– fordi tiden kræver et MODSPIL

08. Mar 2006

Politisk slagside hos BaneDanmark?

 
TILLADT:
Frisk pest over landet
FORBUDT:
Hvad er Islam

Eller, som de skriver i Jyllands-Posten:
Statsvirksomheden Banedanmark har netop afgjort, at en enkelt reklametavle for islam-forskeren Jørgen Bæk Simonsens nye bog, "Hvad er islam", ikke må hænge nede på perronen på Nørreport Station i København.

Reklamen består ellers kun af bogens hvide forside med titel og forfatterens navn, to uddrag af anmeldelser og et mindre billede af Jørgen Bæk Simonsen.
BaneDanmark henviser til "etiske regler" omkring "pornografiske, politiske og religiøse" emner.

Det er dog en pudsig prioritering, eftersom Bæk Simonsens bog om Islam nok ikke just kan forventes at være andet end oplysende og saglig og derfor umuligt kan falde ind under nogle af de kriterier ...

Men Pia Kjærsgaard klapper vel i sine små hænder. I mellemtiden må vi andre undrende konstatere:

Pias politiske pestånde: Tilladt

Sagligt oplysende bog om Islam: Forbudt.

Er det mon tilladeligt at antage, at de (ehem!) hælder lidt til højre, derovre i BaneDanmark?

Vel, mig har affæren rykket - come hell or high water, vil jeg have fat i Bæk Simonsens bog, om jeg så ligefrem skal gå så langt som til at købe den ...

Og så vil jeg anmelde den her til siden, så alle kan se, hvor god eller dårlig (jeg synes,) den er.

Update, kl. 15.00:
Jeg hører i min øresnegl, at BaneDanmark som følge af massiv politisk kritik har besluttet alligevel at tillade annoncen. Det er godt - det var et eksempel på en politisk "hensyntagen" (overfor hvem, kunne man spørge?) som det var lige lovlig svært at forsvare ud fra nogen som helst kriterier.

Kommentarer: