To the victor, the spoils
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan Irak-krigen tilsyneladende er en enestående lejlighed for små og (især) store firmaer til at berige sig ud over alle grænser på såvel irakernes som de amerikanske skatteyderes bekostning – en omstændighed, som et er svært ikke at se som en vigtig del af motivationen for overhovedet at starte krigen.
En længere artikel i Vanity Fair fortsætter den overraskende dokumentation, bl.a. med interviews med tidligere Halliburton-medarbejdere, og konkluderer:
The picture that emerges when [this] account is added to the others is of a company much like the law practice in John Grisham's novel The Firm: a rogue operation, with corrupt management, cynically conning the federal government as it rakes in billions of ill-earned taxpayer dollars.Ikke underligt, at diverse højreorienterede krigstilhængere griber efter halmstrå og forsøger at finde berettigelse for krigen i alt fra Arafats død til de nyligt overståede valg i Irak – en opgave, der i betragtning af det helt utrolige omfang af vold, terror og kaos i det besatte land, og i lyset af de stadige afsløringer af, hvordan de amerikanske befriere har ført sig frem, kræver en stadig mere kreativ tilgang til sandheden. Ville ønske, de havde ret – men intet tyder desvære på andet end, at situationen i Mellemøsten og især Irak er kastet ud i et syndigt og uoverskueligt rod, hvor den "genopbygning", til hvilken man har bortkastet millioner af dollars til korrupte firmaer, end ikke er begyndt endnu.