![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Danmark - bagud af dansen
I dagens Computerworld faldt jeg over et faktum, der kan sætte dansk selvforståelse lidt i perspektiv: I Shanghai har man bygget en magnetsvævebane (et såkaldt maglev-tog) mellem Pudong-lufthavnen og centrum. Dette tog kører små 430 kilometer i timen, og de 30 kilometer mellem lufthavn og centrum klares derfor på ca. 8 minutter.
Imens kæmper vi her i landet med at udskifte et 25 år gammelt banenet, som skiftende regeringer helt bevidst har forsømt, så vore tog i dag ikke kan køre mere end 120 kilometer i timen.
Er dét det Danmark, som regeringen aldrig bliver træt af at forsikre os er "med helt fremme"?
Computerworlds chefredaktør trækker parallellen til Danmarks uddannelses- og forskningspolitik:
[Man] surmuler rundt omkring i forskningsmiljøerne, fordi der ikke kommer bevillinger, medmindre man kan levere resultater, der kan omsættes i arbejdspladser og vækst. Noget for noget og fra forskning til faktura er afsættet for synspunktet.Spørgsmålet om tog og maglev-toget i Shanghai rammer også direkte ned i den lokale debat om, hvorvidt der skal bygges en ny lufthavn i Århus. Hvorfor ikke i stedet bygge en magnetbane til den eksisterende lufthavn i Tirstrup, så turen derud kunne klares på 8-10 minutter, og folk fra oplandet kunne parkere i Århus? Eller magnetbanen kunne have et stop nord for byen, hvor der kunne være parkeringspladser.
Holdningen om, at forskning kun kan være værdifuld, når den kommercialiseres, er skadelig. Det er et krav, man kan stille til teknologiorienteret forskning - ikke til grundforskning. Vi løber en kæmpe risiko for ikke at kunne fostre den næste Niels Bohr eller Ole Rømer med den overbevisning.
(...)
Truslen fra kineserne er dermed ikke nødvendigvis masseproduktion af PhD'er, men viljen til at tænke ambitiøst og handle derefter. I Danmark ville vi aldrig have gennemført et sådant projekt [som f.eks. den kinesiske magnetbane], fordi vi ville diskutere finansiering i en evighed.
Nej, i stedet bruger man år på at diskutere, om man skal reparere lokalbanen til Grenå, og om denne bør stoppe ved Den Permanente eller ej.
Tilsvarende kunne man vælge at satse på at have de bedste forskningsmiljøer og de højeste akademiske standarder - i stedet skærer man ned og mistænkeliggør al forskning, der ikke på en eller anden måde kan forsvares økonomisk. Nysgerrighed og viden for denne videns egen skyld er ikke længere nok - og netop derfor er vi dømt til at stå i stampe, også teknologisk.
Min hensigt med denne parallel er ikke nødvendigvis at gøre mig til talsmand for en magnetbane til lufthavnen i Tirstrup (selvom det ville være en spændende idé), men at når Danmark er dømt til at falde håbløst bagud, skyldes det ikke mangel på "rentabilitet" i forskningen - det skyldes overskud af smørrebrødspolitik.
Hermed kan en enkelt strofe af det besynderligt uaktuelle digt, vi bragte tidligere på dagen, hurtigt blive synderligt aktuelt:
We choose the chieftains of our race From hucksters in the market place.Og købmænd har ingen visioner. Danmark kunne have satset på at få verdens bedste uddannelses- og forskningsmiljøer, eller kunne have satset på en udbygget kollektiv transport til gavn for alle landets borgere, eller man kunne have haft en ambitiøs national IT-strategi med Open Source/fri software (softwarens fremtid) i centrum. I stedet har vi prangen, kompromisser og snak.
Gud nåde og trøste os for fortsættelsen:
When in their councils over all Men set the power that sells and buys, Be sure the price of life will fall, Death be more precious in our eyes.