– fordi tiden kræver et MODSPIL

07. Sep 2006

Præsident Bush: CIA havde hemmelige fængsler

 
... læser vi i denne artikel, hvor det også fremgår, at CIA har overført 14 "værdifulde" fanger fra dette hemmelige (og ulovlige, ifølge stort set alle nationale lovgivninger og internationale konventioner) til Guantanamo.

Hvad med beskyldningerne om tortur i disse fængsler, beskyldninger som tidligere mildt sagt kun er blevet bestyrket af CIAs forestillinger om det anbefalelsesværdige i tortur light, også kendt som Tortur 2.0?

Vel, den amerikanske hær har taget kritikken så meget til sig, at man har udgivet en ny håndbog i afhøring - denne gang med eksplicit forbud mod hætter over hovedet og seksuelle ydmygelser, læser vi i en anden artikel:
A new Army manual bans torture and degrading treatment of prisoners, for the first time specifically mentioning forced nakedness, hooding and other procedures that have become infamous during the five-year-old war on terrorism.
(...)
It also explicitly bans beating prisoners, sexually humiliating them, threatening them with dogs, depriving them of food or water, performing mock executions, shocking them with electricity, burning them, causing other pain and a technique called "water boarding" that simulates drowning, said Lt. Gen. John Kimmons, Army Deputy Chief of Staff for Intelligence.

Officials said the revisions are based on lessons learned since the United States began taking prisoners in the war on terrorism after the Sept. 11, 2001, attacks.
Baseret på "lessons learned", som det står: Man har formentlig lært, at uklare signaler kan få uventet ubehagelige konsekvenser, at tortur ikke duer som afhøringsteknik og på mange måder er lige så skadeligt og nedværdigende for den der udfører den, som for den der lider under den.

Og det er jo glædeligt nok. Vi bemærker dog, at revisionen også ligner en tilståelse: Indtil de nye retningslinjer kom, har man altså - i Irak, på Guantanamo og andre steder - gladelig tilladt "water boarding", seksuel mishandling og ydmygelse med hunde - hvilket er noget skræmmende i sig selv.

I det mindste sætter de to historier nogle fakta på plads om de mest persistente rygter om den beskidte side af "krigen mod terror".

Link til omtalen af Bushs erkendelse af hemmelige CIA-fængsler.
Link til historien om det amerikanske militærs nye tortur-manual.

Læs også Politikens historie om sagen.

Kommentarer: