Giv os Danmark tilbage - et jordbrugspolitisk manifest

 


Nej, dette indlæg handler ikke om Dansk Folkepartis misbrug af den afdøde sanger Natasja, men om noget desværre også ganske alvorligt - Danmarks landbrugs-, miljø- eller skulle vi sige naturpolitik.

Jeg har nu det sidste års tid boet sådan semi-ude-på-landet, eller rettere sagt i en større landsby, hvorfra man let kan komme ud på landet, ligesom jeg i kraft af en forholdsvis ny cykel har al mulig lejlighed til at bevæge mig rundt i området.

Og det er da også så dejligt og idyllisk derude - man sku' altid på på landet, hvem ku' ønske andet. Er det ikke derude, mennesket egentlig hører til, ude i Guds smukke natur?

Ja, det lyder da i hvert fald godt, hvis man begynder at smægte over det. Men virkeligheden er desværre en ganske anden: Der er for det meste slet ikke særlig rart.

I stort set hele Danmark er der aldeles trøstesløst ude på landet: Endeløse, forgiftede marker med opreklameret svinefoder (byg) vekslende med hvede og raps; enkelte fritliggende huse ikke ældre end år 1900-1950, oftest i en nærmest ubegribeligt uskøn arkitektur; kæmpemæssige, industrielle landbrug udstyret med kornsiloer og gylletanke på størrelse med Amalienborg.

Hvad der måtte have været af natur findes muligvis stadig, ude omkring, men for det meste er det rullet tilbage i en sådan grad, at "dansk landskabsmaleri" for den kyniske kan forekomme at handle om at forevige vandpytten fra den ene vinkel, hvorfra man ikke kan se lossepladsen eller højspændingsledningerne.

De skove, der også findes rundt omkring, er stort set alle plantage snarere end naturskov og dermed for så vidt lige så kunstige som kornmarkerne. Hvad der findes af smukke, uberørte pletter har mere karakter af spredte frimærker, der både er og virker truet af det evigt fremtromlende kornhelvede.

Og dog behøvede det ikke at være sådan. Den, der bevæger sig gennem landskabet i tog, vil bemærke, at dette nogle gange bevæger sig gennem skove og enge, der nærmest kan have karakter af fortryllede landskaber - et sådant område kommer man for eksempel igennem mellem Vejle og Fredericia.

Det er fremskridtet, ville nogen sige. Landbruget har brug for plads, vi er mange mennesker, der skal spise, og vi har brug for maden.

Men det er ikke nogen naturlov, at landbruget skal fylde så meget i landskabet. Indtil de store landbrugsreformer i slutningen af det 18. århundrede var det danske landskab ikke præget af kornmarker, men af åbent land, hvor spredt krat vekslede med græsningsarealer fra de dengang overalt fritgående kreaturer.

Selvom der heller ikke dengang var megen egentlig "vild natur", skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor meget smukkere og mere indbydende landskabet alligevel har været, og hvor meget bedre vækst- og yngleforhold der har været for dyr og fugle, når landskabet heller ikke regelmæssigt blev forpestet med alskens gødnings- og giftstoffer.

Og det er derfor, jeg kalder dette indlæg "Giv os Danmark tilbage": Det kunne det blive igen.

Danmark er fundamentalt ikke et landbrugsland, det er et videns- og industriland, hvor små landbrug nærmest ikke eksisterer mere, og hvor de få tilbageværende drives efter rent industrielle principper.

Samtidig producerer disse få landbrugsindustrier mad nok til at brødføde ca. 14 millioner mennesker, hvoraf det meste eksporteres.

Her melder sig umiddelbart to tanker:

1. Der er ingen som helst grund til, at Danmark skal producere mad til mere end 5 millioner mennesker, og
2. Når landbruget er så produktivt, som det er, er der ingen som helst grund til, at man skal blive ved med at hælde gift og kunstgødning i jorden.

Mit forslag er med andre ord, at det danske naturlandskab retableres ved at reducere den danske landbrugsproduktion til en tredjedel, samtidig med at hele molevitten omlægges til økologisk produktion.

Problematisk, set fra et økonomisk perspektiv? Næppe. Danmark er et rigt land, og er som sagt langt mere et videns- og industrisamfund end det er et landbrugssamfund. Vi har brug for mad i munden, men vi har ikke brug for landbrugseksporten.

Problematisk at omlægge til ren økologisk produktion, fra et jordbrugsperspektiv? Formentlig heller ikke. Økologisk jordbrug kan i dag drives med en effektivitet, der nærmer sig 80-90% af det, man kender fra det traditionelle, sprøjte- og giftbefængte.

Danmark kan stimulere denne effektivitet ved at forske i økologiske jordbrugsmetoder, og denne viden kan vi eksportere til andre af verdens lande.

Selvfølgelig skulle man ikke forbyde folk at drive landbrug eller tvinge ejerne af de allestedsnærværende kornmarker til at gøre noget som helst andet med jorden, end de selv har lyst til. Men så drastiske midler vil det heller ikke være nødvendigt at ty til.

Et lovkrav om, at alt erhvervsmæssigt landbrug skal omlægges til økologisk drift i løbet af en fem-års-periode kombineret med kraftige økonomiske tilskud til permanent braklægning skulle kunne gøre det.

Efterhånden som landbrugsjorden går af brug, kan staten opkøbe dem og udlægge dem som naturarealer til gavn for alle, og nogle steder kunne man som i det gamle åbne land tillade græsning af kvæg.

Og i løbet af 40-50 år kunne vi atter få et landskab, som det er værd at leve og være i. De få og små åndehuller, man heldigvis stadig kan finde, ville være bredt ud, så de let kunne findes over det meste af landet. Det i sig selv skulle rigeligt være investeringen værd.

Se også: Danarige, Rune Engelbreth Larsens naturblog, der kan give en idé om, hvor smukt et land, vi kunne få, hvis landbrugets produktion og udbredelse virkelig blev sat ned til en tredjedel.

[ agger, Thu 21 May, :18:18: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: