![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Spanien: Et eksempel til efterfølgelse
Spanien er et af de lande, der er hårdest ramt af den illegale indvandring fra Afrika til Europa, eftersom landets kyster på de kanariske øer og den sydlige del af den iberiske halvø ligger mest "udsat" i betydningen tæt på Afrika.
Landet har derfor på ganske få år fået lige så mange indvandrere som de øvrige eruopæiske lande (hvor man for blot 10-15 år siden kun havde meget få), og indtil for få år siden var langt de fleste af dem illegale.
Her må der da være basis for nogle af de stramninger, vi er så glade for her i Danmark?
Den spanske regering valgte imidlertid at gå en helt anden vej, som ambassadør Lars Blinkenberg beskriver i en kronik i dagens Jyllands-Posten:
Den socialdemokratiske regering under Zapatero, som tiltrådte i 2004, besluttede året efter, at man ville gøre noget radikalt, nemlig at legalisere de mange ulovlige immigranters ophold i det Spanien, der heldigvis har brug for deres arbejdskraft. Man opstillede kun følgende betingelser: De pågældende skulle møde frem med dokumentation fra deres arbejdsgivere, der viste, at de havde fast arbejde og havde haft det igennem det seneste halve år.Blinkenberg bemærker, hvad vi kan tage ad notam til skamfuld sammenligning med Danmark: "Det er et positivt træk i Spanien, at man tilsyneladende i stor udstrækning har undgået den ubehagelige debat omkring indvandringen, som ofte får de nyankomne til at føle sig helt uvelkomne".
Hen ved 800.000 mennesker, (det ville svare til 100.000 i Danmark) der havde levet i det skjulte, fik hermed fast opholdstilladelse og indgår nu i de offentlige registre over skatteydere og socialt/sygesikrings berettigede, hvad der også er en gevinst for staten.
Herefter er der omkring tre mio. indvandrere i Spanien eller over 8 pct. af befolkningen, hvilket vist meget nøje svarer til andelen i de fleste EU-lande, herunder Danmark. Men det er nyt i Spanien, fordi dette land tidligere var blandt dem, der havde færrest, ikke mindst inden demokratiet kom på plads for ca. 30 år siden, da Franco var død.
Der er dem, der påstår, at vi kan klare os uden indvandring overhovedet, fordi virksomhederne blot kan rationalisere. Dette er måske rigtigt på det industrielle plan, men hverken i de spanske gartnerier eller i den sociale sektor (plejehjem, hospitaler, etc.), hvor der allerede er stor mangel på arbejdskraft i Spanien og vel i mange lande, har man sådanne muligheder. Englands hospitaler ville således bryde sammen, hvis de udenlandske læger og sygeplejersker, som er kommet til landet igennem de seneste 50 år, pludselig faldt fra. Dette gælder også den anden store kolonimagt, Frankrig, der ligeledes har haft en langvarig indvandring fra Afrika.
Regeringen i Spanien mener, at alle vandt ved den omtalte nyordning, selv om den i første omgang blev fordømt af flere andre EU-lande. Det interessante er, at den nu begynder at tjene som et eksempel til efterfølgelse, herunder i Tyskland og i Holland, der har bebudet tilsvarende ordninger. Under et nyligt ministermøde i EU var der, ifølge den spanske immigrationsminister, flere, der bad om yderligere oplysninger om den spanske model for at kunne komme videre med dette vanskelige spørgsmål.
Han fortsætter realistisk og uimodsigeligt, at "problemer kan dog aldrig helt undgås i noget land, men en bedre integration kan afhjælpe en del af dem". Men mens problemer kan undgås, kan den "ubehagelige debat" - det åbenlyse, lysende fremmedhad - der har plaget Danmark det åbenbart. Det behøver ikke gå, som det er gået her.
Og det skulle vi måske være det kultiverede sydlige land Spanien taknemmelige for at vise os.
Link til Blinkenbergs kronik.