Søren Krarup: Hædersbevisning at blive kaldt antisemit
Søren Krarup interviewes i dagens JP i anledning af postyret omkring tørklæder i retssale og integrationsministerens nylige kronik i Politiken om emnet, og kommer i den forbindelse med nogle ret interessante udtalelser:
"Er det ikke fantastisk, at et kristent menneske siger, at det at være imod jødedommen skulle være noget forkert? Hvis ikke det er det, hun selv er, så er hun da mildest talt en afsporet kristen. Hvad står der i den første artikel i vores lutherske bekendelse? Der står, at jøderne er kættere, som man som kristen skal vende sig imod, siger Søren Krarup."Nej, naturligvis sagde Krarup ikke lige præcis sådan. Men hvad hvis han havde?
Så det er ikke for dig et skældsord at blive kaldt anti-jødisk?
"Overhovedet ikke, og hvis det er et skældsord for hende, så er der da noget, hun kristeligt har fuldstændigt misforstået," siger han.
Er det sådan, at det snarere er en hædersbevisning at få at vide som kristen, at man er anti-jødisk?
"Jamen, selvfølgelig da. Hvis man er et kristent menneske og tror på Jesus Kristus, så siger man klart og tydeligt nej til jødernes påstand om, at han er en tilfældig tredjerangs eller fjerderangs agitator."
Problemet for Krarup er her, at hvis man spørger ham, om ikke præcis de samme argumenter, som han lige har fremført om muslimer og islam ikke også må gælde for jøder og jødedom, vil han være nødt til at sige "ja".
Argumenterne er de samme, og dét irrationelle had mod muslimer og islam, som Dansk Folkeparti om nogen udkrystalliserer, er af præcis samme art som tidligere tiders antisemitisme - det er derfor, jeg og andre debattører har indført betegnelsen ny-antisemitisme om tidens fanatiske modvilje mod muslimer.
Ikke desto mindre er det sjældent, man ser Dansk Folkeparti og Søren Krarup klædt af helt ind til det antisemitiske skind i den grad, han dér præsterer.
Tak til Rune Engelbreth for inspiration.
Læs også:
• Mendacitas Universalis - Veritas Antisemitica
• Fra nazistisk propaganda til nationalistisk polemik - Goebbels' nationale socialisme vs. Mogens Camres sociale nationalisme.
• iNorden.org: Antisemitismens indtog i dansk politik