Brådne kar?

 
Nu vil jeg gerne indrømme, at jeg som udgangspunkt ikke har lyst til at være unødigt negativ overfor det danske forsvar.

Ikke sådan at forstå, at jeg er særligt begejstret for forsvaret som institution eller for militær i det hele taget, men i den forstand, at jeg traditionelt har anset danske officerer for at være veluddannede, seriøse og med et klart blik for betydningen af krigens love, herunder Geneve-konventionerne.

Men måske det er gået tilbage for dem? I hver fald skriver Politiken, at parolen nu i stedet er blevet Dræb og undgå fanger:

Omkring 150 værnepligtige på Varde Kaserne blev opfordret til at dræbe frem for at tage krigsfanger, da de blev undervist i Genèvekonventionens afsnit om krigsfanger. Med begrundelsen [sic!], at en fangelejr var en spejderlejr.

"[Premierløjtnanten] forklarede, at fanger skal have de samme betingelser som danske soldater, der blev taget til fange. Derfor mente han, at man kunne sammenligne en krigsfangelejr med en spejderlejr. Fanger har det for godt. Derfor skulle vi sørge for at ramme rigtigt og dræbe, for så undgår vi at tage krigsfanger",

som en af de værnepligtige fortæller.

Ifølge den værnepligtige Jeppe Nybye er tonen blandt værnepligtige og befalingsmænd afstumpet i en grad, som man næppe ville acceptere andre steder i samfundet - om forholdene for kvindelige soldater konkluderer han ligefrem, at "kvinder er forsvarets perkere".

Nybye skriver i et debatindlæg:

Ram rigtigt, så undgår man krigsfanger!
(...)
I løbet af de fire måneder jeg var indkaldt som værnepligtig soldat i Danske Artilleri Regiment i Varde, var det ikke første gang, at jeg blev vidne til befalingsmænd, der kom med bemærkninger, der absolut ikke stemmer overens med de idealer, som man i Danmark mener at være fortaler for.

At udtalelserne så kom fra beskytterne af disse idealer, 'det danske forsvar', gør det ikke meget bedre. Efter at have aftjent min værnepligt kan det ikke længere undre mig, at en sag som den om Anne Mette Hommel kan forefindes, når en så patetisk gennemgang af Genèvekonventionen kan finde sted i nærvær af soldater, hvoraf nogle engang skal udstationeres i udlandet.

Danmark bliver betragtet som et foregangsland, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Men i forsvaret er der helt andre toner. Godt nok gør forsvaret meget for at holde på de kvinder, der ønsker at skrive kontrakt, blandt andet ved hjælp af positiv særbehandling.

Men blandt de mandlige kolleger er holdningen til kvinder en anden, hvor især sergenterne har en nedladende attitude over for kvinder. Kvinder blev konsekvent kaldt for kællinger og ludere, som bare skal have pik eller kneppes.
(...)
Jeg ved ikke, om forsvaret bevidst udvælger de mest primitive mennesker til at blive befalingsmænd, eller om det er noget, man lærer under uddannelsen. Men faktum er, at de mindede mig uhyggeligt meget om de typer, man var bange for i folkeskolen og gik i en stor bue udenom, når man mødte dem i skolegården. Og ligesom de typer var de heller ikke bange for at misbruge deres magt.

Er dette tonen blandt de mennesker, vi sender ned for at "udbrede demokrati og menneskerettigheder" i Irak? Og vil vi nu se forsvaret forsvare sig med, at sådan "er de jo", de friske unge gutter, og det er jo krig, det her?

For så er det vist det rene held, hvis vi endnu ikke har set et dansk "Abu Ghraib".

[ agger, Wed 14 Dec, :08:35: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: