Tegninger og ytringsfrihed

 
Jeg har nu i et stykke tid gerne villet skrive lidt mere om "ytringsfrihedens forkæmper" Kaare Bluitgen, hvis projekt om en børnebog om profeten Muhammeds liv havde svært ved at finde en tegner (måske fordi de adspurgte tegnere anså noget sådant for en meningsløs provokation), hvilket som bekendt fik Jyllands-Posten til at angribe "selvcensuren" med 12 (reelt kun 10 - mindst to af de pågældende tegninger har deres brod vendt mod JPs redaktion) tegninger af profeten.

Men så kommer Signe Engelbreth Larsen mig i forkøbet i Minoritetspartiets ugebrev for denne uge:

Mordet på [filminstruktøren og provokatøren Theo van Gogh] var brutalt og tragisk, og man kan selvsagt ikke tage hårdt nok afstand fra, at han blev slået ihjel for at udtrykke sine holdninger. Dette ændrer dog ikke ved, at Van Gogh, mens han var i live, blev anset for at være både antisemit og racistisk. Han kaldte konsekvent muslimer for »gedekneppere« og jøder for »unødigt sentimentale« i forhold til holocaust. Ikke desto mindre er han siden sin død blevet fremstillet som ytringsfrihedens heroiske forkæmper, og samtidigt er hans speciale - den spydige provokation - blevet ophøjet til en slags ‘demokratisk manddomsprøve’. Af den grund anses det i dag for at være særligt modigt, hvis man i den offentlige debat ‘tør’ håne islam og stikke til muslimernes religiøse følelser.

Dette bringer os frem til allestedsnærværende Kåre Bluitgen. Han har senest været i vælten med sin kontroversielle billedbog om Muhammed, men Bluitgen har længe agiteret for en mere provokatorisk linie over for danske muslimer. Allerede i sin bog Til gavn for de Sorte (2002) opfordrede han til ‘kreative’ aktioner, der bl.a. involverede, at man skulle overdænge koranen med menstruationsblod. En strategi, der i øvrigt minder påfaldende meget om rædselshistorierne om skændinger af koranen på Guantanamobasen, hvilket bl.a. var medvirkende til, at Amnesty International stemplede fangelejren som ‘vor tids Gulag’.

Bluitgen, der som sagt har foreslået nogle "friske og raske aktioner", hvor Koraner smøres ind i menstruationsblod (hvilket har ført til, at den tidligere VS'er mere eller mindre bæres i guldstol af den mest rabiate højrefløj) forsikrer, at hans børnebog om Profetens liv var helt uden provokatorisk hensigt, blot en orienterende bog for børn.

Og hvis der er nogen, der tror på den, har jeg et par broer og et tårn nede i Paris, de kan købe! Som Lars Raapil har gjort opmærksom på, kunne højrefløjens mange kæmper for ytringsfriheden jo passende vende blikket indad: Hvordan ville de have det med aktioner, hvor med Raapils ord en "muslimsk drengebande i en nyproduceret satirisk video stiller sig op og pisser på Dannebrog, mens de afsynger beskidte smædeviser om danskerne"?

Mon ikke, der ville blive råbt op på tinge og rundt omkring på landets højreblogs? Og mon ikke Lars Hedegaard og andre straks ville stille sig op og meddele, at så langt rækker ytringsfriheden altså ikke?

Jo, mon ikke! Det er ikke ytringsfriheden, Jyllands-Posten, Bluitgen og diverse andre kæmper for - det er håneretten.

Signe Engelbreth Larsen konkluderer i det omtalte ugebrev:

Kampen for ytringsfriheden er nærmest blevet en kamp for retten til verbal tilsvining. Dette intensiverer selvsagt den generelle forråelse af tonen i debatten, fordi den usaglige påstand – gerne om en i forvejen marginaliseret minoritet – altså nu tilsyneladende er udtryk for demokratiet, når det er bedst. En forråelse, der i øvrigt underbygges eftertrykkeligt af de mange lokallister, som f.eks. Århus Mod Moskeen, Stop Islamiseringen af Danmark, og Borgerlisten mod Indvandring, der over hele landet stiller op til kommunalvalget i protest mod Dansk Folkepartis midtersøgning (sic!).

Denne omfattende og grove dæmonisering af indvandrere og i særlig grad muslimer, som også har vakt opsigt og bekymring i udenlandske medier, er imidlertid mere end blot en hån mod de mennesker, den går ud over. Det er også en hån mod demokratiet som sådan, at dets smukkeste kendetegn skulle være det fordomsfulde udfald mod minoritetsgrupper.

Signe stiller i øvrigt også op til byrådet i Århus for Minoritetspartiet. Hvis du ikke stemmer på mig, må du absolut stemme på hende!

Århus fortjener det.

[ agger, Sun 23 Oct, :20:51: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: