YANKOTB og andet nyt
Yet another new kid on the Blog: Eigils Blog er en nystartet weblog, som indtil videre først og fremmest er lovende - i et glimrende indlæg (det nyeste) analyserer Eigil Møller sig frem til, at Per Stig Møller er Gud:
Kombineres følgende to presseklip får vi måske forklaringen på regeringens ufejlbarlighed! Først kom følgende meddelelse:Hvis jeg må sige noget, ville det være en fordel, om et indlæg som dette linkede til de artikler, der refereres eller angiver kilde, hvis det er fra en papiravis; så kan vi andre også hugge såvel citat som kildeangivelse ... men ellers glæder jeg mig til at se, hvad fremtiden vil bringe på Eigils Blog.
"Situationen i Irak har udviklet sig til regulær borgerkrig, mener Iraks tidligere regeringsleder Iyad Allawi. "Det er ulykkeligt, at vi er i borgerkrig. Hver dag dør i gennemsnit 50 til 60 mennesker. Hvis man ikke kan kalde det en borgerkrig, så må Gud vide, hvad en borgerkrig er", siger han til den britiske tv-station BBC."
Knap var den kommet i mediecirkulation før den altid årvågne (specielt i internationale spørgsmål) danske regering var på pletten:
"Per Stig: Der er ikke borgerkrig i Irak"
Konklusionen er enkel ... men hvem eller hvad er Fogh så? Hans profet?
Janne Onslev skriver i en kommentar til mit indlæg fra i går om Wafa Sultan:
Kunne det ikke tænkes, at fruen bare har et helt almindeligt kritisk syn på islam, uden at hun dermed skal gøres til muslimhader eller andet i den dur. Det med at gøre kritikere til nye racehadere, er en anløben strategi. Der er mange, der ikke mere lytter i den retning. Beklager. Fordi flaskerne er nye, er indholdet stadig det samme hos mange, der gerne vil gøre sig selv til uundværlige værger for muslimer.Vel, selvom der måske er mere i det end den rene karrieretænkning, der satiriseres over i det indlæg fra 'Aqoul, jeg citerede, kan jeg ikke rigtig betragte fr. Sultan som en person med et "helt almindeligt kritisk syn på islam". Hun er alt, alt for skinger i sin kritik til at være konstruktiv, og selvom det selvfølgelig er sympatisk, at en araber vil tale jødernes sag på Al-Jazeera, er hendes totale hvidvaskning af Israel for enhver forbrydelse - i en grad, så hun benægter at israelerne nogensinde har ødelagt en kirke eller at nogen israeler nogensinde har myrdet arabere i terrorangreb (begge dele er sket flere gange) - temmelig utrolig, specielt når hun taler direkte til seere i Mellemøsten, der mildest talt må have undret sig noget over hendes udtalelser.
Lyt til HVAD hun siger og lad de motiver, som du digter, hun har, ligge for en stund. Gå ikke efter personen, men lyt til indholdet. Det ville være venligt og frugtbart. Hold en spin-fri dag.
(Jfr. også mit andet indlæg om emnet tidligere på dagen).
Den eneste mulige forklaring er, at hun reelt slet ikke henvender sig til folk i Mellemøsten, men til den islam-kritiske højrefløj i Vesten.
Og for at apellere til den målgruppe ved hun udmærket, at hun må være så frådende anti-islamisk og samtidig Israel-og-USA-venlig som muligt; så kan hun nemlig bruges som en "de-siger-jo-selv"-marionet.
Hvorved hun bliver endnu et eksempel på, hvad en reel kritik af islamismen og den islamiske verden i dag ikke har brug for: Et nyt, tomt tågehorn, en ny Irshad Manji eller Ayaan Hirsi Ali.
Men betyder det da, at jeg mener, man slet ikke har lov til at fremsætte nogen kritik af islam og/eller muslimer? Nej, selvfølgelig mener jeg ikke det, og der foregår da også en livlig debat både i Mellemøsten og i de islamiske samfund i vesten. Et eksempel på en konstruktiv moderat (som "islamkritikerne" følgelig hader, fordi han rent faktisk siger noget fornuftigt) er Tariq Ramadan, som bl.a. lægger vægt på islams og Vestens fælles værdier og på, at muslimer ikke bør give Vesten skylden for deres problemer.
Men der er mange andre eksempler.
Så jo: Selvfølgelig mener jeg, at kritik af muslimer, den islamiske verden af i dag, islam historisk eller for den sags skyld som sådan kan have sin berettigelse. Ønsker man at komme nogen vegne med en sådan kritik, er man imidlertid nødt til at vide noget om, hvad det er, man kritiserer, og her kan diverse "islamkritikeres" forsimplinger - at religionen/kulturen skulle være "barbarisk" eller "en totalitær ideologi" eller hvad vi nu ellers nåede at høre, før vores ører faldt af - ikke helt gøre det.
At påstå, at islam var "en totalitær ideologi" fra sin udformning i 'Abbasidernes og 'Ummayadernes kalifater er noget historieløst sludder. Men hvad er/var den så, siden dengang? Hvordan kunne nogle arabiske stammer erobre hele Mellemøsten i en krig, der dybest set ikke var ret meget andet end et forvokset plyndringstogt, og hvorfor gjorde de det? Og hvilken form for samfund grundlagde de, og hvad er tiltrækningen ved det bagvedliggende livssyn, at det har haft så godt tag i så mange lige siden?
Se, alt det og meget mere måtte man først begynde at forstå - så man kunne begynde at forstå, hvordan de mennesker, man så gerne vil kritisere, rent faktisk ser ud indeni.
"Islamkritikerne" kan kun bibringe os fordomme og lægge forståelse og dialog for had, og folk som Sultan, Manji og Hirsi Ali opfylder så den funktion at bekræfte disse fordomme og legitimere det i sidste ende racistiske had, der ligger bag den i Danmark så udbredte "islamkritik".
Flere nyheder: Som nogen vil have bemærket, har jeg ændret hovedsiden til at omfatte de 20 sidste indlæg i stedet for de 10 sidste. Jeg synes, det passer bedre ... hvis nogen får alvorlige problemer med sidens load-tider af den grund, hører jeg gerne om det; så må jeg jo overveje sagen.
PS: Nåh ja, billedet. Egentlig mest et eksperiment: Som noget nyt vil jeg indsætte billedet i alle indlæg, der fortæller om nyheder og ændringer på hjemmesiden, beklager frekvensen af indlæg og al den slags - fordi jeg så taler direkte til mine læsere om, hvad der foregår.