![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Da Vinci mysteriet - et notat
Jeg har længe villet skrive noget om Dan Browns vidtberømte bog The Da Vinci Code, men har ikke rigtig fået taget mig sammen.
Nu har Rune Engelbreth Larsen til gengæld været så venlig at komme mig i forkøbet med en lang, men ganske fremragende artikel om selvsamme, Da Vinci mysteriet og den guddommelige kvindelighed, hvor han får sagt det meste af, hvad jeg selv gerne ville sige - og en hel del mere.
The Da Vinci Code er i udgangspunktet en hæsblæsende knaldroman, med masser af cliffhangers og gåder, nærmest som én lang flugtscene. Hovedpersonen er en opvakt akademiker, der kunne betegnes som en lidt mere passiv udgave af Indiana Jones. Handlingen er (som kriminal- eller spændingsroman betragtet) ganske medrivende ca. halvdelen af bogen, hvorefter i al fald jeg begyndte at køre træt i de korte kapitlers og ustandselige cliffhangers monotoni.
Mere problematisk er det aspekt, som nok først og fremmest har givet denne i bedste fald effektive thriller dens millioner af læsere, nemlig dens bud på en revision af kirkehistorien, som hviler på en noget overfladisk research, hvorom Engelbreth Larsen skriver:
Umiddelbart før romanens hæsblæsende handlingsforløb tager sin begyndelse, finder vi en side med overskriften »Fakta«. Her fremgår det bl.a., at den hemmelige loge, Priory of Sion, der er historiens omdrejningspunkt, har eksisteret siden 1099, og at den blandt sine ledere har talt så prominente skikkelser som Isaac Newton, Victor Hugo og Leonardo da Vinci.Men dette er blot ét af de aspekter, som denne bog og kontroversen omkring den rejser, og Engelbreth Larsen kommer ganske vidt omkring, inden han kan konkludere, at
Der henvises i den forbindelse til et dokument under betegnelsen Les Dossiers Secrets, som blev fundet på Nationalbiblioteket i Paris i 1975 – og for at der ikke skal være noget at tage fejl af, fastslår forfatteren: »Alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i denne roman er korrekte.«
(...)
Det er selvfølgelig en triviel kendsgerning, at de i forvejen verdenskendte værker af Leonardo da Vinci m.m. eksisterer, men som vi skal vende tilbage til, er det er ikke uden videre sandt, at »fortolkningen« af those ideas, som bogens personer fremlægger og diskuterer, er overladt til læseren - i det mindste er præmisserne herfor omhyggeligt tilrettelagt af forfatteren, så bogen ikke lader mange fortolkningsspørgsmål stå åbne, men derimod prætenderer at give alle svarene.
Det er f.eks. ikke en blot og bar »faktuel« oplysning at fastslå, at alle dokumenter eksisterer, eftersom det mest centrale dokument for bogens konspirationsteori, Les Dossiers Secrets netop er en forfalskning (men naturligvis ikke af den grund ophører med at eksistere), som er fabrikeret og plantet på forskellige bibilioteker i Frankrig af en vis Philippe Toscan du Plantier - alias Pierre Plantard (som vi vender tilbage til).
(...)
... ét er at lade sig inspirere af den understrøm af historiske traditioner, der pibler frem under den officielle historieskrivning, og sagligt udfordre eller så tvivl ved vedtagne »fakta« og teorier - eller med et kunstnerisk formål for øje bruge det som et spekulativt gimmick. Noget andet at hæve det mest fantasifulde tankespind til ny, historisk sandhed.
(...)
Hvis nogen skulle være i tvivl, har Priory of Sion aldrig nogen sinde haft Leonardo da Vinci og Isaac Newton eller de øvrige kulturpersonligheder som »stormestre« - navnet er muligvis lånt fra en katolsk munkeorden, Ordre de Notre Dame de Sion, som blev nedlagt og indrulleret i Jesuitterordenen i 1617.
Da Vinci mysteriet er en bog, der i kraft af dens helt særlige »faktuelle« iscenesættelse lover langt mere, end den er i stand til at indfri - og i mange henseender misinformerer mere, end den informerer. Men den tager også fat i væsentlige dele af vor kulturarv, som kan få flere til at interessere sig for filosofi-, kunst- og kulturhistorien som sådan. Og som selv med sin blanding af spekulativ sensationalisme og oprigtig indignation på kvindens vegne (trods alt) genåbner en betydningsfuld kirke- og kulturkamp.Hele artiklen er nok et klik og en tanke værd - go read! Selve bogen kan jeg ikke rigtig få mig til at anbefale - det er min ærlige mening, at Dan Brown kunne og burde have gjort det bedre.
Ønsker man at læse mere om den svindel, der danner baggrund for The Da Vinci Code og i denne opløftes til sandhed, kan man med fordel begynde her.