![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Højrefløjens nye idol?
Bent Blüdnikow interviewer i Berlingske Tidende den egyptisk/britiske forfatter Bat Ye'or, for hvem Europa er ved at forvandle sig til et "Eurabia", drevet af indvandringens snigende islamisering og sympati for den palæstinensiske sag:
Hun skabte sig først et navn i faglige kredse ved at forske i kristne og jøders forhold i muslimske lande og konkluderede i en række bøger, at myten om muslimsk tolerance over for deres ikke-muslimske undersåtter ikke holdt vand. Hun bruger pseudonymet Bat Ye'or, der betyder Nilens Datter, for ikke at risikere chikane.Tjahh ... læs interviewet og døm selv.
Det var imidlertid først i år, at hendes navn blev kendt uden for faglige kredse. Hun udgav i januar bogen »Eurabia«, hvor hun skildrer Europa som et vaklende kontinent, der byder sig til over for de muslimske lande og i realiteten er parat til at opgive sin egen kristne identitet. »Eurabia« har givet genlyd i både England og Frankrig, og selv om Bat Ye'or har været kritiseret stærkt i medierne, så har hendes udtryk Eurabia slået an.
I mine øjne lyder Bat Ye'or mest af alt som endnu en Oriana Fallaci eller Lars Hedegaard eller Farshad Kholgi eller Daniel Pipes, dvs. som endnu en hadefuld anti-islamisk konspirationsteoretiker.
"Myten" om de islamiske landes tolerante behandling af religiøse mindretal kommer således ikke af en sammenligning mellem Vesten i dag og den islamiske verden i dag (hvor især Iran og Saudi-Arabien gerne "tages op af hatten"), men af en sammenligning mellem Vesten i middelalderen og den islamiske (især arabiske) verden i middelalderen. Og Europas jøder måtte i århundreder døje med en undertrykkelse og "dehumanisering", som (vover vi forsigtigt at antyde) går en lille smule ud over den kopskat, som jøder og kristne måtte betale i islamiske lande.
Når Bat Ye'or således kalder det en "myte", at kristne og jøder i middelalderen havde bedre forhold i den islamiske verden end jøder i den kristne, må hun næsten formodes at tale mod bedre vidende.
F.eks. fortæller Goethe i sine erindringer om "den jødiske so", et vægmaleri af en stor so med unger (så vidt jeg husker), der prydede gavlen foran indgangen til den jødiske ghetto i Frankfurt, en slags tidlig pendant til Jyllands-Postens tegninger af Muhammed.
Ghettoer som den i Frankfurt blev jævnligt plyndret af de gæve kristne borgere, som det ses på illustrationen - man kan finde mange flere af samme slags på fra www.juedischesmuseum.de.
"Europa er ved at miste sin kristne identitet," siger Bat Ye'or.
Ja. Kristendommen er død, eller i bedste fald reduceret til perifere bevægelser og (f.eks. i Danmark) grundlag for en nationalistisk bevægelse. Men hvis Europa er ved at miste sin kristne eller øvrige identitet, er det ikke Islams fejl. Den "kristne identitet" fik sit grundskud af Oplysningstiden og den moderne naturvidenskab, af den industrielle revolution og hele det rationalistiske menneskesyn, og Europas kulturelle identitet (kristen eller ej) er lige nu ved at forsvinde i forbrugermentalitet, McDonaldisering og almindelig uvidenhed om og ligegyldighed overfor hvem vi er, og hvor vi kommer fra - om historie, litteratur, kunst og videnskab.
Især trues vores europæiske identitet af den magelighed, der gerne ser vore fundamentale borgerrettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed og enhver er uskyldig til det modsatte er bevist, og at den enkelte bør kunne leve sit liv med så lidt indblanding og overvågning fra det offentlige som muligt, over styr, hvis blot det kan sikre, at vi får lov at have vor egen vil og båd i fred; og der blot ikke er nogen, der taler for meget om det, så det kan forstyrre vores appetit.
Hvis Europas identitet er ved at forsvinde, er det med andre ord ikke på grund af Islam, men på grund af kommercialisering, ugebladsmentalitet og TV-kiggeri. Hvis det ikke var for deres værdi som turistattraktioner rev man gladelig Europas katedraler ned og erstattede dem med indkøbscentre.
Det er da muligt, at Islam har en mulighed, en "åbning", i et sådant kulturelt landskab - men det er mindst lige så sandsynligt, at det vil gå den anden vej: At de islamiske lande efterhånden vil sekulariseres af moderne teknologi og livsstil, som de vestlige lande er blevet det.
Hvis Europa på den anden side er ved at miste sin kulturelle identitet til åndløshed og McDonaldisering, kan anti-islamiske tågehorn som Hedegaard, Kholgi, Pipes - eller nu Bat Ye'or - desværre ikke bidrage med andet end at skabe yderligere forvirring. Fjendebilleder styrker måske nok sammenholdet, men særligt konstruktive er de ikke.