![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
This Perfect Day
Fagre nye elektronverden af Ira Levin (kendt fra bl.a. Rosemary's Baby og Sliver) kan i øjeblikket findes temmelig billigt i assorterede tilbudskasser. Det drejer sig om en af de mest bizarre og dog mest uhyggeligt rammende dystopier, jeg kender.
Den foregår i et fremtidssamfund, hvor borgernes - medlemmernes - adfærd overvåges og reguleres nøje af den centrale elektronhjerne Uni-El (the mother of all mainframes) i samarbejde med den rådgiver, alle medlemmer får tildelt et ugentligt møde med.
Et medlem er produktivt og tilfreds, og skal i fritiden passe sit TV og autoriserede lørdagsknald - det tilstræbes, at medlemmer så vidt muligt ser ens ud og opfører sig og tænker ens, hvilket så vidt muligt sikres af en blanding af genetisk manipulation, omhyggelig udvælgelse af, hvem der får lov at formere sig, og månedlige medicinske behandlinger, der forhindrer kvinder i at få bryster og menstruation, mænd i at få skæg, dæmper den seksuelle lyst og sikrer, at medlemmet går gennem tilværelsen med et evig, saligt smil.
Enhver afvigelse fra normen, ethvert tegn på utilfredshed, uro eller stillen spørgsmålstegn ved samfundets indretning eller Uni-Els visdom betragtes som sygdom, som medlemmet omgående må fortælle sin rådgiver om - og som altid kan klares ved en indberetning til Uni fra rådgiveren og måske en ekstra behandling.
Bogens hovedperson hedder Chip, et navn han har fået af sin oprørske bedstefar - Chip som i "a chip off the old block" (et gammeldags, utilpasset og utilpasseligt menneske) men måske også med en "chip on his shoulder".
I alle tilfælde drives han uafladeligt og kompromisløst mod oprør, had og modvilje mod Uni-El og en gennemkontrolleret tilværelse; han bliver syg og finder sig først til rette hos en lille gruppe fritænkere, der lærer ham at narre Uni og holder møder, hvor de dyrker mere intens sex end Uni accepterer og svælger i minder fra gamle dage.
Da Chip presser på for at gå længere, undslippe til de få frie, isolerede øer og i sidste ende befri alle mennesker fra Unis herredømme, springer den lille gruppes leder fra: En kompromisløs oprører, der truer de privilegier, den intellektuelle dissident efter lang tids kamp har tilranet sig selv og sine, er i sidste ende værre end selve det undertrykkende system:
... dér har du grunden til, at jeg rådede dig fra at spilde tid på de bøger. Vi kan ikke stille noget som helst op. Vi lever i Unis verden - kan du da ikke få det ind i dit hoved? Verden blev betingelsesløst overladt til Uni-El for halvtreds år siden, og Uni har i sinde fortsat at løse sine opgaver og sprede den bandsatte Familie i hele universet - og vi bliver ved med at løse vores opgaver, indbefattet pligten til at dø i en alder af toogtres og ikke forsømme fra vores TV-udsendelser. Nej, broder, den eneste frihed, vi kan gøre os noget håb om at opnå, har vi her i form af en pibe tobak, et par vitser og et og andet ekstra knald. Lad os nu bare ikke sætte det på spil, som vi har skaffet os, vel?Chip er dog en oprører af en ganske anden støbning end denne gamle sofasocialist, og herom handler bogen: Læs den, hvis du tør.
Ira Levin: This Perfect Day, 1996. Da. udgave Fagre nye elektronverden 1970, 2. udgave 1989. Oversat af Michael Tejn.