![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Mendacitas Universalis - Veritas Antisemitica
Jeg har tidligere i min behandling af det "fremmedskeptiske" (for nu at sige det sådan) højre i Danmark betegnet den typiske argumentation fra dén politiske kant som ny-antisemitisme.
Dette er jeg også blevet kritiseret for, ikke blot af the usual suspects, men også af debattører, jeg er mere enige med på det område, bl.a. Lars Raapil.
Et tilbagevendende kritikpunkt er, at man ved at kalde islamkritikerne for antisemitter angiveligt "nazistempler" dem.
Intet kunne imidlertid være fjernere fra sandheden. Nazisternes antisemitisme var ikke i sig selv en anomalitet i europæisk historie - tværtimod lå nazisternes antisemitiske retorik og deres "udryddelsestanker" i umiddelbar forlængelse af tre af tidens hovedstrømninger, nemlig intellektuel antisemitisme, tanken om den hvide race og kulturs biologiske og kulturelle overlegenhed i forhold til "de andre", og prøjsisk nationalisme og militarisme.
De to sidste - tanken om fundamental overlegenhed i forhold til "de andre", især afrikanere, og prøjsisk nationalisme og militarisme førte allerede i 1904 til folkemordet på hereroerne i Namibia, det daværende Tysk Sydvestafrika.
Den intellektuelle antisemitisme gik tilbage til middelalderen, men var blevet mere specialiseret, efter at oplysningstidens sekularisering havde ført til, at Europas jøder kunne forlade ghettoerne og indgå i samfundslivet på lige fod, mod at deres parallelle retssystemer til gengæld nedlagdes.
Denne antisemitisme kunne dels indgå i den almindelige politiske diskurs, og dels fandt den udtryk i pamfletter, hvis skribenter bragte historie efter historie om de ulykker, jøderne påførte landet. En af de lidt mere kendte af disse pamfletter gik under navnet "Der Stürmer".
Og denne intellektuelle antisemitisme, som var udbredt i de sidste årtier af det 19. århundredes Europa, mindede meget påfaldende om den danske og i mere vid forstand den europæiske "islamskepsis".
Dette komplet med "omvendte" jøder, der kunne gøre en karriere ud af at bekræfte deres tidligere trosfællers forbrydelser (som f.eks. hver på deres måde Irshad Manji og Ayaan Hirsi Ali), af akademikere, der var villige til at overtræde enhver skreven eller uskreven akademisk og fraskrive sig enhver troværdighed eller intellektuel integritet, hvis blot det kunne komme jøderne til skade (som f.eks. vor egen Lars Hedegaard), og som sagt af utrættelige pamfletskrivere, der blev ved med at udgive tirade efter tirade af fakta, rygter og halve sandheder, der på en eller anden måde kunne bidrage til forestillingen om jøder som et lumpent, forvorpent folkefærd - som f.eks. Mogens Camre, Pia Kjærsgaard, og en del andre.
Hvis nogen skulle være i tvivl om sammenligningens gyldighed, kan de blot kaste et blik til højre i landskabet på pol.blogbot.dk.
Et af de lidt nyere bekendtskaber her hedder Veritas Universalis. Der er tale om netop en sådan utrættelig pamfletskriver, der skriver indlæg efter indlæg, der alle handler om muslimer - og alle lægger op til den implicitte følgeslutning: Sådan er de alle.
Måske vi skulle spare "ny-"-et væk, og simpelt hen konstatere, at personen bag Veritas Universalis - hvis identitet ikke er kendt, fordi han klogelig ikke føler, at han vil være sig selv bekendt og derfor optræder anonymt - er antisemit.
Hermed mener vi, at han følger den historiske antisemitismes stolte traditioner uden at hæfte os for meget ved, hvem vreden og hadet specifikt er rettet mod i denne omgang. Og det er formentlig den klogeste måde at behandle den på, antisemitismen.
Hvis nogen nu skulle mene, at jeg hermed forklejner den antisemitisme, der retter sig mod jøder, iler jeg med at påpege, at den israelske politiker Yossi Sarid for over et år siden, nemlig den 7. februar 2006, skrev i den israelske avis Ha'aretz om sin afsky for det europæiske højres "anti-muslimske" støtte til Israel:
How scary this "love of Israel" is for those who are familiar with the nature of the arguments about the Christian cultural purity of Europe.Og dagen forinden skrev den ligeledes israelske journalist Bradley Burston i samme avis om Jyllands-Postens karikaturer af islams profet:
And who among the Israelis who have spent considerable time there has not heard, at least once, the stupid compliment about the difference between us, the new Jews, and the Jews of other times. The Israeli rejoicing at the moment, which is fortifying the freedom of the Danish press, is not only not equipped with real memory, but also has been equipped for years now with something entirely different, a blend of hatred for religion and the East.
In sheer destructive potential, few elements of journalism can hold a candle to the hateful cartoon. The fact that the virulently anti-Semitic caricatures of the Nazi Der Sturmer weekly still circulate on neo-Nazi Websites more than 70 years after they were drawn, testifies to their power and longevity.Burstons artikel blev sågar bragt under overskriften: It's anti-Semitism, but this time, the Semites aren't Jews.
Of late, a new breed of anti-Semitic caricature has begun to circulate through Europe, an indication, perhaps, of a new breed of anti-Semitism. But the Semites, in this case, are not Jews.
Indeed they aren't.
Når jeg kalder de fremmedskeptiske debattører og politikere for antisemitter, er det altså ikke for at "stigmatisere" dem eller for at beskylde dem for at være nazister, et politisk begreb der endikke giver megen mening i vore dage. Det er for at påpege, at de med deres hetz mod muslimer og islam skriver sig ind i en solid europæisk tradition - en tradition, som vi ærligt talt bør kende såvel som genkende. Hvad enten vi nu synes om den eller ej.
og hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt jeg har ret eller ej, skal der næppe mange blikke på Veritas Universalis eller Hodjas Blog, to af (ny- ?)antisemitismens for tiden mest produktive pamfletskrivere. De er påfaldende nok begge anonyme.
Eller, for den sags skyld, på den øvrige flok af "fremmedskeptikere" - de er alle af mere eller mindre samme, antisemitiske og hadefulde støbning.