– fordi tiden kræver et MODSPIL

31. Jul 2006

Blogging med et menneskeligt ansigt

 
Ved stranden i Risskov

Webguruen Jakob Nielsen, der imponerer nogle og irriterer andre, har opstillet en top 10-liste over de største designfejl, en blog kan have - og prominent på listen figurerer No Author Photo:
A photo is important for two reasons:
  • It offers a more personable impression of the author. You enhance your credibility by the simple fact that you're not trying to hide. Also, users relate more easily to somebody they've seen.
  • It connects the virtual and physical worlds. People who've met you before will recognize your photo, and people who've read your site will recognize you when you meet in person (say, at a conference -- or the company cafeteria if you're an intranet blogger).
Vel, her på bloggen kan jeg ikke love, at vi har tænkt os at inkorporere et frimærkeagtigt billede af teamet bag i det faste design, men ovenstående kan måske give et indtryk, og måske Nielsen har ret i, at det styrker ens tankers gennemslagskraft.

Men ellers er formålet med denne update såmænd blot at varsle, hvad man kan forvente at se på denne hjemmeside den næste måneds tid eller så, og jeg kan i den forbindelse afsløre, at august vil blive en temamåned tilegnet fri software.

Dette betyder ikke, at vi har tænkt os at glemme alle mulige andre interessante, sære eller umulige ting, man også kunne skrive om, men at vi så vidt muligt vil bestræbe os på dagligt at have en lille historie om ét eller andet aspekt af fri/Open source-software. Til den ende vil der snart blive oprettet en ny kategori kaldet IT og teknologi, der kan indeholde IT-(især fri/Open Source software-)relateret stof også over i det mere tekniske.

Dette, dels fordi det er spændende, og dels fordi det er vigtigt af ideologiske og økonomiske grunde. Dybest set handler det om, hvilken type samfund vi gerne vil leve i - hvor proprietære, monopoliserede programmer trækker i retning af et lukket samfund, hvor der er nødt til at være restriktioner på alting, og fri software trækker i retning af et frit og åbent samfund.

Der er andet i livet end software - men software er ved at blive en stedse vigtigere del af flere og flere menneskers hverdag. Og derfor vil vi bruge denne temamåned på at gå ind på i hvert fald nogle få forhåbentlig interessante aspekter af dette overraskende store og komplekse område.

Kommentarer: