![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Danmarks statsminister: Ville myrde Salman Rushdie
En kommentar til Akkari-affæren:
NYRUP VILLE SKYDE RUSHDIEVelan, denne nyhed har naturligvis aldrig stået i nogen avis.
"Bang," sagde daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han og daværende økonomiminister Marianne Jelved efter tur demonstrerede, hvordan han ville gøre det af med Rushdie, hvis han befandt sig lige her og lige nu.
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti vil undersøge mulighederne for at politianmelde Nyrup: "Jeg vil straks spørge ministeren, hvad strafferammen er for at fremkomme med sådan en udtalelse, og om han kan dømmes for det."
Salman Rushdie erklærer, at han er "rystet" og tilføjer, at han ikke havde nogen anelse om, at den danske regering kunne synke så dybt.
Her er til gengæld, hvad der rent faktisk stod i Berlingske Tidende, d. 28. september 1997:
"Bang, bang. Bang, bang." Statsminister Poul Nyrup Rasmussen løfter sin højre hånd, tager roligt sigte og affyrer med pegefingeren en salve skråt ned mod Salman Rushdie, der ligger og roder på gulvet. Det er mandag eftermiddag den 16. december 1996. Vi befinder os i Finansministeriets Struenseeværelse, hvor der er julefrokost for regeringens magtfulde økonomiudvalg. I centrum for begivenhederne finder vi Danmarks statsminister, der efter den værste krise i sin regeringstid omsider kan få hævn. I dette øjeblik leger han, at han dyster mod Salman Rushdie. Forestiller sig, at den verdenskendte britiske forfatter ligger nede under spisebordet, og at han - Nyrup - omsider kan gøre gengæld for alle de problemer, manden med de tunge øjenlåg har påført regeringen blot nogle uger forinden.Sammenligningen halter for så vidt, eftersom Nyrups grove og smagløse spøg aldrig blev taget som udtryk for, at han rent faktisk havde tænkt sig at myrde Rushdie - han var blot frustreret over ydmygelsen efter hans mildt sagt ikke heldige håndtering af Rushdies besøg; men fundamentalt set er den ret præcis:
Da har Rushdie i fuld offentlighed ydmyget Nyrup. Ganske vist har Nyrups embedsmænd begået klare fejl ved i første omgang at aflyse Salman Rushdies besøg i Danmark. Men Rushdie har fået en undskyldning, en uforbeholden undskyldning. Og et nyt besøg. Alligevel fremturer Rushdie ved at gå på natværtshus i København, med Tuborg nissehue på hovedet og med pressefotografer i hælene. Nyrup er godt træt af den selvbevidste britiske forfatter. Og nu, her i Struenseeværelset, er der mulighed for at få afløb.
Marianne Jelved tager over efter statsministerens indledende skudsalve. Hun forestiller sig, at Rushdie er blevet ramt af Nyrups kugler og nu er i færd med at forbløde. "Salman," jubler den kåde, radikale økonomiminister og partileder, "hvorfor ligger du dernede med alle rødbederne?"
En centralt placeret figur føler sig udmanøvreret af en overvældende modstander (Rushdie ift. Nyrup, Khader ift. Akkari), og får - i privat regi, hvor offentligheden absolut ikke er inviteret med - afløb for sin frustration gennem en grov, smagløs spøg.
Er dette en heldig opførsel fra en mand i hans position?
Nej.
I 1996 forventede vi mere af Danmarks statsminister, og i 2006 har de muslimer, som Akkari skal forestille at repræsentere, al mulig grund til at forvente mere af ham.
Han bør undskylde sin smagløse spøg. Og hvis nogen er i tvivl om, hvorvidt han et eller andet sted skulle have ment det alvorligt, så lad da for himlens skyld politiet undersøge det.
Men lad os holde fast i proportionerne: Lige så lidt som Nyrup dengang rådede over et hit squad, der kunne have gjort det af med Rushdie, lige så lidt råder Ahmad Akkari, imam for en mindre århusiansk moské, over gorillaer eller jihadi-kommandoer, der lige kan tage ud og sprænge Integrationsministeriet i luften.
Akkari har helt klart ikke været sin opgave voksen og burde have vidst bedre end at lufte sin frustration over en politisk modstander på denne måde, selvom han naturligvis i mangt og meget har ret, når han påberåber sig den danske tradition for "humor, sarkasme, ironi og spøg", som der står i Politikens artikel.
Lad os kritisere ham som det, han er: En leder, som har gjort en uheldig figur, og som hans medlemmer derfor kunne overveje at udskifte - og ikke som den farlige terrorist, han ikke er.