små firmaer har også en række fordele – de kan f.eks. hurtigere sadle om og satse på et andet forretningsområde eller produkt – som betyder, at en sådan konkurrence slet ikke behøver at betyde, at det lille firma vil fejle.

Myten anfører nu, at den lille opfinder kan udtage et patent for at beskytte sig mod unfair konkurrence fra IBM. Men virker det monstro?

Hvis den lille opfinder siger til IBM: "Nej, I kan ikke konkurrere mod mig på det her område, jeg har et patent", så siger IBM: "Nej, hvor yndigt – ét patent! Vi har ti patenter, som dit produkt er omfattet af – skal vi bytte?" Og på den måde kan IBM skaffe sig adgang til andres patenter, og på den måde kan de sagtens konkurrere mod den lille opfinder. Patentet beskytter ham ikke.

At udvikle software under et patentsystem er som at gå hen over et område med landminer. For hvert enkelt skridt er sandsynligheden for at ramme et patent ret lille, men det er farligt at krydse hele området.

I: Vi ved godt, at du ikke bryder dig om at spille profet, men hvordan tror du, det kommer til at gå i fremtiden med fri software og med projektet for et frit cyberspace?

Stallman: Jeg kan forestille mig adskillige fremtider – nogle, hvor vi vinder, og andre hvor vi taber. Det afhænger af, hvad folk gør. Hvis folk hjælper os, er det meget muligt, at vi vinder; hvis de ikke vil deltage, er det meget muligt, at vi taber, nu vi har magtfulde fjender som f.eks. Microsoft.

Se hele interviewet (spansk).

Du kan læse mere om Stallmans tanker om fri software og hvorfor det er vigtigt i hans bog Free Software, Free Society, der både kan købes på papir og læses gratis online.

[ agger, Sun 02 Sep, :11:58: /itpolitik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: